BL: Der skal handles nu, hvis almene boliger ikke skal gå tabt

Der er enighed om diagnosen, og der er flere bud på løsninger, når det gælder om at realisere de 22.000 nye almene boliger, som Folketinget har besluttet. Men det er nu, at vi skal finde en løsning, skriver Solveig Råberg Tingey. 

Når man på en kold og mørk eftermiddag i februar står på Asger Jorns Allé i Ørestad i København og kigger ned i et stort hul, hvor eneste aktivitet er nogle stykker rockwoolisolering, der hvirvles rundt i vinden, så bliver boligpolitik pludselig til noget meget konkret.

Særligt fordi der på den modsatte side af vejen er fuld aktivitet, hvor nye boliger er under opførelse. Det var en engageret journalist fra DR P4 København, som til interviewbrug havde placeret mig midt i den boligpolitiske virkelighed, som på sørgeligste vis visualiserede for mig og lytterne, at det almene boligbyggeri for en stor del er gået i stå i modsætning til byggeaktiviteten i andre sektorer.

Nu var jeg inviteret af Københavns Radio, så det journalistiske fokus var derfor på udsigten til, at der alligevel ikke er en masse nye almene boliger med huslejer, der er til at betale for almindelige borgere, på vej i Hovedstaden.

Men jeg kunne have oplevet det samme i stort set alle andre byer i Danmark. Situationen er den samme. Planlagt alment boligbyggeri går i stå, udskydes eller annulleres.

Læsere af debatten i Altinget By og Bolig vil vide, hvad årsagen er, fordi man allerede fra årsskiftet satte en debat i gang om, hvordan det såkaldte maksimumbeløb kombineret med stigende materiale- og byggepriser virker på det almene byggeri.

Flere bakker op

Det var et forudseende initiativ af Altinget at sætte fokus på dette emne, og jeg må sige, at absolut intet tyder på, at problemet forsvinder af sig selv eller bare bliver af mindre dimensioner i de kommende måneder og år.

Fælles for de indlæg, der har været bragt, har da også været, at alle anerkender problemets kerne. At de gældende regler for alment byggeri, hvor et maksimumbeløb begrænser, hvor meget det færdige byggeri må koste per kvadratmeter, i den nuværende situation betyder et næsten de facto alment byggestop.

Hør for eksempel disse debattører:

Line Barfod (EL), miljø- og teknikborgmester i København: "Boligaftalen tager ikke højde for, at priserne på nybyggeri lige nu er rekordhøje. Og det kan spænde ben for, at de lovede boliger realiseres, da der er et loft over, hvor meget en almen bolig må koste at opføre".

Thomas Holluf Nielsen, direktør i Domea: "Vi har allerede set, hvordan de første byggesager fra den ene dag til den anden fik problemer med at holde sig inden for rammebeløbet på grund af materialeprisernes himmelflugt".

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter: "For det første er grundene i byerne meget dyre, for det andet er der højkonjunktur i byggesektoren, og det er dyrt at bygge lige nu. Flere steder i landet kan man ikke komme under rammebeløbet. Det første problem har man valgt at løse med en grundlånsfond finansieret med midler fra Nybyggerifonden. Det andet problem har man ikke adresseret".

Jens Elmelund, direktør i KAB: "Toget kører, og de almene boliger risikerer at blive efterladt på perronen".

Afhængig af den globale situation

Jeg har selv i debatten stillet eksakt den samme diagnose.

Set i lyset af, at der på Christiansborg er en vedtaget boligpolitisk strategi, hvis kerne er, at ønsket om den "blandede by" i vid udstrækning skal opnås via 22.000 flere almene boliger, så føles vejen fra politik til virkelighed som meget lang, når man få måneder efter indgåelsen af boligaftalen kigger ned i et stort hul med rockwoolstumper.

Og det er bestemt ikke kun mig eller boligorganisationer over hele landet, som er ramt af denne følelse. Det er de også i kommunerne, hvor de oplever, at det vigtigste værktøj i forhold til den bystrategiske udvikling er taget fra dem.

Ingen tænkte over eller forudså, hvad den verdensomspændende covidpandemi ville komme til at betyde, da man vedtog boligudspillet om 22.000 flere almene boliger.

Man glemte – som direktør Palle Thomsen fra Danske Byggecentre udtrykte det i et tidligere debatindlæg – at se byggebranchen som en del af et "globalt setup".

Dæk materialepriserne

Hvordan vi løser problemet, er der flere bud på:

Jeg har selv i debatten foreslået et midlertidigt "gennemførelsesbidrag", der netop kan dække ekstraudgifter fra stigende materialepriser, uden at det betyder øgede huslejer eller højere maksimumbeløb.

Heldigvis var der også fra Venstres Heidi Bank klar opbakning her i Altinget til, at vi skal finde løsninger nu. Sådan må det være, fordi det er en indlysende rigtig boligpolitik at sikre flere boliger og byer for alle.

Men vi har travlt. Det haster, hvis ikke mange boliger skal glide os af hænde. For nu skal vi have gang i byggeriet på begge sider af vejen ude på Asger Jorns Allé – og i resten af landet.

Forrige artikel V: Lad os få set på den økonomiske ramme for alment byggeri V: Lad os få set på den økonomiske ramme for alment byggeri Næste artikel Rådet for Grøn Omstilling: Ministeren bør give konkrete tidsfrister for udfasning af naturgas Rådet for Grøn Omstilling: Ministeren bør give konkrete tidsfrister for udfasning af naturgas