Synergi og Tekniq Arbejdsgiverne: Nu skal klimaministeren levere en strategi for Danmarks energiforbrug

Europa står over for helt nye grønne krav til bygningsmassen. Det er en stor sejr for klimaet, at EU’s reviderede bygningsdirektiv nu er på plads i trilogforhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Med direktivet indleder EU en grøn bølge af energieffektiviseringer, og Danmark står med alletiders mulighed for at leve op til ambitionerne i klimaloven og gå forrest i den grønne omstilling.

Danmark huser nemlig både den førende grønne energiteknologi og den nødvendige faglige ekspertise. Derfor bør vi som grønt foregangsland implementere ambitiøst – ikke kun for klimaets skyld.

Danmark skal være eksemplet på, at det giver mening - både for kloden, pengepungen og ambitionen om at være uafhængig af Putins gas – at høste de mange grønne, rentable energieffektiviseringer i bygninger.

Danmark mangler en plan

Energieffektivitet er desuden en rigtig god forretning for Danmark. En analyse har vist, at alene det nye energieffektivitetsdirektiv kan medføre ekstra danske eksportindtægter for op mod 100 milliarder kroner frem mod 2030 og 15.000 nye job i Danmark.

Med to ambitiøse direktiver har EU udstukket rammerne for både den danske og europæiske energieffektive indsats.

Sejlene er sat mod et 2024, hvor energieffektivisering langt om længe for alvor træder ind i klimakampen. Men vi mangler en plan, der tegner vejen frem til målet.

Trods de seneste års energi- og forsyningskriser samt et 2030-klimamål, der i den grad kommer nærmere, har Danmark stadig ikke en egentlig strategi for energiforbruget.

Indtil nu har klima-, energi- og forsyningsministeren undskyldt sig med, at han afventer energieffektivitets- og bygningsdirektivets vedtagelse i EU.

Nu ligger begge direktiver klar. Nu skal vi i gang. Det bør være en af klimaministerens fornemste opgaver i det nye år.

EU sætter fokus på solenergi

Bygningsdirektivet lever ikke op til alle vores ønsker. Væk er for eksempel minimumskravene til boligers energimærkning, der ellers længe var på tegnebrættet, hvilket kunnet have løftet mange boliger op i grønnere lag.

Når det er sagt, skinner det bæredygtige igennem i aftalen.

Blandt overskrifterne er, at alle bygninger skal være klimaneutrale inden 2050, og at boligmassen gennemsnitligt skal reducere energiforbruget med 16 procent per kvadratmeter inden 2030 og 20 til 22 procent inden 2035. Det er en sejr for den grønne omstilling.

Medlemslandene forpligtes også til at energiforbedre de dårligste 16 procent af den øvrige bygningsmasse inden 2030 og 26 procent inden 2033, hvilket vil sætte en prop i mange energislugende bygninger.

Det skal blandt andet ske gennem meget mere solenergi.

For eksempel skal alle nye offentlige bygninger allerede om tre år have installeret solenergi, hvor det er muligt, mens andre dele af bygningsmassen løbende bliver omfattet de efterfølgende år. 

Grønnere byggeri kræver politisk handlekraft

Så hvordan skal vi tilgå kravene – og måske endda gå skridtet videre?

Først og fremmest skal Danmark have en strategi for energieffektivisering. Strategien skal bringe alle redskaber til et mere effektivt og fleksibelt energiforbrug på bordet.

For eksempel skal Energirenoverings- og Varmepumpepuljen have et serviceeftersyn, så puljerne udnyttes og målrettes de borgere, der har mest brug for pengene.

Der er også brug for at få kigget energimærkningen af bygninger efter, så det i højere grad sikrer energieffektive klimaskærme, tekniske installationer og fremmer bygningsautomatisering.

Vil vi op på den helt store grønne klinge, bør Danmark også indføre minimumsstandarder for boligers energimærker kombineret med nødvendig økonomisk støtte til boligejerne.

Det vil give boligmassen et kæmpe grønt løft og samtidig skærme danskerne mod nye energikriser og enorme energiregninger.

Gør vi det rigtigt, kan bygningsdirektivet bane vejen for en dansk bygningsmasse, der både står klar til den grønne omstilling og til kommende energikriser. Men det kommer ikke af sig selv.

Det er nødvendigt med en ambitiøs og holistisk implementering fra regeringens side. Det gøres bedst ved at tænke direktivet ind i en ny national strategi for energiforbruget, der længe har været behov for.

{{toplink}}

debat@altinget.dk