Bygherreforeningen: EU's bygningsdirektiv er en oplagt mulighed for at rydde op i bureaukratiet

I december landede aftalen om EU’s reviderede bygningsdirektiv. I Bygherreforeningen hilser vi direktivet velkomment.

Det er helt grundlæggende positivt med fælles mål for energiforbruget og et øget fokus på bygningsmassen i Europa. Kravene om klimaneutrale bygninger er heller ikke urealistiske.

Det er ikke mindst, fordi vi i Danmark har en vedtaget politik for energi- og forsyningssektoren, som i væsentlig grad understøtter byggeriets grønne omstilling.

Det interessante spørgsmål er, hvordan direktivet herefter implementeres i Danmark.

Økonomiske barrierer er et problem

Bygningsdirektiver har et snævert fokus på energireduktioner, men vi må ikke glemme den udfordring, der handler om at reducere forbruget af klodens ressourcer.

Udfordringen bliver at reducere energiforbruget, uden at materialeforbruget til energirenoveringer øger den samlede CO2-udledning.

Samtidig skal de tiltag, som sættes i gang, skabe værdi for brugerne og være økonomisk bæredygtige.

De fleste bygningsejere vil naturligt se på direktivets krav ud fra deres økonomiske muligheder for at gennemføre dem.

I vores medlemskreds er der forskellige rammevilkår, som udfordrer.

En af de store porteføljer ligger i kommunerne, som er bundet af anlægslofter og af en stram opdeling imellem anlægs- og driftsbudgetter.

Her er mere fleksible rammer helt nødvendige, som eksempelvis undtagelse for anlægsloftet.

Kommunernes finansielle rammer bør ændres, så anlægsinvesteringer ses i lyset af besparelser på driften og sparet CO2.

Private ejere og udlejere har andre begrænsninger. Det gælder eksempelvis i forhold til lejefastsættelser eller problemer med at lånefinansiere energitiltag, hvis værdien af tiltagene ikke står mål med ejendomsværdien.

Det gælder helt oplagt uden for de større byer. Oplagt er det også, at lejere – ikke mindst i de almene boliger – skal have råd til lejeforhøjelsen.

{{toplink}}

Det nemme er jo at efterspørge adgang til økonomiske puljer.

Men vi kan nå langt ved at lempe lovgivningen, hvor den skaber barrierer, og ved at supplere med incitamenter, der kan øge hastigheden på investeringerne. Eksempelvis skattelettelser eller -fradrag, puljer til energiforbedringer og lignende.

Undgå at renovere i blinde

Landets bygningsejere har haft fokus på energitiltag i de seneste par årtier. Ikke mindst offentlige bygningsejere har været i intern konkurrence for at energioptimere deres ejendomsporteføljer.

Vi er langt fra i mål, men vi skal også investere klogt.

Det er både mere økonomisk fordelagtigt og mere bæredygtigt at udskifte bygningsdele, når man i forvejen skal renovere.

Opgaven kan samlet set fordyres af at blive opdelt i etaper, og udskiftning bør ideelt set foretages, når bygningsdelene alligevel er udtjent, eller når der er ændring i bygningens funktion.

Derfor bør renoveringer planlægges på basis af helhedsplaner, der er udarbejdet af bygningsejerne. Det kunne være adgangskravet til øget lånefinansiering, lempede anlægslofter med mere.

Energimærkerne har en værdifuld funktion, men møder også kritik. Mærkerne er statiske og har en forældelsesperiode på ti år.

De professionelle bygningsejere oplever samtidigt svingende kvalitet i mærkningsrapporterne. Derfor er der et behov for mere dynamiske modeller.

Lad ejere med de rette kompetencer selv udarbejde energimærker, eventuelt med en ekstern stikprøvekontrol.

{{toplink}}

Desuden er det helt afgørende, at data fra forsyningsselskaberne stilles til rådighed for ejerne.

I dag er dataflowet fra forsyningsselskaberne ofte utidssvarende. Der bør etableres en samkøring af BBR-oplysninger og forsyningsdata, så man som bygningsejer kan arbejde aktivt med energimærker ved udarbejdelse af planer for renoveringstiltag.

Det nye direktiv lægger op til rigtig mange, decentrale solcelleanlæg.

Her skal vi sikre, at der er dokumentation for rentabiliteten i decentrale kontra centrale anlæg, så fremtidige investeringer bliver økonomisk bæredygtige.

Dernæst skal der ryddes op i bureaukratiet, så det bliver enkelt at etablere nye solcelleanlæg. Ikke som nu, hvor eksempelvis kommuner udfordres af omfattende dispensationskrav eller komplekse selskabsdannelser, og systemet skal indrettes til at modtage og udnytte den strøm, som ejerne får til overs. Både i forhold til ledningsnet og til afgiftsstrukturer.

Love hæmmer byggeriets evner

Vi er i byggeriet enige om at reducere aftrykket på klodens ressourcer.

Men hvis vi skal løse opgaven med både at opfylde det mål samtidig med at løse de kommende års behov for udbygning af infrastrukturen og for flere arealer til boliger, vuggestuer, skoler, plejeboliger, industri med mere, har vi en stor opgave foran os.

Lige nu fægter vi med lovgivning, som ikke skaber helheder for byggeri og anlæg.

Vi har brug for, at man politisk tænker på tværs af lovgivningsområder, og at man har modet til nytænkning, så barriererne for at gøre det rigtige nedbringes markant.

{{toplink}}

debat@altinget.dk