Lotte Rod: Regeringen formår ikke at tage de valg, der kan gøre Danmark til en grøn stormagt
Danmark var en stærk stemme, da EU's bygningsdirektiv blev udviklet. Sådan er det ikke længere. Men med implementeringen af det nu reviderede bygningsdirektiv har regeringen igen mulighed for at vise, at Danmark kan gå forrest, når det gælder energieffektivitet, skriver Lotte Rod (R).
"Klimakrisen er vor tids største udfordring". Sådan lød det fra statsministeren på det såkaldte 'Grønne topmøde' på Marienborg i april sidste år - og jeg kunne ikke være mere enig.
Vi står ved en historisk skillevej, hvor beslutningerne, vi træffer i dag, kommer til at række langt frem og påvirke kommende generationer og den verden, de overtager efter os.
Det er et kæmpemæssigt ansvar, som vi skal tage meget alvorligt.
Men på trods af flotte ord i taler og regeringsgrundlaget gør regeringen ikke det, der skal til.
Regeringen har ellers alle muligheder for at gøre Danmark til grøn stormagt, når EU’s medlemslande i år skal i gang med at implementere de mange nye klimaaftaler, der skal indfri Unionens klimamål i 2030.
Danmark skal vise vejen
EU og medlemsstaterne kiggede mod Danmark, da energieffektiviseringsdirektivet blev udarbejdet i 2012, og Danmark var på samme måde en stærk stemme i udviklingen af bygningsdirektivet i sin tid. Sådan er det ikke længere.
Tre ud af fire bygninger er ikke tilstrækkeligt energieffektive, og op mod 95 procent af dem ventes fortsat at være i brug i 2050.
Når EU måler på energieffektivitet i vores boliger, er Danmark helt nede som nummer 18 ud af 27 EU-lande. Det er der ikke meget foregangsland over.
Samtidig har hverken den nuværende eller tidligere klimaminister været villige til at imødekomme Radikale Venstre og andre partier i oppositionen, når vi har efterspurgt en national strategi for energieffektivitet.
Dét er på trods af, at energiforbruget er koblet til mere end 60 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, vores sikkerhed og børns trivsel.
Tidligere har klimaminister Lars Aagaard (M) skudt forslaget om en national strategi for energieffektivitet til hjørne med henvisning til, at EU’s nye bygningsdirektiv og energieffektivitetsdirektiv først skulle forhandles på plads. Det er de nu. Så hvad venter vi på?
{{toplink}}
EU’s nye bygningsdirektiv betyder blandt andet, at boliger skal reducere energiforbruget med op mod 22 procent inden 2035.
En fjerdedel af de øvrige bygninger, som eksempelvis erhverv og offentlige bygninger, skal løfte energieffektiviteten markant inden 2035.
Det kræver en stor og fokuseret indsats for renovering og konvertering fra sort til grøn energi.
Men bygningsdirektivet medfører ikke kun betydeligt lavere energiforbrug og CO2-udledninger fra bygninger.
Når vi trækker bygningsmassen med ind i den grønne omstilling, følger en række positive afledte effekter.
Det kan siges kort. Vores afhængighed af energi fra et land som Rusland, er en direkte trussel for EU’s sikkerhed.
Samtidigt fører et mindre energiforbrug til lavere regninger. Det øger vores samfunds modstandsdygtighed i tilfælde af nye, katastrofale energikriser, der i løbet af halvandet år kostede de europæiske statskasser svimlende 6.000 milliarder kroner.
Men det er ikke kun pengepungen og klima, som nyder godt, når vi energirenoverer.
Med renovering følger bedre indeklima i blandt andet daginstitutioner og folkeskoler, hvor det står skidt til med rammerne for vores børns undervisning og trivsel.
Det grønne valg skal være nemt
Nu skal direktivet implementeres i dansk lov, og regeringen står ved et vejvalg.
Skal vi fortsat halte efter med minimumsimplementering, eller skal Danmark igen være det "foregangsland i den internationale klimaindsats", som klimaloven sigter mod?
Vi skal selvfølgelig leve op til klimaloven og gå forrest - også når det gælder energieffektivitet.
I Radikale Venstre mener vi, at tiden bør være løbet fra de dårligste energimærker.
Vi skal derfor sikre, at bygninger med de dårligste energimærker løftes, eventuelt når en bygning sælges eller udlejes.
Det kræver, at tilskud målrettes disse bygninger og tilgodeser de laveste indkomster.
Vi skal gøre det nemmere for danske husejere at træffe grønne valg og øge bevidstheden om energibesparelser og tilskudsmuligheder. Og så skal der stilles et renoveringskrav til både stat, kommuner og regioner, så efterslæbet kan komme til livs.
Danmark er et lille land med store klimaambitioner. Det er ambitioner, vi skal handle på, når bygningsdirektivet og andre grønne EU-aftaler skal overføres fra papir til virkelighed.
{{toplink}}
Ledere fra byggebranchen: Selektiv nedrivning og genbrugsmaterialer bliver kernen i byggeriets grønne omstilling
Bygherreforeningen: EU's bygningsdirektiv er en oplagt mulighed for at rydde op i bureaukratiet
