Dansk Erhverv og Tekniq: Bygningsdirektivet kalder på nytænkende energieffektivisering
Traditionel energirenovering er stadig nødvendig, hvis de nye EU-krav til bygninger skal opfyldes. Men der er brug for, at vi bygger ovenpå med et moderne lag energibesparende teknologi, skriver Ulrich Bang og Nicolai Siegumfeldt.
12. marts godkendte EU-parlamentet officielt det nye bygningsdirektiv, der blandt andet betyder, at alle bygninger skal være klimaneutrale i 2050.
Det stiller store krav til, hvordan vi reducerer energiforbruget. Men det kræver også en ny tilgang, hvor vi udvider den grønne værktøjskasse og betragter energieffektiviseringer som mere end blot et spørgsmål om at komme mere isolering i bygningerne.
Det handler nemlig også om fleksibilitet i energiforbruget, samspil mellem producent og forbruger og om at motivere den enkelte dansker til energivenligt forbrug.
Danmarks energisystem er under forandring. Energien bliver stadig mere grøn og stadig mere elektrificeret. Energiproduktionen bliver stadig mere variabel og vil svinge voldsomt i takt med vind og vejr. Bygningsmassen skal spilles ind i fremtidens energisystem, og bygningsdirektivet er den perfekte anledning.
Energiproducerende forbrugere
I dag har vi evnerne til at styre energiforbruget. Vi kan opvarme bestemte rum på målrettede tidspunkter, vi kan starte vaskemaskinen alt efter, hvornår energien er billigst og grønnest.
Den enkelte dansker kan sågar selv producere og opbevare for eksempel solenergi på taget eller strøm i elbilen og bruge den igen, når de grønne energidepoter i samfundet bliver små og priserne høje.
At energieffektivisere handler med andre ord ikke længere bare om at undgå energispild på rejsen fra producent til forbruger. Det handler i lige så høj grad om at bruge energien på de rigtige tidspunkter og på den rigtige måde.
Den teknologiske udvikling betyder allerede i dag, at forbrugeren i stigende grad forvandles til en fleksibel "prosumer", der både bruger og producerer energi. Dén tankegang bør vi fæstne os til, hvis fremtidens grønne energisystem skal køre stabilt og effektivt rundt.
Digitale bygninger er grønne bygninger
Fremtidens bygninger skal også digitaliseres. Digitale energisystemer baner vejen for alt fra automatisk styring af lys og temperatur til intelligente varmepumper, der kan tilpasse produktion af varme efter den aktuelle elpris.
{{toplink}}
Med regeringens arbejde for at fremme adgang til forsyningsdata kan installatøren eksempelvis også nemt udpege de bygninger, hvor energiforbruget er højere end nødvendigt, og hvor ventilationsanlægget for eksempel kører for fuld kraft, når bygningen ikke er i brug.
Vi udnytter med andre ord energien bedst, når vi udnytter de digitale muligheder. Mindre analog og mere digital energistyring. Færre gasfyr og flere intelligente varmepumper. Mindre rod i energiforbruget og mere systematisk brug af data.
Klimaneutrale bygninger kommer ikke af sig selv. Der skal energieffektive løsninger i murene – både de velkendte såvel som de nyeste af slagsen. Bygningsdirektivet er det ideelle afsæt til at sætte dem alle i søen.
KL: EU's bygningsdirektiv strammer grebet om den lokale selvbestemmelse
Alternativet: Regeringen har sneget bæredygtighed ud af lokalplanlægningen
