Rockwool: Byggebranchen er nøglen til den grønne omstilling

Af Frank Ove Larsen
Administrerende direktør, ROCKWOOL i Norden

Hvornår har vi som samfund været så velstående, at det ikke længere har været nødvendigt at bruge ressourcerne ansvarligt og med omtanke? Selvom spørgsmålet er provokerende, er det aktuelt set i lyset af den kritik, Danmark har fået af EU for sin manglende indsats for at begrænse energiforbruget. En indsats, hvor energieffektive bygninger er et vigtigt værktøj.

Tilbage i 1960’erne herskede en forestilling om, at vi kunne bruge løs, men det satte energikriserne en stopper for. Siden har klimakrisen vist, at vi bliver nødt til at ændre adfærd.

Ifølge WWF forbruger verdens befolkning årligt, hvad der svarer til 1,7 jordkloder, og hvis alle i verden levede som os danskere, skulle vi bruge 3,6 kloder.

Både-og
Derfor kan man undre sig over, at der i de senere år er opstået en forestilling om, at vi ikke behøver spare energi, når energiforsyningen bliver grøn. Energieffektivisering har i årtier været en fundamental del af dansk energipolitik.

I Energiaftalen fra 2012 hed det: ”Realisering af målet om en energiforsyning dækket af vedvarende energi forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer.”

De senere år har man ofte mødt argumentet om, at vi ikke længere behøver at mindske bygningers energiforbrug, fordi energien dækkes af vedvarende energi. Det er i vores optik ikke et enten-eller, men et både-og.

Intet er gratis, heller ikke grøn energi
Ved at reducere behovet for energi bliver det nemmere at øge andelen af grøn energi. Frem mod 2030 er det planen, at vedvarende energi skal dække 100 procent af elproduktionen og 90 procent af fjernvarmeforsyningen. Det er positivt, for det vil bidrage markant til CO2-reduktionen og er derfor et vigtigt element i at nå Danmarks klimamål.

Det er korrekt, at vinden blæser, og solen skinner gratis, men det koster at udvinde og nyttiggøre naturens energikilder. Der skal bygges vindmøller, solceller og andre anlæg, der skal udbygges infrastruktur, og investeringerne skal gentages, når energianlæggene er udtjente efter 25-30 år.

Det kræver således både råstoffer og penge at etablere energiforsyning med vedvarende energi og i takt med, at også industri og transport skal omlægges, vil efterspørgslen stige kraftigt.

Lad byggebranchen løfte sin del
De fleste bygninger står heldigvis i generationer, for der er brugt mange ressourcer til deres opførelse. Det betyder også, at 80 procent af de bygninger, vi har i dag, vil være i brug i 2050. I dag står bygninger fortsat for 40 procent af samfundets samlede energiforbrug – opvarmning alene for 30 procent. Skal vi lade det fortsætte?

Selvfølgelig ikke, for hvis vi sørger for at forbedre energistandarden, hver gang vi renoverer og vedligeholder, kan vi mindske energien til opvarmning med én procent årligt, svarende til 30 procent i 2050. Dertil kommer el-besparelser i bygningsdriften.

Analyser fra klimapartnerskabet for byggeri og anlæg viser, at de ti procent varmebesparelser, det er rentabelt at nå i 2030, svarer til udbygningen med tre Horns Rev 3-vindmølleparker. Det medfører helt automatisk markante CO2-besparelser, så længe energiforsyningen ikke er fuldt omstillet til vedvarende energi (cirka 500.000 ton).

Energieffektivisering er ikke for dyrt
Et kritikpunkt er, at energieffektivisering er alt for dyrt. Det er ikke korrekt. Energibesparelser er en god forretning for både bygningsejer og for samfundet. Energibesparelserne skal hentes i forbindelse med det byggeri, der alligevel gennemføres - og så er der tale om marginalomkostninger for ejeren.

For samfundet er det ikke bare en marginal gevinst, men 6 milliarder kroner årligt fra 2030, blandt andet fordi energibesparelserne mindsker omkostningerne i energiforsyningen.

Danmark har givet sig selv et ambitiøst og vigtigt klimamål, og alle bør kunne se fornuften i at sikre, at regningen ikke bliver unødvendig høj. Og her er energirenovering og -effektivisering af bygningsmassen kodeordet, så byggeriet har forsat en vigtig rolle i indsatsen for den grønne omstilling.

debat@altinget.dk