Byggecentre: Byggeriet mangler politisk lederskab i den grønne omstilling

Af Palle Thomsen
Direktør, Danske Byggecentre

Har Byggeriet udspillet sin rolle i kampen om den grønne omstilling? Nej, langt fra.

Selvom debatten om byggeriets rolle i den grønne omstilling i nogens øjne synes udspillet, er dette langt fra tilfældet.

Hele 39 procent af al CO2-udledning i Danmark kommer direkte eller indirekte fra byggeindustrien, og så længe det er tilfældet, spiller byggebranchen en aktiv rolle i kampen om den grønne omstilling.

Hvis ikke byggeriet spiller en aktiv rolle, kommer regeringen ikke i mål med 70-procents-målsætningen. Så simpelt er det.

Et spadestik dybere
Enkelte ønsker at diskutere effekten ved at energieffektivisere, men det bidrager ikke med andet end at forsinke debat og handling. For energieffektiviseringer er nødvendige, særligt når sol- og vindenergi ikke er i nærheden af at dække den samlede energiproduktion.

Energieffektiviseringer er et fornuftigt tiltag, som regeringen og støttepartierne taler varmt om, men nu er tiden kommet til, at vi går et spadestik dybere og ser på, hvilke løsninger der fungerer bedst i de forskellige dele af byggeriet.

Vi kommer ikke langt nok ved et énøjet-fokus på energieffektiviseringer. Flere løsninger skal i spil, hvis branchen skal i mål.

Foruden energieffektiviseringer skal vi i branchen kigge på den indlejrede energi i byggematerialer og øge genanvendelsen af brugte byggematerialer og dermed den cirkulære økonomi. Indlejret energi er den energi, der er brugt til udvinding, produktion, transport, byggefasen, brugsperioden samt bortskaffelsen og en eventuel genanvendelse af byggematerialet.

Heldigvis har vi i den frivillige bæredygtighedsklasse værktøjet, der samler løsningerne og kan accelerere den grønne omstilling i byggebranchen. Desværre mangler værktøjet sit brændstof, nemlig dokumentationen på byggematerialer.  

Dokumentation skal accelerere den grønne omstilling
I den frivillige bæredygtighedsklasse er livscyklusanalysen motoren i arbejdet med at reducere CO2 i byggeriet. Her er det nødvendigt med kendskab til byggematerialernes sammensætning og klimabelastning, hvis analyserne skal kunne udføres.

Dokumentation, vi desværre ikke har i dag. Derfor er der behov for dokumentation på byggematerialernes sammensætning og klimabelastning.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har foreslået at indføre et CO2-regnskab for bygninger som krav i den frivillige bæredygtighedsklasse. Et CO2-regnskab vil fremskynde, at byggematerialerne bruges ordentligt og i rette mængder, og det vil samtidig reducere CO2 med 1,1 mio. ton/år.

Men tiltaget kan kun lade sig gøre ved hjælp af livscyklusanalyse, og her skal vi igen kende til byggematerialernes sammensætning og klimabelastning.

Der er behov for, at byggematerialers indhold skal være ligeså tilgængeligt som indholdet i en liter mælk. Vi kommer ikke til at bygge bæredygtigt uden denne helt basale viden. Det vil også fremme konkurrencen blandt producenter, da de i fremtiden vil konkurrere på bæredygtighed, såfremt det bliver muligt at sammenligne.

Der mangler politisk lederskab
Byggebranchen er godt i gang med omstillingen, men vi har behov for politisk lederskab, hvis byggeriet skal omstille sig og nå den meget ambitiøse klimamålsætning. Der er ikke tid til at læne sig tilbage og håbe, at branchen kan klare alt selv. 

Vi har værktøjet og kender løsningerne. Nu mangler vi bare dokumentationen på byggematerialer, så vi kan komme i gang. Det skal ske ved at indføre et lovpligtigt krav om dokumentation på byggematerialer og et lovpligtigt krav om samlet CO2-udledning for byggerier.

Regeringen efterspurgte løsninger fra erhvervslivet og klimapartnerskabet gav dem. Nu er tiden inde til, at regeringen påtager sig sit politiske lederskab og reagere på anbefalingerne.

debat@altinget.dk