Leder af forskningscenter: Husene bliver større og større, men det skal være slut

Parcelhusene i Danmark har fået vokseværk. Men få i det politiske system har øje for de negative effekter for klimaet. En ny regering må derfor gøre op med de mange overflødige kvadratmeter i boligbyggeriet, skriver Simon Kjær Hansen

Et af de problematiske tricks i moderne markedsføring er tendensen til at alt skal være større. Som barn i 1980’erne var det ultimative bevis på, at det nu (endelig) var weekend, når mine forældre plantede en tung literflaske med Fanta til mig og min søster på middagsbordet.

I dag ville mine egne unger kun have grin eller nysgerrighed til overs for sådan en klejn fætter. Nu er sodavand på halvanden eller to liters-plasticflasker for længst blevet normen.

Vokseværket begrænser sig desværre ikke til sodavand, burgermenuer, eller hvad der ellers optager et 10-årigt barn. Langt mere alvorlig er tendensen til, at selve boligen er blevet større. Danskernes kvadratmeterforbrug har over en årrække været stigende, og få ting viser det klarere end udviklingen i nybyggede parcelhuse.

Mens de i 1980’erne sjældent kom over 145 kvadratmeter i gennemsnit, har de det seneste årti sjældent været under gennemsnitligt 205 kvadratmeter. Intet synes at bremse bevægelsen mod ”super-size” i boligudbuddet.

Heri ligger en af de mest problematiske udviklingstendenser i den danske byggesektor, som ellers arbejder hårdt for at komme i front for den grønne omstilling. Tendensen er desværre også en af de mere oversete.

Der er derfor brug for at politikerne retter fokus mod de mange boligkvadratmeter. Får vi ikke størrelsen ned, får vi svært ved at nå vores mål om bæredygtige by- og boligmiljøer.

Ikke nok at bygge med bæredygtige materialer
Men hvorfor al den snak om boligstørrelser? Svaret ligger på sin vis lige for, for en af de væsentligste kilder til CO2 udledninger i byggeriet er materialerne. Beton, tegl, stål, glas og isolering kræver alt sammen meget energi at fremstille og ofte af den fossile slags.

Bruger man færre byggematerialer til at opfylde sit boligbehov, er der altså vigtige klimagevinster at hente. Og når boligen først er færdig, er der færre kvadratmeter at holde varme om vinteren.

På en klode hvor fortsat flere mennesker skal deles om de samme begrænsede ressourcer, vil de mest bæredygtige kvadratmeter til hver en tid være dem, der ikke er behov for at bygge.

Derfor er det bekymrende, at grøn omstilling i byggeriet typisk begrænses til et spørgsmål om at bygge med bedre materialer – og ikke med færre.

I den netop afgåede regerings klimapartnerskab på bygge- og anlægsområdet anbefales for eksempel at stille krav til bygningernes CO2-udledninger per bygget kvadratmeter, men ikke at der skal være færre kvadratmeter til at begynde med.

Og når firmaer reklamerer med særligt ”CO2-venlige” parcelhuse til boligsøgende danskere, fremhæves brugen af træ i væggene og et reduceret betonforbrug. Men ikke et ord om husenes størrelse.

At der de seneste år endelig er kommet gang i brugen af træ i nybyggeriet fjerner ikke behovet for at få boligstørrelserne ned. Tværtimod er træ i stigende grad en sparsom og dyrebar ressource, og vi har brug for meget mere skov til CO2-fangst. At der bygges med træ er ikke ensbetydende med, at man bare kan bygge derudaf.

Danskerne boligforbrug skal ned
Og så til politikernes opgave: Hvad skal de gøre ved det? Først og fremmest må de holde øje med udviklingen. Blandt de mange grønne måltal det officielle Danmark fører regnskab med, bør kvadratmeterforbruget per dansker stå højt på listen.

Dernæst er opgaven at få danskernes boligforbrug ned. Et godt sted at starte er at vurdere bygningernes klimaeffekter efter hvor mange kvadratmeter, der bruges til at opfylde formålet og ikke blot, hvor grønne de byggede kvadratmeter er.

Hvad nytter det, at et nybygget ”CO2-venligt” parcelhus på landet er opført med de grønneste materialer, hvis der til gengæld skulle ryddes noget nær en skov for at få plads til de mange og store rum? Og beboerne i øvrigt ingen vegne kommer uden bil?

{{toplink}}

I det tilfælde kan det hurtigt vise sig, at en konventionelt bygget men halvt så stor etagebolig i byen med plads til en lille familie og nem adgang til byens cykelstier tæller langt mere positivt i det samlede klimaregnskab.

Danmarks succes med at få CO2-udledningerne i bund handler i sidste ende om, hvor stor klimabelastningen er ved at opfylde knap seks millioner indbyggeres behov for bolig, transport, energi og andet nødvendigt.

Hvis vores CO2-beregninger alene vurderer om vores kvadratmeter er grønne, og ikke hvor stort et behov de løser og for hvor mange, farer vi blindt frem mod målet

Forrige artikel Center for Boligsocial Udvikling: Når vi taler om udsatte unge, skal vi sætte mennesket før systemet Center for Boligsocial Udvikling: Når vi taler om udsatte unge, skal vi sætte mennesket før systemet Næste artikel Danske Byggecentre: Den nye regering skal hurtigst muligt udrulle en national strategi for energirenoveringer Danske Byggecentre: Den nye regering skal hurtigst muligt udrulle en national strategi for energirenoveringer