By og Land Danmark: Bevarelse af bygningsarven er både vigtigt for klimaet og kulturen

Af Iben Bækkelund Jagd
formand i By og Land Danmark

Når vores nye minister får sat sig til rette i stolen og skal til at omsætte et regeringsgrundlag til realpolitik, så håber jeg, at ambitionerne for vores boliger, landskaber og fysiske strukturer favner flere perspektiver.

Jeg håber, at der i ministeriet er et klart ønske om at boligudvikling, klima og bevaring skal hænge sammen. Bæredygtig bevaring skal være en del af den politiske prioritering, og der skal være rammer til at indfri ambitionerne.

Vi lever i en tid, hvor ressourceanvendelse og klimabelastning skal tænkes ind i al fysisk planlægning. Det er uholdbart at bygge nyt uden at indtænke muligheder for renovering og genanvendelse og diskutere transformation og bæredygtighed.

Det gælder uanset, om det er opførelsen af boliger, anlæggelse af infrastruktur, byudvikling og så videre. Dette bør stå så højt på ministerens liste, at det skal kunne svare sig på flere parametre at lade bæredygtighed blive det afgørende kriterium.

Med i dette regnskab bør bygningskulturen stå. Det skal den, fordi bevarelse af kulturarven er bæredygtigt både ud fra et klimaperspektiv, men også ud fra et kulturelt perspektiv. Bygningskultur handler om at føle sig hjemme.

Ikke fordi bygningerne er gamle eller blot er et udtryk for bestemte begivenheder, håndværk eller arkitektoniske strømninger. Men fordi bygningsarv rummer alle vores fortællinger. Flere hundrede års bygningskultur udgør de fysiske rammer for, hvordan vi har boet og levet. I byerne og på landet, i øst og i vest.

Når danskerne køber bolig, handler det ikke kun om kvadratmeterpriser og fjordudsigt. Det handler også om, at området har en identitet, som i høj grad manifesteres i bygningerne.

Når kommuner ser på byudvikling, spiller bygningsarven ind i den store fortælling om stedet og de mennesker, der vil bo og leve her. Det er her, vi kan spejle os. Vores bygningsarv er vigtig, fordi den er en del af os selv.

Der er også en klimagevinst
Bevarelsen af bygningskulturen er ydermere en klimamæssig gevinst. Vi har masser af bygninger, som kan anvendes mange, mange år endnu. Vi har bygningsarv, som gennem renovering og transformation giver en langt mindre klimabelastning end nedrivning og nyopførelser.

Vi skal tænke gammelt, før vi tænker nyt. Vi skal tænke genanvendelse og renovering. Dermed sikrer vi vores kulturarv, skaber lokal forankring og identitet – og vi prioriterer også en grøn udvikling.

Det ved vores minister måske nok, men der skal også handles på det. Inden det er for sent, og vores bygningsarv er blevet transformeret i fremskridtets eller uvidenhedens navn til ukendelighed. Det er derfor vigtigt, at der er en tydelig politisk opbakning til at bygningskultur i langt højere grad indtænkes i den fysiske planlægning og i klimaregnskabet.

Der skal være politisk opbakning til at gentænke og genanvende bygningsarven. Det kan for eksempel være et økonomisk incitament til at renovere og genanvende, hvor det er muligt – på samme måde som vi har set økonomisk hjælp til udskiftning af belastende varmekilder til for eksempel varmepumper.

Der skal også være en forståelse for, at nok kan den gamle ejendom ikke opnå en energimærkning A, men i det samlede regnskab er det stadig en gevinst at bevare og genanvende.

De gamle vinduesrammer kan klare 100 år mere med en grundig renovering, hvilket er betydelig mere end mange nye modeller. Desto længere levetid vi giver vores bygninger, desto bedre bliver balancen.

Der skal være incitamenter for både den enkelte og for erhvervslivet, og det offentlige skal være en del af prioriteringen. Prioriter de gode bygninger, det gode håndværk og den gode fortælling, og giv det et længere liv. Det, håber jeg, bliver ministerens ambition.

{{toplink}}

debat@altinget.dk