DI Byggeri: Energieffektivisering skal være et hovedfokus for den kommende regering

Energieffektivitet er et vigtigt men overset element i kampen for den grønne omstilling. Udbygningen af vedvarende energi kan nemlig ikke stå alene.

Derfor har DI udarbejdet et udspil, hvorved en ny regering vil kunne tage det første skridt til at sætte strøm til en klog og energieffektiv grøn omstilling. Politikerne har altså fået en gylden mulighed foræret, som bare skal sparkes i mål.

Energieffektivisering skal være et hovedfokus for den kommende regering. Krigen i Ukraine har i den grad vist os, at selvom vi er kommet langt med den grønne omstilling, er vi stadig meget sårbare, når det kommer til energiforsyningen. Vi skal derfor blive bedre til at udnytte den energi, vi bruger.

Vores bygninger står for omkring 40 procent af Danmarks energiforbrug, så det er fuldstændig oplagt, at vi sætter alle sejl til for at få rullet energieffektive løsninger ud i stor skala. Men med et vigtigt tvist af nytænkning. Man kan kalde det ”næste generations energieffektiviseringspolitik”.

Det er ikke, fordi vi ikke skal gøre alt for at spare alle de steder, vi kan, men fordi vi skal tænke energieffektivitet sammen med den værdi, det skaber i resten af energisystemet, når vi både bruger mindre energi og bruger den på det rigtige tidspunkt, når den er grøn.

Grønne obligationer og tilskudspuljer
På den korte bane har vi har i DI en række konkrete forslag til, hvordan regeringen her og nu kan sætte strøm til en klog og energieffektiv grøn omstilling. I dag er der flere tilskudspuljer, hvor både private og virksomheder kan søge om penge til at energiforbedre boligen eller kontoret. Men det kan tage en rum tid før pengene bliver udbetalt.

Pengene i de puljer skal endnu hurtigere ud og arbejde. Det kan for eksempel ske ved at gøre puljerne til fradragsordninger, så de frigives løbende til at understøtte bygningsejernes investeringer i energieffektive løsninger.

Derudover skal regeringen etablere en særlig pulje, så de bygninger, der har de dårligste energimærker, kan blive energieffektiviseret. For eksempel bruger en bygning med energimærke G cirka 20 gange så meget energi som en tilsvarende med energimærke A. Der er altså rigtig meget at hente ved at gøre de dårligste bygninger tidssvarende.

Vi mener også, at det er vigtigt, at den nye regering udvider øremærkning af indtægterne fra Nationalbankens grønne obligationer, så de også kommer til at omfatte energieffektivitet. På nuværende tidspunkt er indtægterne fra de grønne obligationer kun øremærket finansiering af statslige udgifter til vedvarende energi og grøn transport.

Der ikke noget i reglerne fra EU, som forhindrer at indtægterne fra de grønne obligationer også bruges på energieffektivitet. Det vil derfor være naturligt og fornuftigt, at indtægterne fra de grønne obligationer også øremærkes energieffektiviseringer ligesom vedvarende energi og grøn transport.

Fokusset har været på vedvarende energi
Ser vi lidt længere frem er det også vigtigt, at en kommende regering forpligter sig til at udarbejde en strategi for energieffektivisering. Den skal for eksempel indeholde forslag til sektorkobling, krav til bygninger og eventuelt andre sektorer, samt større samarbejder mellem regeringen og erhvervslivet, der kan transformere det danske samfund til et mere energieffektivt samfund.

Det er her, vi ser behovet for en plan for udbredelse af effekterne af den næste generation af energieffektiviseringspolitik. Vi kan lige så godt komme i gang hurtigt, for lige om lidt kræver EU også, at vi bevæger os endnu mere i den retning.

{{toplink}}

Med det kommende bygningsdirektiv skal alle nye offentlige bygning være nulemissionsbygninger fra 2028, og det samme skal gælde for alle nye bygninger fra 2030. I den forståelse ligger også, at bygninger - for at blive nulemissionsbygninger - skal have et tæt og integreret samspil med det omkringliggende energisystem. Det skal vi have svar på og helst som nogle af de første til inspiration for andre.

Danmark har historisk stolte traditioner med at øge og fremme energieffektivitet. Men de sidste cirka 10 år har hovedfokus i stigende grad været på omstilling til vedvarende energi, og på at energisektoren skulle overgå til grøn energi.

Fremme af energieffektivitet er gledet mere i baggrunden, og der har været anløb til, at de to fløje har bekæmpet hinanden og har kæmpet om politikernes gunst. Modsætningsforholdet er imidlertid falskt. En strategi for energieffektivitet vil også vise dette.

Så der er rigeligt at tage fat på for en ny regering, hvor prioriteten er, at vedvarende energi og energieffektivitet bliver genforenet som et stærk makkerpar.

debat@altinget.dk