Green Building Council: Den kommende regering skal hæve klimambitionerne for byggeriet

Det har været en lang valgkamp. En lang, rigtig spændende valgkamp, og ikke mindst med et spændende valgresultat. Vi står med et nyt Folketing med gamle og nye partier, der både er røde, grønne, blå og lilla. Vi ønsker alle valgte et stort tillykke med det nye hverv.

De sidste fire uger er der blevet diskuteret mangt og meget. Og selvom valget ikke er udråbt til et klimavalg, så har klima fyldt meget. Heldigvis for det.

For vi står i en klimakrise, som kræver politisk vilje og handling fra dag ét. Det kan ikke vente. Det nye Folketing må og skal hæve klimambitionerne for byggeriets grønne omstilling.

Bygge- og anlægssektoren står for cirka 30 procent af Danmarks samlede udledninger. Det er fordelt med 10 procent fra materialer og byggeproces, og 20 procent på bygningers energiforbrug. Den klimabelastning skal ned.

Fire områder Folketinget skal starte
Vi peger på fire konkrete indsatser, Folketinget skal starte med for at lykkes. Først og fremmest skal vi skærpe de kommende CO2-krav i Bygningsreglementet. I Green Building Council har vi siden 2012 arbejdet med den såkaldte livscyklusvurdering, som bliver obligatorisk for alle byggerier fra 1. januar 2023.

For nu er der kun sat en CO2-grænse for byggerier over 1000 kvadratmeter på 12 kilo CO2 per kvadratmeter. Den grænse skal skærpes hurtigere, end der er lagt op til på nuværende tidspunkt.

Branchen bygger allerede væsentligt under grænsen på 12 kilo, og hvis grænsen reelt skal rykke branchen, så skal den ned. Vi kan ikke blive ved med at bygge, som vi gør i dag. Vi skal bygge mere CO2-effektivt og holdbart. Det kan den danske bygge- og anlægsbranche godt.

For det andet skal vi passe bedre på vores eksisterende bygninger. For selvom der vil være behov for at bygge nyt i fremtiden, fordi der i særligt de store byer er massiv boligmangel, så er langt de fleste af fremtidens bygninger allerede bygget.

Det bedste for klimaet er at passe bedre på dem. De folkevalgte skal gøre det sværere at rive gode og solide bygninger ned, så vi ikke spilder gode ressourcer og øger CO2-udledningen unødvendigt.

Russisk gas og kommunernes omstilling
For det tredje står vi også i en energikrise. Vi skal have energieffektiviseret vores bygningsmasse for at blive uafhængige af russisk gas. Men det er afgørende, hvordan vi gør det, og hvordan Folketinget stiller krav til det.

Det er ikke alle energirenoveringer, der er nødvendige. En energirenovering kan lede til mere CO2-udledning, end hvad der vil blive sparet ved det eventuelle lavere energiforbrug. Derfor skal vi lave intelligente transformationer af vores bygninger, hvor hensyn til klima vejer tungere.

For det fjerde skal vi styrke kommunernes klimaværktøjskasse. Der er lavet en politisk aftale, der skriver klimahensyn ind i Planloven, og det er vigtigt, men ikke nok. Vores lovgivning skal fremme grøn omstilling, ikke hæmme den.

Det kræver, at Folketinget får skrevet konkrete klimaværktøjer ind i Planloven, som kommunerne aktivt kan bruge i deres planlægning til at reducere klimapåvirkningen fra byggeriet. Kommunerne er vigtige i den grønne omstilling, og det må Folketinget ikke glemme.

Der er rigeligt at tage fat på, og i Green Building Council glæder vi os til at samarbejde både med en kommende regering og det nye Folketing. Sammen kan vi løfte klimaambitionerne for byggeriets grønne omstilling.

{{toplink}}

debat@altinget.dk