Danskerne er blevet mætte af kultur

Af Lars Enevold Pedersen
Direktør for VisitNordjylland 

Spørgsmålet er vel på en eller anden måde kættersk i sit tankesæt.

Jo mere kultur, jo bedre, og et samfunds rigdom og velfærd måles vel også i et stort kulturelt overskud.

Men hvad så med kultur, der udbydes af kulturinstitutioner i bred forstand? Kan vi få for meget af denne form for kultur? Ja, vil jeg vove at påstå. 

Lige som andre produkter og services kan man tale om et kulturelt mætningspunkt, hvor forbrugeren, kulturbrugeren eller kulturmarkedet når et punkt, hvor tid, økonomi eller mental kapacitet ikke kan rumme mere kultur.

Mange museer og seværdigheder
Mit virkefelt inden for turisme i gennem mange år har givet mig en vis berøring i forhold til den del af kulturen, som kommer til udtryk via museer, oplevelsescentre og seværdigheder. Inden for denne del af kulturen vil jeg vove pelsen og påstå, at vi i Danmark har nået et mætningspunkt.

Jeg vil underbygge min påstand med det faktum, at tætheden i antallet af museer, oplevelsescentre og seværdigheder i Danmark er meget høj i forhold til befolkningstallet og antallet af turister.

At vi har med et mættet marked at gøre, kommer også til udtryk ved, at danskere i dag bruger museer og oplevelsescentre meget hyppigere end befolkningerne i vores nabolande.

En tredje mæthedsindikator er, at prisen for et besøg på et museum eller oplevelsescenter er presset helt i bund i Danmark i forhold til vores generelle omkostningsniveau. Med mindre det er politisk besluttet, at entré skal være gratis. 

En fjerde indikator for et mættet marked er også, at meget store anlægsinvesteringer i museer og oplevelsescentre i langt de fleste tilfælde ikke giver stor og varig besøgsfremgang, og ofte er udbyttet af store millioninvesteringer kun en vedligeholdelse af det eksisterende besøgstal.

For nem adgang til kapital
Den enkle forklaring på, at markedet for danske museer, oplevelsescentre og seværdigheder er blevet mættet, er den forholdsvis nemme adgang til kapital i særdeleshed for offentlige eller offentlig lignende institutioner.

Offentlig kapital og fondskapital er blevet tilført i store mængder over forholdsvis lang tid. Samtidig har museums-, oplevelses- og seværdighedsområdet i mange lokalområder været drevet af ildsjæle og en begejstring for nye opførelser.

Det har også været svært for lokalpolitikere at sige nej til projekter på trods af tynde driftsbudgetter, når de mange millioner er stillet i udsigt, og lokale ildsjæle i foreninger har fremlagt nye projekter.

Min mission er ikke at sætte museerne og oplevelsesstederne på skrump og fjerne en række finansieringskilder. Men jeg vil gerne lægge op til et skifte i fokus fra en meget betydelig satsning på anlægsinvesteringer til et øget fokus på indhold.

Fondsmidler skal gå til at styrke kulturens indhold 
Man kunne forestille sig, at fondsmidlerne i højere grad benyttes til flerårig adoption af udvalgte museer, oplevelsescentre og seværdigheder, der kan være med til at styrke udstillingsvirksomheden og skabe nye samarbejdsrelationer med for eksempel universiteterne. Eller økonomiske midler fra fonde og private virksomheder, der i højere grad end i dag, er med til at understøtte beslægtede kulturinstitutioner.

Vi ser et anstrøg til dette tankesæt inden for eksempelvis formidling af energi, men en lang række andre erhvervsområder kunne kobles tættere til museerne, oplevelsescentrerne og seværdighederne.

Der kunne også skabes nye konstellationer eller netværkssamarbejder på tværs af museer, oplevelsescentre og seværdigheder, som løfter formidlingen til nationale indsatser og som understøttes af fondsmidler.

Jeg tror, at det foreslåede skifte i anvendelsen af fondsmidlerne på den ene side vil hjælpe museerne, oplevelsescentrerne og seværdighederne med at nå deres mål som interessante formidlingsinstitutioner. Dernæst vil fondene også opnå en større værdiskabelse af deres investeringer i kulturinstitutionerne.            

debat@altinget.dk