Socialrådgiverforeningen: Hæv ydelsesniveauet - for børnenes skyld

Vi hører det igen og igen: Selvom Danmark er et af verdens absolut rigeste lande, vokser tusindvis af børn op i fattigdom. Der er bred politisk enighed om, at det er urimeligt, fordi børn i fattige familier har langt dårligere livsmuligheder end andre.

Til gengæld er der stor uenighed om, hvad løsningen er: kan vi klare os med forsøg på at kompensere børnenes afsavn? Eller må vi gøre mere grundlæggende op med fattigdom? Vi, der arbejder med udsatte og sårbare børn og familier, er ikke i tvivl.

En opvækst med afsavn

De børn, der i dag vokser op i fattige familier, må undvære ting og oplevelser, de fleste tager for givet: Ordentligt vintertøj, børnefødselsdage, en tur i sommerhus og mange andre ting. Det er det de afsavn, vi ofte hører om i debatten om børnefattigdom. Derfor kan det virke oplagt at kigge i værktøjskassen efter redskaber, der kan afhjælpe børnenes afsavn.

Vi socialrådgivere har allerede i dag muligheder for at give fattige familier tilskud til uforudsete enkeltudgifter som for eksempel en ny vaskemaskine, eller en uforudset medicinregning.

Ydelseskommissionen foreslår at gøre den proces lettere ved at lave en liste med ting, kommunen kan give hjælp til. Kommissionen foreslår også, at enlige forsørgere får et fritidstillæg, der kun kan bruges på børnenes fritidsaktiviteter og trækkes fra børnetilskuddet.

Men enkeltydelser og tilskud løser ikke det grundlæggende problem.

For børnene lider ikke kun under de konkrete afsavn, som vi til dels kan kompensere for. De lider også under et familieliv med manglende overskud og under konstante bekymringer om familiens økonomiske problemer. Og derfor er den reelle løsning også helt åbenlys: at sikre forældrene en indkomst, man kan leve af.

Fattigdommens vidtrækkende konsekvenser

Forældrene rammes nemlig heller ikke kun af de konkrete afsavn. Fattigdommens konsekvenser kan række ud i alle dele af livet. Fra forskning ved vi, at fattigdom påvirker menneskers handlinger og evne til at træffe beslutninger og dermed sænker deres funktionsniveau.

Når man mangler penge, bliver alt i livet sværere. At leve med den konstante bekymring og stress over, om du har penge nok, tærer på overskud og dine evner til at træffe langsigtede beslutninger. Forskningen sammenligner det med belastningen ved at mangle en hel nats søvn, hele tiden.

Det ser vi socialrådgivere også i vores arbejde, hvor fattigdom gør vores arbejdere sværere. Fire ud af fem socialrådgivere angav i en rundspørge sidste år, at lave ydelser står i vejen for det langsigtede sociale arbejde.

Som en socialrådgiver udtrykte det i rundspørgen: ”Borgerne motiveres ikke af at være fattige og se, at andre lever helt anderledes liv end dem. Al mentalt overskud og energi bruges på at overleve fra dag til dag.”

Og det kræver i høj grad overskud: at være en god forælder, at få søgt en bedre bolig, at finde sig et arbejde eller få styr på et misbrug.

Når forældre lever i langvarig fattigdom, er det med andre ord ikke, fordi de mangler motivation til at komme i arbejde og ud af fattigdom. De mangler overskud til at kunne forandre deres egen livssituation. Det overskud kan højere ydelser være med til at skabe.

Vi ved, at Mette Frederiksen er optaget af, at flere børn vokser op i et hjem, hvor far og mor går på arbejde. At hun er optaget af udsatte børns omsorg i hjemmet. Optaget af, at alle børn i Danmark skal have lige muligheder.

Men hvis hun vil sætte handling bag de holdninger, så skal hun sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i fattigdom. Det gør hun ved at sikre et ydelsesniveau, der ikke lader deres forældre leve i fattigdom.

{{toplink}}

debat@altinget.dk