SF og BUPL: Minimumsnormeringer er ikke målstregen for det gode børneliv

Loven om minimumsnormeringer sikrer endelig en tiltrængt bund under kvaliteten i daginstitutioner. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er.

Men det er stadig kun en start, og alle, der tror noget andet, bør tage ud i virkeligheden og høre pædagoger og ledere, hvor forskelligt de har oplevet implementeringen af minimumsnormeringer.

Det ser vi tydeligt, når vi besøger børnehaver og vuggestuer, som i år for første gang nogensinde har en lovbestemt minimumsnormering.

For nylig har vi sammen besøgt to integrerede institutioner, hvor pædagoger og ledere har helt forskellige oplevelser og erfaringer.

{{toplink}}

Pædagogmanglen rammer skævt

Hos den første i Ringsted Kommune har de eksempelvis ansat en pædagog mere end tidligere til de mindste vuggestuebørn, og de ekstra ressourcer til personalet har også givet dem langt bedre muligheder for blandt andet at dele børnene op i mindre grupper.

Det gør en kæmpe forskel i hverdagen.

Anderledes ser det ud hos den anden institution, vi besøgte. Den ligger i Faxe Kommune og oplever ikke den store forskel. Her har de fået flere børn med særlige behov, som kræver støttetimer, uden at der følger tilstrækkeligt ekstra penge med.

Samtidig er de pressede på pladsen på grund af stigende børnetal i området og dermed også i institutionen. Det er selvfølgelig et kommunalt ansvar, at rammerne passer til børnetallet.

Begge steder mødte vi pædagoger og ledere, som gør alt for at skabe de bedste rammer for børnene, men forudsætningerne er bare forskellige. Det gælder også for fagligheden.

Pædagogmanglen er udbredt i hele landet, men den rammer skævt.

Hos institutionen i Ringsted er to tredjedele af de ansatte pædagoger, mens det hos institutionen i Faxe kun er omkring 40 procent.

Det lægger ekstra pres på pædagogerne, når de har færre pædagogkollegaer, mens det giver flere muligheder, når flere kan dele ansvaret.

Vi skal skaffe flere pædagoger

Besøgene viser tydeligt, at selvom vi har fået en tiltrængt bund under børneområdet, så er vi slet ikke i mål.

Minimumsnormeringer bør sikres på institutionsniveau, så der ikke er lige så store udsving fra den ene til den anden institution. Og midlerne til børn der kræver særlig støtte skal komme oveni, så alle børn sikres minimumsnormeringer i deres hverdag.

I dag skal normeringerne alene leve op til loven som et gennemsnit for hele kommunen. 

De fysiske rammer skal også være langt bedre. Her er der voldsomme udsving mellem, hvad vi byder børnene at være i mange timer hver dag, og dårlige fysiske rammer har direkte påvirkning på børnenes udvikling, trivsel og antallet af sygedage.

Og så skal vi skaffe flere pædagoger til vores børn.

Det er helt afgørende for kvaliteten og fagligheden i vores dagtilbud, at det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog.

Det handler blandt andet om løn og vilkår, og så handler det om, at vi skal investere i en ny pædagoguddannelse, som giver flere unge lyst til at blive pædagog og gøre en kæmpe forskel for børn og unge.

Minimumsnormeringer er en vigtig bund under børneområdet. Tænk bare hvor hårdt kommunale besparelser i pressede kommuner kunne ramme, hvis vi ikke havde sikret et minimum ved lov.

Men det er stadig startlinjen for det gode børneliv, ikke målstregen. Vi har højere ambitioner for det gode børneliv.

{{toplink}}

debat@altinget.dk