Pædagogstuderende og undervisere: Danmark har brug for superpædagoger. Det kræver en super pædagoguddannelse

Af Pædagogstuderendes Landssammenslutning og undervisere på pædagoguddannelsen
Se den fulde liste af afsendere nederst i indlægget

Vi venter på tredje år på en ny pædagoguddannelse, og luften er efterhånden tyk af rygter om, hvad regeringen barsler med i kulissen. 

Som undervisere og studerende er vi nået højeste alarmberedskab.

For mens det, pædagoguddannelsen har brug for, er et løft af uddannelsens prestige samt en styrkelse af kvaliteten med flere timer, mere vejledning og mere holdundervisning, går ord som ’forkortelse’, ’afstigningsmodel’ og ’sporinddeling’ igen, når snakken falder på den længe ventede reform af pædagoguddannelsen.

Vi må ikke skrue ned for ambitionerne

Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, taler om, at en "one-size-fits-all-model heller ikke gælder, når man kigger på de studerende", og rektorerne fra flere af landets professionsuddannelser talte i seneste udgave af Weekendavisen om behovet for større differentieringsmuligheder, hvis uddannelsen skal rumme alle; både de bogligt-teoretisk interesserede, og dem som helst hurtigt vil i gang med kontakten til praksis. 

Men det er paradoksalt at tro, at vi løser pædagoguddannelsens problemer ved at lave en mindre teoretisk og kortere version af uddannelsen.

For det første findes den allerede. Den hedder en pædagogisk assistentuddannelse og er en praksisrettet erhvervsuddannelse, som man kan søge direkte efter folkeskolens afgangsprøve. Modsat pædagoguddannelsen, som er en mellemlang videregående uddannelse, der kræver en ungdomsuddannelse, og som fører både andre opgaver og et større ansvar med sig.

For det andet viste evalueringen af pædagoguddannelsen jo netop, at det halter med kvaliteten. At de studerende ikke i alle tilfælde er klædt godt nok på til den virkelighed, der møder dem.

Pædagoguddannelsen handler om personlig udvikling, social ansvarlighed og faglig dygtighed, og vi har brug for en stærk pædagoguddannelse med tyngde, dybde og længde, hvor alle studerende uanset deres forudsætninger mødes med høje ambitioner, tilgængelige undervisere, tid til fordybelse og gode praktikforløb.

Pædagoguddannelsen har et bredt studentergrundlag, og det er ikke så underligt, for den er trods faldende interesse fortsat landets største uddannelse. Men det brede studentergrundlag er ikke ensbetydende med, at vi skal skrue ned for vores ambitioner på vegne af en gruppe af de studerende.

{{toplink}}

Superpædagoger er super-uddannede 

Tværtimod har pædagoguddannelsen en lang og stolt tradition for at være en mønsterbryderuddannelse, som løfter unge fra ikke-boglige hjem. Er det dem, som i stedet skal have en pædagoguddannelse light?

Vi kan ikke se behovet for en lightudgave af pædagoguddannelsen. Snarere har vi brug for, at alle, som starter på pædagoguddannelse, får så god undervisning, at deres faglighed og professionelle dømmekraft er alt andet end light.

Og kunne det tænkes, at de studerende, som har præferencer for det teoretiske, er dem der har allermest brug for en stærk kobling til praksis, og at dem, som har præferencer for at komme ud i praksis, er dem, som har allermest gavn af den stærke teoretiske forankring af deres refleksionsprocesser?

Den virkelighed af komplekse opgaver, de nyuddannede pædagoger kommer ud til, bliver ingenlunde nemmere at navigere i, af at der blev skruet ned for hverken de praktiske eller teoretiske forventninger til dem på studiet. 

Vi har brug for superpædagoger. Og det kræver en super pædagoguddannelse.

Kan gå ud over dagsinstitutionerne

Det næste hovedbrud er de afledte effekter af en slækket kvalitet. Vi frygter, at pædagoguddannelsens prestige vil lide endnu et knæk, og at søgningen til uddannelsen vil fortsætte med at falde.

Det vil få katastrofale følger for kvaliteten i blandt andet de daginstitutioner, som allerede skriger på uddannede pædagoger, og hvor rekrutteringskrisen allerede i dag sætter sine spor i kvaliteten.

Derfor opfordrer vi både rektorer og politikere til at træde varsomt, når pædagoguddannelsen skal reformeres. Vi får ikke dygtigere pædagoger af at sænke niveauet. Tværtimod.

Vejen til høj kvalitet hos børn, unge og sårbare borgere går gennem én pædagoguddannelse med tyngde, dybde og længde. Og med plads og tid til at løfte studerende med forskellige forudsætninger. 

debat@altinget.dk