Professor til politikerne: Sæt barren for pædagogiske uddannelser højt
DEBAT: Det er ikke alt, der kommer ud med en form for pædagogisk uddannelse, som samfundet ønsker sig. Gør uddannelserne mere attraktive for at tiltrække de rigtige ansøgere, skriver lektor.
Af Ole Henrik Hansen
Professor ved Institut for Børnevelfærd og Socialt Arbejde på UIT i Norge
Københavns Kommune er blot en af de kommuner, som i nær fremtid vil komme til at opleve mangel på uddannet personale i kommunens dagtilbud.
Desuden har Folketingets vedtagelse af minimumsnormeringer vist sig at være umulig at opfylde med uddannet personale. Ikke mindst efter at det blev besluttet at fremrykke implementeringen.
Selv uden minimumsnormeringer ved vi, at med den nuværende uddannelseskapacitet vil vi mangle pædagoger inden for de nærmeste år. Så der skal uddannes nogle flere.
Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det? Hvem der skal ind på disse uddannelser? Og hvilken faglig kvalitet som, man kan forvente, kommer ud i den anden ende?
Fagligt kvalificeret personale
Professionshøjskolerne har forsøgt forskellige greb for at øge antallet af personer med en eller anden form for pædagogisk uddannelse.
Ud over antallet af personale med en eller anden pædagogisk uddannelse i dagtilbuddene har der de seneste par år været øget fokus på kvaliteten af den praksis, som ses i dagtilbuddene.
Siden 2013 har der været lanceret adskillige faglige og politiske strategier for kompetenceudvikling for vores dagtilbud. Fælles for disse er ønsket om en almenpædagogisk grundkompetence, som rummer et minimum af fagligt grundlag for fagudøvelse.
Vi ved, at god uddannelse bidrager til, at personalet i højere grad stimulerer børns læring, som igen har betydning for børns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.
Nøgleelementer i disse processer er, at godt kvalificeret personale involverer børnene i læreprocesserne, skaber og stimulerer interaktioner med og mellem børn og skaber stilladsering for børnenes læring.
Desuden viser forskning, at mere specialiseret, uddannet og trænet personale er associeret med stabile, sensitive og stimulerende interaktioner med børnene.
Desuden er disse pædagoger bedre i stand til at skabe læringsmiljøer, som indeholder flere discipliner. Endelig er det en væsentlig pointe, at fagligt kvalificeret personale kan have en positiv indflydelse på de kolleger, der ikke er fagligt kvalificeret.
Fremtidens pædagoger
Konklusionen er, at uddannelse bidrager til, at en godt uddannet pædagog kan varetage børns behov for omsorg, børns behov for leg, dannelse, læring, venskab og fællesskab, kommunikation og sprog og kan skabe inkluderende fællesskaber, deltagelsesmuligheder, anerkendende med videre. Listen er lang.
Og måske vigtigst må vi forvente, at hun kan bidrage med et barnesyn, som er i tråd med FN's børnekonvention og den danske lovgivning på området.
Det er et element af den dannelsesproces, som en god uddannelse er. En dannelsesproces, som bidrager til, at den uddannede kan formidle demokratisk dannelse i egen praksis.
Fremtidens pædagoger skal således uddannes til at sikre retten til medbestemmelse, selvbestemmelse og ønsket om solidaritet.
Ikke alle ideer er gode
Svaret på de spørgsmål, som jeg stillede: Hvordan vi skal gøre det? Hvem der skal ind på disse uddannelser? Og hvilken faglig kvalitet, man kan forvente, kommer ud i den anden ende?
Svaret er, at vi skal lave gode uddannelser, vi skal gøre det attraktivt at komme ind på uddannelserne, så uddannelserne får tilstrækkeligt af de rigtige ansøgere (de skal udvælges), og vi skal gøre det attraktivt at komme ud som pædagog (bedre løn).
På den måde gør vi noget godt for vores børns læring, dannelse, trivsel og udvikling, og vi giver vores demokrati et godt grundlag for en fremtid. Det, som vi givet ikke kan blive enige om, er, hvem der er de rigtige studerende på uddannelserne, og hvad en god uddannelse er.
Min anbefaling til landets politikere er, at når I pumper penge ud til uddannelse, skal I sætte kvalitetsbarren højt. Ikke alt, som kommer ud med en eller anden form for pædagogisk uddannelse, er nødvendigvis det, som vi som børn, forældre og samfund ønsker os.
Ikke alle kreative idéer fra professionshøjskolerne til, hvordan de kan rekruttere studerende og få dem hurtigt gennem en eller anden form for uddannelsesproces, er automatisk gode idéer. Ikke alle gode råd fra den pædagogiske fagbevægelse er nødvendigvis det, som gavner børn og forældre.
Der er mange interesser, som har andre mål end børnenes hverdagsliv, deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vær kritiske, og tænk på de børn, som I dirigerer gennem dette system.
BUPL: Frikommuneforsøg i folkeskolen skal styrke børns trivsel
Videnscenter: Centralisering vil ikke styrke plejefamilier
