Professionshøjskole: Reform af pædagoguddannelsen er en nødvendighed

Af Bolette Rye Mønsted og Peter Møller Pedersen
Hhv. ph.d og lektor, UCN Pædagogik, og uddannelsesdirektør, UCN

Under 2019-valgkampen bekendtgjorde daværende statsministerkandidat Mette Frederiksen (S), at hun som statsminister ønskede at være børnenes statsminister, hvor særligt pædagogernes rolle og pædagoguddannelsens indhold for alvor var genstand for såvel politisk som samfundsmæssig opmærksomhed.

Siden da er det politisk vedtaget at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner, der er bevilget midler til en handleplan for løft af pædagoguddannelsen, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggjorde sidste år deres omfattende evaluering af uddannelsen.

Konklusionen i evalueringen var overordnet, at pædagoguddannelsen ikke lever op til de politiske visioner, der er for landets største videregående uddannelse, om end evalueringens metodiske grundlag kan diskuteres.

Nu er der atter valgkamp, og senest har Ulla Tørnæs (V) bekendtgjort, at pædagoguddannelsen straks efter valget bør reformeres for at sikre højere kvalitet i uddannelsen, og gøre uddannelsen mere attraktiv overfor unge potentielle studerende.

En reformering af uddannelsen har længe været et ønske blandt landets professionshøjskoler, som dagligt kæmper med en bekendtgørelse, der med sin modulisering og et væld af kompetence- og læringsmål begrænser og vanskeliggør uddannelsen af kvalificerede pædagoger.

Velfærdssamfundet fortjener, at pædagoguddannelsen strukturelt og indholdsmæssigt reformeres i en sådan grad, at den matcher de visioner og behov, som samfundet kalder på.

Analyse tegner tydeligt billede

Vi har stor viden om pædagoguddannelsens mangler og udviklingspotentialer, men hvad findes der egentlig af forskningsbaseret viden om 2014-pædagoguddannelsen?

Dette forhold er netop blevet undersøgt i et forskningsreview finansieret af Professionshøjskolen UCN. Analysen omfatter 22 fagfællebedømte forskningsartikler, og resultatet tegner et tydeligt billede af, hvilke fire centrale forhold en reformering af uddannelsen nødvendigvis må tage højde for.

De studerendes stemme

Forskningsartiklerne dokumenterer, at pædagogstuderende blandt andet anser den pædagogiske profession som kendetegnet ved et svagt monopol.

Altså, at den pædagogiske professionsudøvelse har en svag samfundsmæssig anseelse, hvilket er med til at understøtte en generel svækkelse af den samfundsmæssige anerkendelse af værdien af pædagogisk arbejde.

En sådan svækkelse kan være en blandt flere årsager til den aktuelle rekrutteringsudfordring blandt studerende. For hvem vil nøjes med bare at uddanne sig til pædagog?

Uddannelsesmæssige rammevilkår

Forskningsartiklerne fokuserer her på omfanget af kompetencemålene i 2014-bekendtgørelsen. Her fremhæves det, at kompetencemålene kan forstås og tolkes forskelligt blandt undervisere, hvilket medfører forskelligartet forvaltning af kompetencemålene i undervisningen - både lokalt på uddannelserne og på tværs af professionshøjskolerne.

Derudover problematiseres konsekvenserne ved formaliseringen af praktikken og de tilknyttede evalueringsmæssige rammevilkår på uddannelsen.

Løsningen er færre og tydelige kompetencemål samt en tættere kobling mellem praktikperioderne og resten af studiet, således praktikperioderne ikke oplevelse som afkoblet resten af uddannelsen.

Undervisningsmetoder

Her stilles der skarpt på brugen af kunst, æstetisk og leg i undervisningen, som metoder til didaktisk og læringsmæssigt at tilrettelægge undervisningen med hensyntagende til såvel de studerendes læringsforudsætninger, som de i bekendtgørelsen opstillede kompetencemål.

Æstetik, leg og/eller kunst bliver en metode til at konkretisere abstrakte professionscentrale begreber, og dermed øge de studerendes læringsudbytte.

Analyser af uddannelsens faglige indhold

Her rejses en kritik af gældende faglige praksis på uddannelsen, som værende for ensidig og endda hæmmende i forhold til den komplekse og dilemmafyldte pædagogiske kerneopgave.

Forstået således, at kompetencemålene bliver begrænsende i bestræbelserne på at favne kompleksiteten i en stadigt mere krævende pædagogisk kerneopgave, som er under konstant forandring i takt med de mange velfærdsændringer og -udfordringer.

{{toplink}}

Det er vigtigt, at uddannelsen kan rumme flere videnformer og samspillet mellem dem, hvis der skal uddannes kompetente pædagoger til både dagtilbuddene, skolerne, fritidsområdet og det store special- og socialpædagogiske område.

Pædagoguddannelsen venter stadig

Beslutningsgrundlaget ligger klart: Evaluering af uddannelsen, professionshøjskoler har budt ind med anbefalinger til en reform af uddannelsen og nu også et forskningsreview af litteratur om uddannelsen.

Der findes mange undersøgelser fra for eksempel Danmarks Evalueringsinstitut, KL og de faglige organisationer, og politikere har alle tilkendegivet deres ønsker og visioner for såvel pædagoguddannelsen som for pædagogers fremtidige rolle og funktion i velfærdssamfundet. Så hvad venter vi på?

Ingen tvivl om, at en reformering af pædagoguddannelsen ikke blot er et lokalt ønske, men derimod en national nødvendighed for at fremtidssikre den velfærd, som samfundet nu og fremadrettet bygger på.

Men det kræver, at politikerne tør investere og prioritere en vidensbaseret og helhedsorienteret vision for pædagoguddannelsen – ikke blot i ord men også i handling.

debat@altinget.dk