Private dagtilbud frygter bureaukrati og lukninger med ny lov

Der hersker stor usikkerhed om fremtiden blandt ejerne af private dagtilbud. De står som konsekvens af aftalen om minimumsnormeringer over for enten at skulle ændre ejerform eller leve op til en endnu ikke fastlagt lovgivning, der sikrer, at der ikke trækkes overskud ud af driften.

Hvordan overgangen til den nye virkelighed skal ske er endnu ikke fastlagt politisk, og uvisheden vækker bekymring blandt institutionsejerne.

Ejeren af den private institution St. Restrup Skovbørnehus i Nibe, Line Schaadt, forklarer til Altinget, at hun ikke ser det som en reel mulighed at omlægge sine to institutioner fra privat til selvejende på grund af de lån, hun har optaget for at etablere skovbørnehusene.

"Jeg tror ikke på, at vi kan få lov til at finansiere fast ejendom i selvejende institutioner. Derudover hæfter jeg personligt, hvilket jo også kan blive en udfordring, hvis vi tvinges til at ændre ejerform," siger Line Schaadt til Altinget.

Frygter for iværksætterånden 
Hos dagtilbudsdirektør Susanne Falk er det også de økonomiske lån forbundet med at drive dagtilbud, der er kilde til bekymring.

Nærmere betegnet er det spørgsmålet om, hvordan mulighederne bliver for at låne penge til at etablere nye institutioner som selvejende i fremtiden, der rumsterer hos Susanne Falk.

Hun er til dagligt direktør for Titibo-gruppen, der driver fem private daginstitutioner på Sjælland. Hun kalder situationen og udskydelsen af lovbehandlingen til efteråret for "dybt frustrerende".

"Jeg skal nok finde ud af at overleve i det somehow. Men kan jeg få lov at starte nye institutioner? Det ved jeg ikke," siger Susanne Falk.

Det er netop udsigten til, at fremtidens private institutioner skal oprettes som selvejende, Susanne Falkbo ser vil spænde ben for, at nye dagtilbud kan opstå.

"Hvem vil investere et par millioner af egen lomme i en institution, hvor en forældrebestyrelse bestemmer, og man ikke kan få forrentet sin investering?," har Susanne Falk for nyligt spurgt i et debatindlæg på Altinget.

Set fra Susanne Falks synspunkt er svaret på det spørgsmål klart. Loven vil hæmme mangfoldigheden af tilbud på området fremover.

“Der kan ikke komme nye ind. Det er min pointe."

Bureaukrati, usikkerhed og efterdønninger
Profitforbuddet er indført for at sikre, at pengene fra aftalen om minimumsnormeringer ikke havner i ejernes egen lomme.

Det har Line Schaadt i Nibe ikke noget problem med at skulle dokumentere. Samtidig er hun trist over, hvor meget den del af aftalen om minimumsnormeringer har fyldt politisk. Hun understreger ligesom flere andre private dagtilbudsejere, Altinget har talt med, at de ikke er i branchen for at høste et stort overskud, men fordi de er ildsjæle. 

"For os er det ikke noget problem at aflevere et udvidet regnskab, der dokumenterer, hvad vi bruger pengene på. Det har vi faktisk undret os over, at der ikke har været stillet krav om tidligere. Så det er der, vi håber, det ender,” siger Line Schaadt.

Hvordan omstillingen for de eksisterende private dagtilbud skal ske er fortsat behæftet med usikkerhed, da lovbehandlingen af loven om minimumsnormeringer er udskudt til efteråret.

Af aftalen fremgår det, at eksisterende private institutioner kan vælge at skifte ejerform til selvejende. Alternativt kan de fortsætte i deres nuværende ejerform. Dog uden mulighed for at trække overskud ud. Overgangsordningen skal være "så nænsom som mulig," er partierne bag aftalen enige om. 

Men Per Bille, der driver Naturbørnehaven Muldvarpen i Ry, frygter, at modellen for, hvordan de privatejede institutioner kan fortsætte i deres nuværende form bliver unødig bureaukratisk. Det kan i sidste ende få ham til at stoppe med at drive børnehave, forklarer han. 

"Hvis det medfører, at det bliver bøvlet at drive en privat børnehave, så stopper vi jo bare med det. Anderledes er det jo ikke. Det er en af de ting, man kan som herre i eget hus," siger Per Bille.

Han fremhæver ligesom de andre ejere af de private dagtilbud, at han ikke er i branchen på grund af udsigten til at hive store overskud ud. Et eventuelt overskud bruges til at dække uforudsete udgifter i form af sygdom, investeringer i grej til legepladsen eller efteruddannelse af personalet.

“Jeg frygter, at setuppet og kontrolsystemet bliver så stift, at det bliver bøvlet. Det er på ingen måde udsigten til ikke at må trække overskud ud, jeg frygter. I år har vi et underskud på 20.000. Det er efterdønningerne af beslutningen, jeg frygter,” siger Per Bille.

DLO frygter konkurser
Hos Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), der repræsenterer en række private dagtilbud, oplever de lige nu stor usikkerhed blandt medlemmerne.

Nogen overvejer helt at lukke deres dagtilbud, mens andre afventer, hvordan den nye lovgivning og eventuel overgang til en ny ejerform rent faktisk skal foregå.

"Jeg gør mig en forestilling om, at det er utroligt stressende, og jeg tror det giver mange søvnløse nætter derude,” siger konstitueret sekretariatschef i DLO, Thinne Nielsen.

Det er især overgangen fra privat til selvejende, der er kilden til usikkerhed og bekymring blandt DLO's medlemmer. 

"Er det rent skatteteknisk muligt at omlægge fra privateje til selveje? Hvordan skal den selvejende institution frikøbe ejerlederen? Der er stadig rigtig mange ubekendte,” siger Thinne Nielsen.

Netop spørgsmålet om, hvordan en selvejende institution drevet af et flertal af forældre i bestyrelsen skal kunne overtage en privatejet institution, står fortsat ubesvaret for DLO og organisationens medlemmer. Det er den usikkerhed, flere af DLO's medlemmer, der overvejer at lukke, peger på som årsag.

"De kan ikke se, hvordan de skal få forældrene i bestyrelsen til at rejse de penge, det vil koste at afskrive, de investeringer, der er blevet foretaget," siger Thinne Nielsen.

Opfordring: Opret fond eller stil økonomisk garanti
I aftalen om minimumsnormeringer fremgår det, at partierne også skal drøfte rammerne for, hvordan selvejende institutioner kan låne penge i fremtiden.

Udfaldet af de drøftelser spiller både en rolle for omlægningen af de nuværende private tilbud, men også for dem, der ønsker at etablere en ny børnehave eller vuggestue som selvejende institution.

Det er ifølge DLO nemlig langt nemmere at optage et lån til at etablere en privat institution, hvis den etableres som som en privat selskabsform frem for at oprette institutionen som selvejende.

Derfor opfordrer Thinne Nielsen, at man på Christiansborg opretter en fond eller stiller en økonomisk garanti, der skal sikre, at det er økonomisk muligt for privatpersoner at låne penge til at oprette dagtilbud som selvejende.

"Man må på en eller anden måde garantisikre et politisk afsæt for, at man ikke bare kan sige, at de selvejende bare må etablere sig, hvis de rent faktisk ikke kan. Vores opfordring til politikerne er, at de må sikre en finansiel struktur, der gør, at de selvejende aktører kan overtage fra de privatejede eller oprette nye tilbud i fremtiden,” siger Thinne Nielsen. 

les@altinget.dk