Private dagtilbud efter profitforbud: Velfærdsiværksættere har trange kår
DEBAT: Med beslutningen om, at private daginstitutioner ikke længere kan trække overskud ud af driften, har politikerne gjort det svært at være iværksætter på velfærdsområdet, skriver Susanne Falk.
Af Susanne Falk
Ejer, Titibo-gruppen
Partierne bag finansloven for 2021 har aftalt et forbud mod, at private daginstitutioner kan trække overskud ud af driften. Altså i realiteten et forbud mod private daginstitutioner, så der fremover kun må være selvejede og kommunale, men det taler imod al fornuft.
Det er ikke en guldrandet forretning at drive dagtilbud. Cirka 85 procent af omkostningerne går til løn. Hvis vi sparer på medarbejderne, vil det kunne mærkes på kvaliteten.
Og når forældrene kan skifte dagtilbud med en måneds varsel, underskriver private vuggestuer og børnehaver deres egen dødsdom, hvis de reducerer kvaliteten.
Dårlige private daginstitutioner kan ikke overleve. Hvis det lykkes for os at skabe lidt overskud, så er der typisk brug for at polstre imod år med langtidssygdom, barsel eller andre uforudsete udgifter. Eller måske spare sammen til at starte en ny daginstitution.
Vi kan ikke få en tillægsbevilling, hvis økonomien ikke hænger sammen. Vi har ingen rig onkel, der kan hjælpe os med uforudsete udgifter.
Svært at finde investorer
Det koster omkring to millioner at starte en ny institution. Skal ejendommen købes og ombygges først, bliver det meget dyrere.
Huset skal istandsættes, inventar skal købes, haven og legepladsen indrettes, og medarbejdere skal ansættes, altså før der er begyndt et eneste barn. Hele denne opstartsinvestering skal forrentes og afdrages, inden der måske bliver plads til løn til ejeren eller lidt overskud.
Forligspartierne har aftalt, at der kun må etableres selvejende institutioner fremover. Men hvem vil investere et par millioner af egen lomme i en institution, hvor en forældrebestyrelse bestemmer, og man ikke kan få forrentet sin investering? Næppe ret mange.
Svagheden hos mange af de selvejede dagtilbud er, at bestyrelsen skal bestå af forældreflertal. Forældre har ikke nødvendigvis kendskab til ledelse, pædagogik eller daglig drift af dagtilbud, overenskomststof, aftalejura, it og lignende.
Og der skiftes for ofte ud i en forældrebestyrelse, der mistes ledelseskompetence hele tiden, og der er større risiko for kortsigtede beslutninger.
En mistillidserklæring
I 18 år har jeg og mine medarbejdere leveret omsorg og pædagogik af høj kvalitet.
Vi er underlagt pædagogisk tilsyn, revision, Arbejdstilsynet, Levnedsmiddeltilsynet, legepladstilsyn og ikke mindst det daglige, kritiske forældretilsyn.
Vi er stolte af vores arbejde, og vi oplever stor tilfredshed og søgning. Alligevel modtager vi denne mistillidserklæring fra aftalepartierne.
Med aftalen kan vi ikke at fortsætte som privat virksomhed. Modsat eksempelvis tandlæger, læger, fysioterapeuter og andre omsorgs- eller velfærdsvirksomheder skal vi tvinges i en besværlig selvejestruktur.
Det er virkelig op ad bakke at være samfundsansvarlig og risikovillig iværksætter på velfærdsområdet i dette land.
FOA: Dagplejen er glemt i minimumsnormeringerne
Børneaktører: Fællesskab og trivsel må stå øverst på skolernes to-do efter genåbning
