Ledere på pædagoguddannelse: Vi skal ændre måden, vi underviser på

Af 13 ledere på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Se afsenderne i dokumentationsboksen

På torsdag mødes alle undervisere og ledere fra landets pædagoguddannelser. De cirka 750 ansatte skal diskutere, hvordan fremtidens pædagoger skal uddannes. 

Kritikken af pædagoguddannelsen har været massiv det seneste år, og i år skal uddannelsen så evalueres. I forskellige fora – fra formelle, ministerielle arbejdsgrupper over fagpolitiske og studenterpolitiske netværk til forskellige selvorganiserede underviserfora – diskuteres det derfor intensivt, hvordan fremtidens pædagoguddannelse skal se ud. 

Der er langt fra enighed om, hvilken vej der er rigtig at gå. Skal uddannelsen fortsat være delt op i forskellige specialiseringer? Skal praktikkerne afskaffes? Hvordan bør eksamenerne se ud, og hvor mange skal der være? Listen er lang. 

Nuværende bekendtgørelse er overlæsset
Mange regner med, at evalueringen vil pege på, at der skal laves en ny bekendtgørelse, og det er vi mange fra uddannelsesstederne, der byder velkommen. Sådan er det også hos os på Københavns Professionshøjskole, der huser landets største pædagoguddannelse. 

Den bekendtgørelse, vi har, er styret af kompetencemål og moduler, den er overlæsset med videns- og færdighedsmål, og den har mere eller mindre afkoblet praktikken fra resten af uddannelsen.

Den har resulteret i en uddannelseskultur, der på det nærmeste umuliggør både studerendes og underviseres muligheder for at arbejde med helt centrale dimensioner af den pædagogiske faglighed som personlig dannelse, professionel dømmekraft og musisk-æstetisk viden og kunnen. 

Når vores studerendes egne erfaringer og moralske forståelser ikke forløses i en dannelsesproces, bliver det også svært for os som uddannelsessted at bidrage til de studerendes begyndende professionsidentitet. 

De ti bud for pædagoger
For at kunne tage stilling til, hvordan en ny uddannelse skal se ud, mener vi, at det må være centralt at tage afsæt i, hvilke kompetencer vi ønsker at bidrage til at udvikle hos de kommende pædagoger.  

Kort sagt: Hvad skal man vide og kunne for at blive en dygtig pædagog? Vi har sammenfattet de ti elementer, vi anser for vigtigst:  

• En pædagog skal kunne arbejde i og med relationer. 
• En pædagog skal kunne skabe mulighed for, at mennesker kan indgå i meningsfulde fællesskaber. 
• En pædagog skal kunne udvise nærvær, nænsomhed og handlekraft. 
• En pædagog skal kunne igangsætte aktiviteter. 
• En pædagog skal kunne iagttage, beskrive og reflektere kritisk.
• En pædagog skal kunne leve sig ind i andre menneskers levevilkår og handle ud fra et helhedsperspektiv. 
• En pædagog skal kunne bruge sin faglige dømmekraft. 
• En pædagog skal kunne kommunikere fagligt med styrke og tydelighed. 
• En pædagog skal forstå den magt, han eller hun har. 
• En pædagog skal kunne sætte sig ind i andres liv og handle solidarisk. 

Brug for ro til faglig fordybelse
Hvis de pædagoger, der skal tage hånd om fremtidens børn og udsatte, skal kunne disse ting, er det afgørende, at det afspejles i uddannelsen.

Nogle af elementerne er allerede til stede på forskellig vis, men hvis de pædagogstuderende ikke får mulighed for selv at være i længerevarende forløb med ro til faglig fordybelse, hvis de ikke bliver støttet i deres egen personlige og professionelle dannelse, og hvis de ikke bliver støttet i deres egne relationer, så udruster vi dem ikke med de vigtigste forudsætninger for at kunne tage den opgave ordentligt på sig. 

Vi håber derfor, at der bliver bedre plads til disse dimensioner på fremtidens pædagoguddannelse.

debat@altinget.dk