Forældre og rådmand: Debatten om nomeringer er baseret på mavefornemmelser

Af Sofie Bak Hansen og Thomas Medom (SF)
Hhv. formand, Århus Forældreorganisation og rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Den typiske måde at opgøre normeringen i de kommunale dagtilbud tager udgangspunkt i en opgørelse over forholdet mellem antallet af indmeldte børn og antallet af ansat pædagogisk personale. Det er typisk på den baggrund, at ressourceallokeringen finder sted i kommunerne.

En mindst lige så vigtig – og på flere måder mere retvisende – måde at opgøre normeringen på, er ved at tage udgangspunkt i den hverdag, der opleves ude på stuerne. Ude i virkeligheden, om man vil.

Hvor mange henholdsvis medarbejdere og børn er egentlig til stede hvornår? I den enkelte institution – på den enkelte stue. Sådan en opgørelse – over ”praksisnormeringen” eller ”tilstedeværelsesnormering” – er afgørende viden, hvis vi skal sikre en konstruktiv debat om vores dagtilbud.

I 2019 gik Aarhus Kommune foran sammen med forældrene, da rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom og Århus Forældreorganisation sammen undersøgte den såkaldte normering ude på gulvet i en række dagtilbud i kommunen.

Det blev startskuddet til mere åbenhed, større gennemsigtighed og et bedre samarbejde om at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse i de kommunale dagtilbud. Vi fik et fælles sprog. Vi blev klogere sammen.

Undgå diskussioner på baggrund af mavefornemmelser

Opgørelsen over praksisnormeringen er nødvendig. Ikke bare i Aarhus, men alle steder. Fordi den giver fælles viden om hverdagen ude på blå og grøn stue. På den måde undgår vi diskussioner om kvalitet på baggrund af mavefornemmelser eller enkeltstående, anekdotiske fortællinger fra praksis.

Viden om praksisnormeringen giver os et solidt, fælles udgangspunkt, som kvalificerer debatten. I Aarhus Kommune eksemplificeret ved, at vi med opgørelsen over praksisnormeringer fik afkræftet antagelsen om, at det var i ydertimerne, normeringen var dårligst i de aarhusianske dagtilbud.

{{toplink}}

En antagelse, som ellers havde vundet indpas. Det viste sig i flere tilfælde at være lige omvendt, der var flest børn og færrest medarbejdere på arbejde midt på dagen. Vi blev klogere, og det styrkede debatten om vores dagtilbud. Fordi det altid er en fordel at diskutere på et oplyst grundlag.

Den nye viden gjorde også en forskel lokalt. Ved at ændre på tidspunktet for det pædagogiske personales pauser i løbet af dagen kunne man med et meget lille greb forbedre praksisnormeringen kraftigt. Bedre tilrettelæggelse og et mere skarpt blik på børnenes behov gjorde en forskel.

Ændringen gav en bevidsthed om at definere henholdsvis ’tid med børn’ og ’tid om børn’ skarpt. Begge dele er en vigtig del af det pædagogiske arbejde i et dagtilbud, og derfor er det vigtigt at sikre effektiv forberedelsestid for medarbejderne, så arbejdet om børnene tager så lidt tid fra arbejdet med børnene som muligt.

Derfor blev det også mere tilladt at prioritere strengt i forhold til blandt andet mødetidspunkter – for at sikre børnenes adgang til pædagogisk personale hele dagen.

Christiansborg skal løsne skruen

Opgørelsen over praksisnormering i de kommunale dagtilbud har ændret måden, vi taler om normering på i Aarhus Kommune. Vi skændes ikke mere om fakta.

Langt hen ad vejen er alle partier i byrådet nu enige om, at der i flere dagtilbud ikke er nok ansatte sammen med børnene. Det ved vi. Det behøver vi ikke længere diskutere.

Nu diskuterer vi i stedet årsager og løsninger. Nogle peger på bureaukrati, for mange administrative opgaver og unødvendige projekter.

For os står det soleklart, at der mangler ressourcer på området. Især hvis vi skal have bare den mindste chance for at overholde loven om minimumsnormeringer.

Politikerne på Christiansborg skal løsne skruen, hæve loftet for budgetloven og sende flere penge til kommunerne, hvis der på nogen måde skal leveres god kvalitet på dagtilbudsområdet i fremtiden.  

Og så skal regeringen ud af busken og sikre, at kommunerne har de rette værktøjer til at følge udviklingen i praksisnormeringen. Så alle kommuner – ikke bare Aarhus Kommune – kan have en lokal debat om kvalitet i de kommunale dagtilbud på et oplyst, vidensbaseret grundlag.

{{toplink}}

Det vil sikre gode beslutninger om prioritering af ressourcerne. For at det kan lykkes, skal værktøjet til at opgøre praksisnormeringer i de kommunale dagtilbud færdigudvikles og sendes ud til alle kommuner snarest muligt. Det er regeringens opgave, og det kan kun gå for langsomt.

Der skal være fuld gennemsigtighed for alle. For forældrene til de tusinder af børn, som bruger de fleste af deres vågne timer i de kommunale dagtilbud. Og for politikere og den kommunale forvaltning, så vi sammen kan sikre rammerne for det gode børneliv – i Aarhus Kommune og i resten af Danmark.

debat@altinget.dk