Børns Vilkår: Mistrivsel blandt børn og unge er kun blevet mere aktuelt med coronakrisen

En journalist spurgte mig for nylig, om corona-nedlukningerne har været for hårde ved børn og unge. Om man skulle have gjort noget anderledes. Anledningen var, at antallet af henvisninger til Region Hovedstadens Psykiatri er steget med 27 procent siden sidste sommer.

Jeg svarede, at ja, nedlukningerne var hårde – også unødvendigt hårde – for mange børn og unge. Pandemien var en svær og ny situation, og alle prøvede sig frem. Skoler, dagtilbud og fritidsklubber gjorde deres bedste for at få det til at fungere med de anbefalede retningslinjer, og mange steder prøvede man at opretholde fællesskaberne under svære vilkår.

Selvom samfundet nu er fuldt genåbnet, har vi på BørneTelefonen fortsat samtaler med børn og unge, der har det svært som følge af nedlukningerne. I 2021 har vi oplevet en stigning i andelen af samtaler om psykisk mistrivsel.

For nogle har mistrivslen rod i, at de er eller har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb. For andre handler det om, at de har svært ved at finde tilbage til fællesskaberne. De føler sig alene, selvom de nu kan møde fysisk op i skolen. Vi står med andre ord med et stort opsamlingsarbejde, som vi skal have fuldt fokus på.

Børn og unge havde det også slemt inden corona

Problemet med børn og unge i stigende mistrivsel er dog ikke noget, corona alene har skabt. Længe inden corona ramte, kunne vi i undersøgelser og i samtaler på BørneTelefonen se, at børn og unge oplevede et stort pres fra mange sider – forældre, venner, skolen, sociale medier – som tilsammen påvirkede deres trivsel negativt.

Det fik os i 2019 til at tage initiativ til Forum mod Psykisk Mistrivsel, hvor vi sammen med aktører på tværs af sektorer satte os for at lave anbefalinger til, hvordan vi som samfund kommer mistrivslen til livs.

Anbefalingerne kommer til november. De har været længe undervejs, fordi det er komplekse problemer, der skal håndteres. Der er ikke én årsag til den udbredte mistrivsel, og der er heller ikke én løsning.

Vi skal forbi både hjem, dagtilbud, skole, fritidsliv, digitalt liv og arbejdsmarked for at finde årsager og løsninger, og vi skal have gjort op med den præstations- og perfekthedskultur, der præger børn såvel som voksne.

Dyrekøbte erfaringer under corona

Coronakrisen har gjort arbejdet med anbefalingerne endnu mere aktuelt, og vi skylder vores børn og unge at følge op på de dyrekøbte erfaringer, de har gjort sig det seneste år.

Vi skal især tage alvorligt, hvor nærmest livsvigtigt det er for børn og unge at være en del af positive fællesskaber. Ved flere af regeringens genåbningsforhandlinger blev børn og unge nedprioriteret til fordel for åbning af andre dele af samfundet.

 Det betød blandt andet, at børn og unge i alt for lang tid var afskåret fra deres normale hverdag og de fællesskaber, de indgår i.

Det har haft store konsekvenser i form af blandt andet ensomhed, social angst og depression. Også for børn og unge, som ikke før har haft udfordringer med deres trivsel.

Vi så også under corona, at der blev lavet færre underretninger under nedlukningerne – primært fordi lærere og pædagoger ikke kunne have samme øje på børnene.

Lærere og pædagoger spiller en afgørende rolle i børns liv, og det står mere klart end nogensinde, at netop de skal have den nødvendige tid og viden til at opspore og afhjælpe mistrivsel, inden et barn får det så skidt, at det måske stopper med at gå i skole eller begynder at skære i sig selv.

Skal sættes tidligere ind

Generelt er tidlig indsats en uundgåelig del af overskriften, når vi taler handlingsplan for psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Der skal sættes tidligere ind – allerede når et barn begynder at ændre adfærd i det små og måske oftere har ondt i hovedet og maven.

Jeg fornemmer heldigvis, at flere politikere er ved at forstå, at psykisk mistrivsel blandt børn og unge ikke er en fase, der går over – det er et alvorligt og tiltagende samfundsproblem, som kun er blevet mere aktuelt med coronakrisen.

Lad os skabe et momentum til at få knækket kurven! Så hjælper vi ikke kun de børn, der er i mistrivsel – vi sparer også samfundet for indlæggelser, ventetider i psykiatrien og skolefravær. Lad os komme i gang!

debat@altinget.dk