Alternativet: Den nye regering tager ikke pædagogmanglen alvorligt

Kun 34 procent af pladserne på pædagoguddannelsen på Campus Hillerød er besat til vinteroptaget. Faldet i ansøgere er endnu en bekymring i forbindelse med til de store udfordringer, der er med pædagogmangel i mange af landets vuggestuer og børnehaver. I 2030 står området til at mangle omkring 14.000 pædagoger. 

Pædagoguddannelsen er med mere end 17.000 studerende Danmarks største videregående uddannelse. Det er en helt essentiel del af vores samfundsmodel og kontrakt mellem arbejdsmarked og forældre, som får deres børn passet i daginstitutionerne, mens de bidrager til samfundet med deres arbejdskraft.

Der er et stort behov for at styrke uddannelsen, der har været under evaluering med inddragelse af alle de relevante parter. Vi afventer i Alternativet udspillet fra den nye minister på området. Både Danske Professionshøjskoler og BUPL taler for et øget budget på 300 millioner kroner til at sikre et godt studieforløb for både undervisere og studerende, herunder at genindføre fag som psykologi og pædagogik som den røde tråd.

Et økonomisk varigt løft kan især også medvirke til at løfte de studerende, der kommer med lave grundskolekarakterer og udfordringer med at kunne følge med. Det er et emne, der har været fremme i medierne for nyligt, som Professionshøjskolen beskriver er en stor udfordring for blandt andet denne uddannelse.

Talrige udfordringer

Den nuværende situation med faldende ansøgning til pædagoguddannelsen, pædagogmangel og rekrutteringsudfordringer kræver, at alle parter tager ansvar. Det gælder også arbejdsmarkedet, som er dybt afhængigt af, at deres ansatte med børn kan få børnene passet med vished om, at de er et trygt og omsorgsfuldt sted. Det oplever flere og flere forældre desværre ikke dag.

I uge seks brugte vi spørgetiden i folketingssalen på at stille Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, spørgsmål om netop denne problematik med pædagogmangel. Ud fra ministerens svar er vi bekymrede for, at ministeren ikke ser på den faldende pædagogandel med samme alvor, som pædagoger, småbørnsforældre, og en stor mængde ngo'er og foreninger gør.

En høj pædagogandel er en afgørende faktor for at skabe et dagtilbud med høj kvalitet i det daglige pædagogiske arbejde og de udviklende omsorgsmiljøer børnene færdes i.

Vi står derfor i Alternativet klar – sammen med de mange andre aktører på området – til at klæde den nye minister og regering på med viden om, at vi ikke er i mål med at højne vilkårene for de mindste og det pædagogiske personale, så snart loven om minimumsnormeringer rulles ud i 2024.

{{toplink}}

Nødvendige normeringer

Loven om minimumsnormeringer, som den er nu, skal ikke ses som andet end et minimum og ikke “ekstra voksne”, som det ofte bliver italesat fra regeringens side. Det er en vigtig opgave, at regeringen fortsat arbejder for en høj faglighed i alle daginstitutioner, så samtlige børn mærker tryghed og plads til at folde sig ud med al deres lyst på livet, som er så særlig for de små børn.

Og så skal der skabes gennemsigtighed omkring pædagogandelen og normeringerne i hver enkelt daginstitution, så forældre får et ærligt billede af, hvad det er for en hverdag, de afleverer deres børn til – og vi politikere får et retvisende grundlag at træffe beslutninger ud fra, der er så tæt på børnenes hverdag som overhovedet muligt.

Ovenstående og en attraktiv pædagoguddannelse, gode, velfungerende arbejdsmiljøer i daginstitutionerne, reelle minimumsnormeringer i børnehøjde, bedre løn for pædagoger samt et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked er for os en væsentlig del af opskriften på at nå i mål med vuggestuer og børnehaver, der er for børn.

debat@altinget.dk