Trads: Dagpenge er nemme, topskat bliver dramatisk
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Fronterne er så hårdt kørt op mellem de borgerlige partier op til næste års skatteforhandlinger, at det kan føre til regeringens fald, skriver David Trads.
De forhandlinger, der nu er i gang om dagpenge og finanslov, lander efter alt at dømme uden større problemer. Dramaet kommer først til foråret, hvor regeringen seriøst kan falde.
Først det nemmeste: Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har alle så dyb interesse i at lukke dagpenge-diskussionen, at de nødvendigvis hurtigt og udramatisk bør finde et bredt flertal. Mon ikke det ender med en løsning, der koster mellem en kvart og halv milliard kroner?
Så det forholdsvis enkle: Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har alle behov for at vise, at det blå flertal kan levere en samlet finanslov. Løkke har reelt ingen interesse i at indgå et alternativt forlig, som Socialdemokratiet indgår i. Efter rituel stammedans får vi blå finanslov.
Endelig det svære: Fronterne er så hårdt kørt op mellem de borgerlige partier op til de skatteforhandlinger, som går i gang i marts næste år, at det kan føre til regeringens fald. Liberal Alliances besked synes umisforståelig: Uden rigtige lettelser i topskatten vil de vælte Lars Løkke Rasmussen.
Folketingsvalget åbenbarede, at vi kun har ét, måske halvandet, parti, som kæmper for lavere skattetryk. Liberal Alliance er det hele parti, som vil sænke skattetrykket mærkbart. Konservative er det halve, som vil sænke grundskyld og topskat, men de plejer at bøje sig, når det gør ondt.
Venstres ambitioner på skatteområdet er beskedne, idet de reelt er tilfredse, hvis de kan holde de samlede skatter i ro. Dansk Folkeparti overgås kun af SF og Enhedslisten, når det handler om at øge de offentlige udgifter, og er faktisk et rødt parti fordelingsmæssigt.
I regeringsgrundlaget har Løkke klart defineret målene for forårets skatteforhandlinger:
”Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint.”
Den første halvdel er nem nok. Det er den anden, som bliver dramatisk.
Blodig alvor
Liberal Alliance tager sit løfte om at ville kæmpe for topskattelettelser helt bogstaveligt: Det betyder, at partiet kræver en sænkning af procentsatsen for topskat. Udgangspunktet er, at procentsatsen skal falde fra 15 til 10 procent. Det svarer til 2-3 milliarder kroner.
Det er blodig alvor. Den model, som Løkke lancerede ved folketingets åbning, hvor han ville hæve loftet for, hvornår topskatten sætter ind, bliver pure afvist. LA vil formentlig godt kunne leve med, at topskatteprocenten sænkes til 12, måske endda 12,5, procent, men den skal ned.
Kristian Thulesen Dahl forstår alvoren, idet han på sit partis årsmøde for første gang åbnede for, at han kunne gå med til lettelser i topskatten – så længe bundskatten også faldt. Søren Pape og Konservative er også med. Det bliver Venstres opgave at finde løsningen.
Løkke ved, at hans regering i den grad risikerer at falde, hvis han ikke leverer på topskatten. LA er ikke SF. De bøjer sig ikke for at beskytte den regering, de ellers bakker op om, hvis det handler om noget virkeligt vigtigt. Statsministeren er derfor tvunget til at finde en løsning.
Løkke for bordenden
Problemet er finansieringen. Hvor skal de to til tre milliarder kroner, som det koster at sænke topskatten med en tredjedel, findes? Det kunne være på arbejdsmarkedet, det kunne være på yderligere SU-besparelser. Under alle omstændigheder kræver det politisk kreativitet.
Det bliver virkelig toppolitik til foråret – og derfor er der grund til at tro, at statsministeren selv ender med at sidde for bordenden som forhandlingsleder af den store skattereform.
Mon ikke Marienborg bliver det sted, hvor der bliver lagt arm mellem de størst i blå blok?
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Morten og småpigerne
Cordua: En sjælden kikser
