Sverige melder sig på Danmarks side i EU-domstolsopgør mod mindsteløn
Den svenske regering vil gå ind i sagen om at få annulleret EU’s nye mindstelønsdirektiv, som Danmark onsdag rejste ved EU-Domstolen. Det sker efter pres fra oppositionen.
BRUXELLES: Den svenske regering vil støtte Danmark i kampen for at få smidt EU’s nye mindstelønsdirektiv i skraldespanden. Det meldte landets viceminister for arbejdsmarked, Paulina Brandberg, torsdag morgen i svenske medier.
"Vi har nu modtaget den danske stævning og har lavet en indledende analyse. Vores foreløbige vurdering er, at Sverige bør kunne tilslutte sig Danmarks sag,” skriver vicearbejdsminister Paulina Brandberg (L) i en kommentar til nyhedsbureauet TT.
Meldingen kommer, efter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) onsdag sendte en stævning til EU-Domstolen for at få direktivet omstødt. Begrundelsen er, at regeringen vil teste, om EU er gået for langt ved overhovedet at lovgive på lønområdet, som ellers er national kompetence.
Forslaget pålægger ikke lande som Danmark uden en mindsteløn at indføre en sådan, og Danmark lever ifølge Beskæftigelsesministeriet allerede op til direktivets betingelser. Ifølge ministeren er det dog en principiel sag at få slået fast, at det ikke er et område, EU skal blande sig i.
{{toplink}}
Pres fra oppositionen
Den svenske regering har ikke selv ønsket at rejse en sag ved EU-Domstolen.
Til Altinget i Sverige udtalte Paulina Brandberg i december, at Sverige havde opnået nok forståelse for den nordiske arbejdsmarkedsmodel til, at det ikke var nødvendigt.
”Det forhandlingsresultat, som vi nu har, er efter vores opfattelse til at håndtere, uden at vi behøver gribe ind i den svenske model for løndannelse. Vores fokus er derfor nu på at gennemføre direktivet så godt som muligt,” sagde Paulina Brandberg.
Nu har pres fra oppositionen i Sverige dog skubbet på for, at den siddende regering melder sig aktivt ind i kampen som støtte til Danmark, når slaget skal slås foran dommerne i Luxembourg. Både Sverigedemokraterne og de svenske socialdemokrater støtter, at Sverige går ind i sagen på Danmarks side. De to partier kan tilsammen mønstre et flertal uden om den siddende centrumhøjre-regering.
Det står endnu ikke klart, om andre lande vil intervenere i sagen – enten med eller mod Danmark.
Direktivet, som regeringen vil have omstødt, er meget populært både i EU-Kommissionen, i Europa-Parlamentet og blandt et stort flertal af landene. Kun Danmark og Sverige stemte imod, da forslaget blev vedtaget i oktober blandt EU’s ministre.
"Fuld respekt"
Stævningen er heller ikke gået EU-Kommissionens næse forbi.
"Vi noterer os Danmarks intention om at stævne EU over dette vigtige stykke EU-lovgivning. Mindstelønsdirektivet blev nøje udformet, så det afvejer ambitionen om at sikre ordentlige arbejdsforhold på tværs af EU med nødvendigheden af at respektere arbejdsmarkedets parters autonomi og medlemsstaternes kompetencer inden for løn efter de gældende traktatbestemmelser," skriver en talsperson for beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit i en mail til Altinget.
Her er der også en klar afvisning af at være trådt over nogen beføjelser. Tværtimod fastholder Kommissionen, at direktivet er "i fuld respekt for medlemsstaternes kompencer og de sociale parters autonomi og kontraktmæssige frihed".
EU-Kommissionen fremhæver samtidig Danmark som et foregangsland på lønspørgsmål og kollektivaftaler på gund af den danske arbejdsmarkedsmodel.
"Direktivet anerkender dette og lader sig inspirere af det," lyder det fra talspersonen, der også påpeger, at det fremgår eksplicit af direktivet, at lande som Danmark ikke behøver at indføre en mindsteløn eller almengøre kollektive aftaler.
Artiklen er opdateret med kommentar fra EU-Kommissionen
{{toplink}}
Genoplev åbningsdebatten: Til sidst opgav Mette Frederiksen det definitive opgør om store bededag
Overblik: Her er oppositionens alternative finansiering af forsvarsforliget
