Regeringen svinger sparekniven over boligjobordningen

FINANSLOV: Hundredvis af millioner bliver skåret af boligjobordningen, der fremover kun skal gå til serviceydelser, hvis regeringen får sit finanslovsforslag igennem. DF kalder det løftebrud.

Regeringen lægger op til at fjerne det såkaldte håndværkerfradrag under boligjobordningen

Det har ellers udgjort langt den største udgift af statens udgifter til ordningen.

Når regeringen foreslår at målrette den mod serviceydelser som rengøring og børnepasning, står statskassen derfor til at spare flere hundrede millioner kroner.

I 2016 kostede boligjobordningen det offentlige 530 millioner kroner, mens udgiften i 2015 var omkring en milliard.

I udspillet til finansloven for 2018 har regeringen blot derimod blot afsat 180 millioner til boligjobordningen. Dermed lægger regeringen op til store besparelser sammenlignet med den nuværende ordning.

”Vi er selvfølgelig kede af, at man piller håndværksdelen ud. Det vil være en stor fejl, hvis det ender sådan. Den har en positiv effekt på at gøre sort arbejde og det lavproduktive gør-det-selv-arbejde hvidt,” siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Regeringen vil i samme omgang gøre ordningen permanent. Det skal ikke længere være muligt at trække håndværkerregningen fra i skat, og det ærgrer naturligvis byggeriet.

Også Håndværksrådet, der repræsenterer mindre håndværksvirksomheder, mener, at håndværkerfradraget er effektivt til at bekæmpe sort arbejde.

”Det er derfor noget af en skuffelse, at regeringen fraviger det, der er blevet opfattet som et valgløfte, og nu sætter en stopper for håndværkerfradraget,” siger administrerende direktør Ane Buch i en pressemeddelelse.

DF: Løftebrud!
Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svigter vælgerne og begår løftebrud, når han sammen med regeringen vil droppe muligheden for at trække håndværksudgifter fra i skat.

Det mener regeringens eget støtteparti, Dansk Folkeparti.

"Lars Løkke lovede jo vælgerne, at han vil lave en permanent boligjobordning, hvis han blev statsminister. Og når regeringen så fuldstændig fjerner fradragsmuligheden for håndværksudgifter, og kun vil give fradrag for serviceydelser som børnepasning og vinduespudsning, så er det da et løftebrud," siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby til DR.

Større servicefradrag
Omvendt skal danskerne nu have mere støtte til serviceydelser, mener regeringen. Der skal fortsat være et loft på 6.000 kroner over, hvor meget man kan trække fra. Til gengæld skal fradragssatsen hæves fra 27 til 40 procent. Dermed kan man maksimalt spare 780 kroner mere efter regeringens nye model.

Når ordningen alligevel bliver så meget billigere, er det fordi, håndværksdelen har tegnet sig for de fleste af udgifterne.

Inden en justering i 2014, som gav ret til fradrag på energiforbedringer for op til 12.000 kroner, gik omkring 90 procent af støttekronerne til håndværksregninger. I 2016 var det cirka 80 procent, mens serviceydelserne stod for de resterende 20 procent.

Der findes endnu ikke tal for 2017. Ifølge skatteministeriet var der afsat 395 millioner kroner til ordningen. I 2016 var der afsat 410 millioner kroner, men udgifterne løb altså op i 530 millioner kroner.

,

Forrige artikel DF på tilbagetog: Sparekrav til sygehuse kan fortsætte i 2018 DF på tilbagetog: Sparekrav til sygehuse kan fortsætte i 2018 Næste artikel Går imod EU: Danske politikere vil bekæmpe forbud mod ålefiskeri Går imod EU: Danske politikere vil bekæmpe forbud mod ålefiskeri