Politikere og magtforsker: Et presset Folketing skader demokratiet
Medlemmerne af Folketinget bliver mere og mere presset af lovforslag og snævre partilinjer, og derfor er demokratiet også sat under pres. Sådan lød det både fra politikere og en magtforsker.
Sammenlignet med andre lande er det danske folketing og de folkevalgte politikere dårligt klædt på til at træffe beslutninger.
Faktisk står det så slemt til, at Folketinget risikerer at blive forvandlet til et gummistempel uden reel betydning for lovgivningsprocessen.
Det mener professor Anne Skorkjær Binderkrantz fra Aarhus Universitet. Hun er magtforsker og medlem af magtudredningen, der skal “skabe ny forskningsbaseret viden om demokratiets tilstand og vilkår”.
”Det er blevet meget mere mudret, end det var for 15 år siden,” sagde hun under en debat på Folkemødet under overskriften ‘Hvad skal vi med Folketinget?’, som var arrangeret af Altinget og Mandag Morgen.
“Magten har forskudt sig fra Folketinget til at foregå i dialoger og forarbejde. Rigtig meget af det politiske arbejde sker, inden det overhovedet rammer Folketinget. Man kan se det ved, at mere og mere lovgivning bliver til i forlig,” fortsatte hun.
På Folkescenen ved Grønbech Hotel var også løsgænger Theresa Scavenius og Moderaternes Jeppe Søe, der er næstformand i Folketingets præsidium. Trods uenighed om årsag og omfang, bakkede de hver især forskeren op om at det kan gøres bedre.
Ikke betryggende
Folketinget er en hul skal af demokrati. Og der er dovne politikere, der udebliver fra udvalgsmøderne og taler deres parti efter munden i stedet for selv at sætte sig ind i lovforslagene.
Sådan lød nogle af kritikpunkterne fra scenen.
Anne Skorkjær Binderkrantz sagde ligeud, at det danske Folketing er dårligere klædt på til at varetage deres arbejde end parlamentarikerne i andre lande.
”Sammenlignet med parlamenterne i andre lande har vi svage medlemmer af Folketinget. Og der er sket en magtcentralisering i partierne."
Det kommer blandt andet til udtryk ved at folketingsmedlemmer i dag lægger mere vægt på at repræsentere deres parti og forstærkes af en voksende mængde af lovforslag og materiale og et nyt sidespor til den politiske debat, som er befolket af public affairs-bureauer, kommunikationsrådgivere og stærke partiapparater.
Det gør tilsammen den enkelte folkevalgtes indflydelse og stemme mindre, mener Anne Skorkjær Binderkrantz:
”Så jeg synes faktisk, det er mere relevant at spørge, om Folketinget i virkeligheden er ved at afskaffe sig selv.”
Forslag på vej
Jeppe Søe slog fast på scenen, at der “er problemer i Folketinget”.
“De 179 folkevalgte skal tilsammen udfylde 880 udvalgsposter. Det er ikke betryggende, og det er fuldstændigt forkert,” sagde han.
Og blandt andet derfor foregår der lige nu et udvalgsarbejde i Folketinget, som skal begrænse mængden af udvalg.
”Vi har brugt det sidste halvandet år på at forbedre det,” lød det fra Jeppe Søe.
Bedre end sit rygte
Også Theresa Scavenius oplever, at det er svært for de folkevalgte at løfte opgaven.
”Man kommer ind som valgt folketingsmedlem og får et lovforslag på 200 sider i hånden, men der er ingen til at hjælpe en,” siger hun.
Selvom alle på scenen var enige om, at man skulle forbedre forholdene for medlemmerne af Folketinget, forsvarede politikeren Jeppe Søe alligevel sine kollegaer og deres arbejde:
”Folketinget er bedre end sit rygte," lød det fra Jeppe Søe, som heller ikke er nær så bekymret for overdreven partidisciplin eller tætte dialoger med rådgivere uden for Folketinget, som Theresa Scavenius gav udtryk for at være.
"Man kan se det meste på tv, og man behøver ikke være medlem af et politisk parti for at blive hørt,” siger han og opfordrer magtudrednings-forskeren til at benytte sig at muligheden for at se med i de folkevalgtes kalendere for at få et bedre indtryk af, hvad der foregår.
*artiklen er opdateret kl. 12.50 med præcisering af Jeppe Søes synspunkt.
Troels Lund om forsvarsministerpost: Der lander for mange sager på mit bord
Set og hørt på Folkemødets sidste dag: "Få staten ud af min tissekone!"
