Hun var kvinden, der skulle redde Folkemødet. Nu er hun trådt tilbage

Denne artikel blev udgivet første gang 17. juni 2021, da Vibe Klarup var ny formand for Folkemødets forening. Altinget genudgiver det i anledning af, at hun har besluttet at trække sig fra posten.

Hun kan egentlig bryste sig af at have reddet Folkemødet. Men man kan også godt forstå, hvis Vibe Klarup – direktøren for Hjem til Alle og formanden for Rådet for Socialt Udsatte og formand for organisationen bag Folkemødet – ikke triumferer for fuld musik endnu.

For ét er akut overlevelse per redningsaktion, iltmaske i form af politiker-bevilgede støttemillioner og gode bornholmske viljer – også i form af økonomisk millionbistand. Noget andet er, om Folkemødet er levedygtigt for fremtiden, når en del aktører i det seneste år både har lært at udfolde deres public affairs på nye måder og kigger på marketingsbudgettet og spørger sig selv, om pengene for folkemødedeltagelse kan bruges bedre på andre måder.

Med andre ord er Vibe Klarups mission ikke fuldført. Folkemødet overlevede corona, men kan det også leve, når samfundet for længst har taget mundbindet af for sidste gang? Det spørgsmål er hendes at svare på. Det ved Vibe Klarup godt. Adspurgt direkte af Altinget svarer hun dog til en start ved at vende spørgsmålet på hovedet: er den danske demokratiske offentlighed levedygtig efter et år med corona UDEN Folkemødet?

"Der er virkelig brug for en demokratisk genstart. Vi har oplevet et år, hvor mange har været afkoblet fra den politiske debat. Vi skal have kickstartet den demokratiske samtale, som vi har brug for mere end nogensinde," som hun udtrykker det.

{{toplink}}

Dermed drager Klarup offentligheden ind i projektet, der handler om, at Folkemødet igen skal blive en stor, tilbagevendende begivenhed og institution. Og den manøvre siger faktisk meget om hende og hendes virke, og det antyder, hvordan hun kan lykkes med at redde Folkemødet ikke bare for nu, men for fremtiden.

For Vibe Klarup er en ener i det danske civilsamfund og en kapacitet uden mange sidestykker, når det handler om at mobilisere andres samfundsengagement – hvad end det sker som deltagelse eller økonomisk opbakning. Det har hun 20 års erfaring med og med den et dybt og vidt forgrenet netværk blandt politikere, virksomheder og i det danske organisationsliv.

Vedkommende og involverende

Vibe Klarup havde alt andet end uld i mund, da Altinget talte med hende for et halvt år siden, og Folkemødet svævede mellem liv og død.

"Enten får vi ingen penge, ergo kan vi ikke holde Folkemøde, og så er der heller ikke noget næste år. Eller også får vi et beløb, og kan så lave et Folkemøde i år og dermed klare os igennem til næste år," sagde hun dengang.

Nu er Folkemødet i første omgang reddet fra økonomisk kollaps, men formanden er ikke i tvivl om, at det bliver anderledes i år.

Corona har blandt andet givet et ekstra skub til videomøder og digital streaming, og det vil også påvirke Folkemødet i fremtiden. Vibe Klarup er overbevist om, at der er noget at hente i udbredelse af Folkemødet via det digitale spor.

Og så håber hun, at roen sænker sig mere over Folkemødet, når folk på grund af coronaregler skal blive siddende på deres pladser i stedet for at gå fra arrangement til arrangement.

"Jeg tror, at deltagerne og arrangørerne kommer til at stramme sig meget an for at lave debatter, der er vedkommende og involverende, fordi setuppet bliver et andet," siger Vibe Klarup.

Dannerhuset på afgrunden

Panisk var hun heller ikke i vinter, da Folkemødet var truet af lukning. Store redningsaktioner og økonomiske udfordringer er ikke fremmede øvelser for Vibe Klarup, der faktisk er født på Bornholm, men opvokset på Sjælland.

{{toplink}}

Hendes helt store svendeprøve blev redningen af Dannerhuset, rådgivnings- og krisecenter for voldsramte kvinder. I starten af det nye årtusinde var organisationen truet på sin eksistens, og man var nødsaget til at bevæge sig væk fra stifternes kollektive ledelse, til at Vibe Klarup i 2005 blev ansat som direktør. Hun stod i spidsen for en omfattende proces, hvor både økonomien og rådgivningen voksede. Men det skete ikke uden modstand.

"De havde nok ikke tænkt så meget over, hvad det ville sige at gå fra én ekstrem til potentielt en anden ekstrem med topledelse og et hierarki. At indføre det – så det også blev af gavn og ikke kun af navn – var ret slidsomt," siger Vibe Klarup.

"Jeg oplevede det, som mange oplever, når de træder ind i en civilsamfundsorganisation. Alle er meget tydeligt drevet af deres værdier og overbevisning. Det gælder både i bestyrelsen og i frivilliggruppen og også blandt de oprindelige stiftere. Det var meget nyt for mig ikke kun at lede en medarbejdergruppe, men i virkeligheden at lede helt ud af huset til mennesker, jeg aldrig havde mødt, men som havde en mening om, at vi nu havde en direktør og lavede strategier og fundraisede på nye måder."

Slagsmål eller ej: De økonomiske resultater er i al fald ikke til at tage fejl af. Huset fra 1873, som Frederik VII’s enke Grevinde Danner fik opført, var slidt ned og trængte til mere end en kærlig hånd, og det lykkedes Vibe Klarup og hendes medarbejdere at skrabe 100 millioner kroner sammen, og Danner stod med et nyrenoveret hus.

"Det er noget af det smukkeste. Og huset tydeliggør, at vi skal tale om vold, vi skal se det og ikke gemme det væk. Jeg er enormt stolt af, at det lykkedes," siger Vibe Klarup.

Mødet med den barske virkelighed

Klarups vej til toppen i den sociale og civile sektor, der fylder mere og mere i den offentlige og politiske bevidsthed, startede først som RUC-studerende og senere som fuldmægtig i Socialministeriet i 1990’erne. Her var hun med til at udarbejde den første såkaldte betænkning om frivilligt socialt arbejde i Danmark.

"Det gik op for mig, at det var fint at sidde og skrive om, men jeg anede ikke, hvad det gik ud på," siger Vibe Klarup. Derfor forsøgte hun sig som frivillig hos Kirkens Korshærs nødherberg for kvinder i prostitution på Vesterbro og efterfølgende hos Reden, der er en del af KFUK’s sociale arbejde.

"Det var ret voldsomt, og jeg blev opmærksom på, at jeg var god til at skrive om at være frivillig, men jeg var for ung og havde ikke erfaringen, ballasten og den tyngde, der skulle til, for at møde et menneske i øjenhøjde med den baggrund, de kvinder havde. Så jeg gik ind i bestyrelsesarbejde i stedet for. Det var jeg bedre til end det direkte møde," siger Vibe Klarup.

{{toplink}}

Dermed var kimen lagt til en karriere, der allerede har budt på en lang række bestyrelsesposter og tillidshverv i både store, små, statslige og civile organisationer. Flere nuværende og tidligere kollegaer og samarbejdspartnere fremhæver Vibe Klarups politisk-strategisk blik og hendes gode kontaktflade, der giver hende et godt billede af, hvad der skal til for at lykkes i det politiske miljø.

Når Vibe Klarup mødes med politikere, er det er møde med mennesker, der er lige så engagerede, som hun selv er, siger hun.

"Det er fedt at møde mennesker, der er optagede af, hvordan man kan gøre noget for, at en sag løses, eller så politik udvikler sig. At være formand for Udsatterådet er at gøre netop det og tale om politik og tænke i, hvordan man gøre noget spilbart i et parlamentarisk system og til forskellige typer politikere, der har forskellige prioriteringer. Jeg er vild med det," siger Vibe Klarup.

Har du selv overvejet at gå ind i politik?

“Ja. Men det er kun blevet ved overvejelsen," siger Vibe Klarup. Og griner.

“Jeg har kæmpestor respekt for politikere. Jeg synes bare også, at det er dejligt at få lov til at være mere end det. Og også få lov til at arbejde med en organisation og med det meget konkrete, man kan udrette med en organisation. Det er rart. Det tror jeg også, at jeg er bedre til. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have succes som politiker."

Men tænker du dig selv, som et politisk menneske?

"Ja, det gør jeg. Det har jeg måske nok gjort i mange år egentlig."

Du er ikke i tvivl omgivet af voldsramte børn

Selvom Vibe Klarup ingen formelle lederuddannelser har, sidder hun alligevel for bordenden i mange sammenhænge. Selv kalder hun det en form for mesterlære.

"Hos Danner var det mit første ledelsesjob og første direktørjob overhoved. Der havde jeg en krisecenterleder, som lærte mig rigtig meget om at lede, når der er modstand og modgang, og om hvordan man favner og rummer det og bliver ved med at være opsøgende på, hvor mulighederne ligger for at få alle med. Men også hvornår man trækker en streg i sandet og siger: ’Det er her vi står, og så må I acceptere det.’ Det øvede jeg mig rigtig meget på i de år," fortæller Vibe Klarup.

Hun siger selv, at de mennesker, hun ser op til inden for ledelse, reelt ved, hvad sagen handler om.

{{toplink}}

"Man kan sine sager og ved, hvad substansen er, og undervurderer ikke viden om det, man arbejder med. Det er rigtig vigtigt, at man er sig bevidst om sine værdier, og at man også er god til at vise sine medarbejdere og kollegaer, hvad det er for nogle værdier, der har betydning for en, og at man ikke rutter med det," siger Vibe Klarup.

"Folk kan bruge enormt lang tid på at gætte, hvorfor man mener eller handler, som man gør. Derfor skal man være tydelig på, hvad der er betydningsfuldt og vigtigt. Så er der noget, der handler om håndværk, og hvordan man i praksis er leder, og hvad er det for nogle ledelsesredskaber, man har til rådighed i forskellige situationer. Det er der, jeg har måtte læne mig op ad andre."

Mads Roke Clausen var ligesom Vibe Klarup student i Socialministeriet og deltog også i arbejdet med betænkningen om frivilligt socialt arbejde i 1990’erne. Han havde indtil maj 2021 den formandskasket, som Vibe Klarup tidligere havde i Frivilligrådet, og hun har fingeren på pulsen, lyder det fra Mads Roke.

"Hun er en del af et felt, der tegner den sociale og civile sektor stærkere og med en større selvbevidsthed. Og så er hun saglig. Det er en branche, hvor man skal kunne meget, og Vibe kommer både med en faglig ballast, personlig integritet og en ordentlighed, som er rigtig vigtig."

Formanden for udvalget bag betænkningen hed Terkel Andersen, og han kom til at følge Vibe Klarup fra ung student til selv at skulle betjene hende som sekretariatschef, da hun var formand for Frivilligrådet. Og hun er en leder med et højt forventningsniveau, siger han.

“Hun har ambitioner og en ærgerrighed for at gøre de ting, hun vil, godt. Hun ønsker at tale om det, hun er engageret i, på et højt beslutningsniveau, og det gør, at hun er krævende i forhold til den betjening, hun får. Den skal være på et niveau, som gør hende i stand til at sætte dagsordener og på kvalificeret vis kan interagere med det niveau, hun vil have indflydelse på," siger Terkel Andersen.

Når man er direktør og formand og er optaget af beslutningsprocesser og rammebetingelser, kan man så være i øjenhøjde med græsrødderne og dem, arbejdet handler om?

"Det gode ved at være i en civilsamfundsorganisation er, at der ofte ikke er særlig langt mellem sagens kerne og det, man skal lede og strategiudvikle på," siger Vibe Klarup.

"I Danner var jeg omgivet af voldsramte kvinders børn, der sad på mit kontor og legede. Så jeg aldrig var i tvivl om, hvad formålet var. På samme måde med Hjem til alle; unge i hjemløshed er en del af vores hverdag. Jeg bliver mere og mere optaget af, hvordan vi sørger for, at dem, vi taler om, taler selv, og at man gør sig anstrengelser for at høre det selv – også som leder. Vi skal se på, hvordan vi giver rum til dem, det handler om. Det kan vi gøre seriøst meget bedre, end vi gør nu. Også i civilsamfundssektoren," fortsætter hun.

“Der er rigtig mange organisationer, som i stedet for at tale på vegne af nogen kunne gøre meget mere for at åbne rummet og sige: nu taler de selv. Jeg synes virkelig, der er brug for en revolution. Rigtig mange har et billede af, at det er supersvært med brugerinddragelse og involvering. Det er simpelthen mangel på fantasi."

Hvis vi skal redde Folkemødet

Dermed er hendes engagement i den demokratiske samtale mere end understreget. Og når man har det sådan, er valget af Vibe Klarup til formandsposten for Folkemødet nok ikke overraskende.

Både som formand for Folkemødet og som direktør for Hjem til alle-alliancen er der brug for evner til at kunne samle forskellige aktører. Hjem til alle består af 18 forskellige aktører, der er gået sammen om at stoppe hjemløshed blandt unge og skabe opbakning til en reform af hjemløseområdet. Og at Vibe Klarup er i stand til at aktivere og engagere mange aktører om en fælles vision, er helt centralt for rent faktisk at løse problemet, lyder det fra Sine Egede, chef for socialområdet i Bikubenfonden.

Evnen til at samle og have et bredt perspektiv skyldes blandt andet, at Vibe Klarup er en "powernetværker" med forbindelser i rigtig mange sektorer, og det er hendes store styrke som formand for Folkemødet, siger Olav Hesseldahl, der står bag Ungdommens Folkemøde og er næstformand i Folkemødets bestyrelse.

"Hun har en bred kontaktflade og et meget holistisk blik på, hvad Folkemødet er, og hvad det kan og ikke kan. På bestyrelsesniveau kræver det nogle profiler, der tager det alvorligt," siger han.

"Det kræver særligt en formand, der er bevidst om, at Folkemødet skal være for mange forskellige interesser, brancher og for borgere, der forstår og erkender ting på forskellige måder. Det er hun en rigtig fin eksponent for – også i hendes civile erhverv."

{{toplink}}

Folkemødets konstruktion kræver, at interessenterne ser det som en fælles opgave, hvis Folkemødet skal klare sig og kan vende tilbage til normalen i 2022.

"Hvis vi skal redde Folkemødet, så skal det være ved fælles hjælp," understreger Vibe Klarup.

Selvom Foreningen Folkemødet har både direktør og sekretariat, og at Vibe Klarup understreger, at der er en klar arbejdsdeling, så er der som bestyrelsesformand brug for at rykke tættere på, når man er i en ekstraordinær situation. Og det har Folkemødet i den grad været i det seneste halve år.

"Det politiske er jeg optaget af, det er klart. Jeg har en langt mere aktiv rolle i dialoger med politikerne og fondene især. Når der opstår kriser, så må man træde op i læsset og bidrage."

Vibe Klarup trækker på sit netværk – "men med stor ydmyghed," lyder det.

"Jeg taler i telefon med rigtig mange og prøver at samle gode råd. Der er ikke nogen, der ikke har fået en opringning. Det handler om at få andre kloge menneskers blik på, hvad der er farbare veje. Der er ikke nogen, der synes, det ikke er en god sag, og heldigvis tager folk telefonen," slutter Vibe Klarup.

Som sagt: Mission Folkemødets overlevelse er ikke fuldført, og fremtiden er et åbent spørgsmål. Vibe Klarup skal finde svaret. Det er svært at se, hvem andre end hende, der skulle kunne finde det svar.

simonkjoller@altinget.dk