Folkemødet dropper særlig prisuddeling

Folkemødet har uddelt Dialogprisen til en politiker siden 2013. Nu er den droppet. "Vi skal gentænke konceptet," lyder det.

Gennem ti år har flere partiledere og fremtrædende folketingsmedlemmer og borgmestre modtaget Folkemødets dialogpris for at have "lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten".

Men i år bliver prisen ikke uddelt. Det bekræfter Folkemødets presse- og kommunikationsansvarlige Martin Gangelhoff.

"Vi skal gentænke konceptet efter Folkemødet sammen med vores arrangører og partnere," skriver han i en mail.

{{toplink}}

Prisen har været uddelt ti gange før fra Folkemødets hovedscene. I 2023 blev prisen givet til folketingsmedlem for Alternativet Torsten Gejl.

Prisen har tidligere været uddelt til landpolitiske profiler som Uffe Elbæk, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr. Fra det kommunalpolitiske har Køges borgmester Marie Stærke og Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen modtaget hæderen.

Udover Foreningen Folkemødet stod Lead Agency, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Ungdomsfællesråd (DUF) bag Dialogprisen.

{{toplink}}

{{toplink}}

Forrige artikel Mette Frederiksen sætter ord på EU-nederlag: Mette Frederiksen sætter ord på EU-nederlag: "Det her resultat er ikke godt nok" Næste artikel Halvdelen af danskerne vil have en CO2-afgift på landbruget Halvdelen af danskerne vil have en CO2-afgift på landbruget