Mette Frederiksen holdt en offensiv 'no regrets'-tale
S-formand Mette Frederiksen havde ingen indrømmelser med, da hun mødte baglandet til det første landsmøde med SVM-regeringen. Tværtimod valgte hun den offensive tilgang, og gik i clinch med den voksende administration i kommunerne.
"Vi gjorde præcis, hvad vi sagde, vi ville - og vores linje ligger helt i forlængelse af den socialdemokratiske tradition."
Sådan kan man opsummere talen fra statsminister og S-formand Mette Frederiksen (S) på Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg. Selvom partiet har mistet over 150.000 vælgere siden valget, var der ingen beklagelser, ingen erkendelse af fejltagelser siden valget.
Mette Frederiksens tale var på det retoriske plan både logisk og stringent opbygget.
S-formanden forsøgte skridt for skridt at retfærdiggøre de politiske valg, hun har truffet i løbet af det sidste år - og hvert skridt blev nærmest beskrevet som en naturlov. Som noget, der blev gjort, fordi der ikke var andre fornuftige alternativer.
Røde Mette og Midter-Mette
Der har ellers været et dramatisk skifte fra den venstre-socialdemokratiske Mette med den rene S-regering, der førte politik sammen med venstrefløjen, til Midter-Mette, der sendte varme hilsener til Jakob (Ellemann) og Lars (Løkke). Men det skifte blev kogt ned til følgende:
"S-regeringen havde en udløbsdato. Vi blev reelt væltet af vores eget parlamentariske grundlag. Derfor sluttede den rejse."
Eller med andre ord: Det var de utilregnelige Radikales skyld.
Desuden, fremhævede Mette Frederiksen, gjorde vi, som vi sagde før valget:
"Lad os minde hinanden om: At den retning vi udstak her i Aalborg for et år siden. Den brede regering vi gik til valg på. De visioner, vi lagde frem for Danmark..... Det kunne 27,5 procent af danskerne se sig i."
{{toplink}}
Kritikere vil her hæfte sig ved, at S-formanden strækker den for langt.
For det imponerende valgresultat, Mette Frederiksen opnåede efter en formidabel valgkamp, var ikke nødvendigvis carte blanche til den politik, der efterfølgende blev ført. Eksempelvis blev der ikke mælet et ord i valgkampen om hverken afskaffelsen af store bededag eller forslaget om at forringe seniorpensionen.
Ærkesocialdemokratisk
Mens seniorpensionen var fuldstændig fraværende i talen, konfronterede Mette Frederiksen faktisk kontroversen om store bededag.
"Nogle troede måske, jeg ville forbigå store bededag i tavshed. Men så kender I mig ikke godt nok," lød det fra S-formanden, der fortsatte:
"Vandt vi en popularitetskonkurrence på den konto? Næppe. Var det det rigtige at gøre? Det mener jeg absolut. Fordi vi på en og samme tid gjorde tre ting.
"Vi skaffede finansiering til det, vi gerne ville. Vi skaffede medarbejdere til et arbejdsmarked, der har brug for dem. Og vi gjorde det uden, at det var dem, der i forvejen har mindst, der skulle betale."
Selv "den nye valuta i dansk politik", den efterspurgte ekstra arbejdskraft, blev omskrevet i en ny Mette Frederiksen-lingo:
"Man kan kalde det arbejdsudbud. Strukturel beskæftigelse. Eller hvad man gerne vil. Men det handler grundlæggende om at sikre flere af de rigtige kollegaer til vores hårdtarbejdende ansatte i både den offentlige og private sektor."
Sagde Mette Frederiksen og satte trumf på: "På den måde er det her ærkesocialdemokratisk".
S-formanden benyttede også talen til at fremhæve nogle af de resultater under SVM-regeringen, som man uden problemer kan beskrive som ærkesocialdemokratiske:
Områder som inflationshjælpen på 2,4 milliarder kroner, den ekstra skattefri check på 5.000 kroner til dårligst stillede folkepensionister, den grønne satsning med "danmarkshistoriens største udbud af havvind, lønløftet til velfærdsarbejdere - og ikke mindst uddannelsesreformen, hvor erhvervsskolerne får et løft, mens der bliver skåret på nogle af de akademiske uddannelser.
"Det var det, vi gik til valg på"
Mette Frederiksen var helt bevidst, at baglandet denne gang var mere skeptisk, end man ellers har set i hendes formandstid. Og hun greb tilbage til en anden tidligere meget højspændt konflikt i partiet:
"Det var heller ikke alle her i salen, der var helt tilfredse, da vi for år tilbage, ændrede vores udlændingepolitik. Vi blev kaldt både det ene og det andet. Og især fik vi at vide, at en stram udlændingepolitik ikke er socialdemokratisk."
"Hvor var det godt, vi stod fast. Der skal være styr på antallet af mennesker, der kommer hertil. Eller kan vores land ikke hænge sammen."
Sagde statsministeren uden at kommentere, at en af hendes regeringspartnere faktisk ønsker langt mere indvandring af arbejdskraft fra den tredje verden.
De seneste ugers kritik af skattelettelserne blev også konfronteret offensivt af statsministeren:
"Socialdemokratiet kan godt være i de samlede planer, hvor der også er skattelettelser, hvis balancerne er de rigtige," - igen efterfulgt af et:
"Vi gik også til valg på skattelettelser".
Til kamp mod bureaukratiet
Kritikken fra det kommunale bagland, der samtidig slås med besparelser, var på forhånd stækket, da Mette Frederiksen før landsmødet havde skrevet en fælles kronik med en række fremtrædende socialdemokratiske borgmestre i Jyllands-Posten.
{{toplink}}
Men Mette Frederiksen gik i talen også i clinch med den måde midlerne bliver brugt på - både i stat, regioner og kommuner:
"Så er der det virkelig svære: At nogle udgifter bare stiger og stiger, uden der nødvendigvis har været et politisk ønske om det."
"For eksempel bruger vi tre milliarder mere på administration i kommunerne, end vi gjorde for ti år siden. Også i staten er udgifterne steget. Derfor en fælles udfordring. På tværs af Christiansborg, kommuner og regioner."
Sagde Mette Frederiksen om et problem, der retorisk har fyldt rigtig meget for hende i de sidste fem år.
Talen blev generelt godt modtaget af de delegerede, som Mette Frederiksen trods kritiske røster stadig har et godt greb om.
{{toplink}}
Pape er blot et kapitel i historien om et parti plaget af selvbedrag og selvskadekultur
Pape overlevede landsråd, men ikke uden store buler i forskærmen
