Løhde: Vi er ikke gode nok til at aflaste pårørende

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd 19. januar om inddragelse af pårørende.

HANDLINGSPLAN: Den kommende nationale handlingsplan for demens skal have fokus på omsorg for de pårørende. Vi er ikke gode nok til det på nuværende tidspunkt, lyder meldingen fra sundhedsministeren. 

Sundhedsministeren vil sikre, at der bliver større fokus på pårørende til borgere med demens, og derfor indgår området som en særskilt indsats i den kommende nationale handlingsplan for demens. 

Sådan lød meldingen fra sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) under et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg tirsdag 19. januar. 

Det var Enhedslistens ældreordfører, Finn Sørensen, der havde indkaldt til samrådet i forbindelse med blandt andet en undersøgelse foretaget fra Danmarks Statistik for Ældre Sagen, der viser, hvilke opgaver pårørende løser. Samtidig efterspurgte de fremmødte også en klargørelse af lovgivningen samt ministerens linje på området.

Løhde benyttede lejligheden til at slå fast, at det altid, jf. serviceloven, skal være frivilligt for pårørende at varetage opgaver i forbindelse med den syge. På samme måde skal det altid være frivilligt for den syge, hvorvidt pågældende ønsker hjælp fra pårørende. 

Flere af de fremmødte udtrykte tilfredshed med, at de lovmæssige rammer blev præciseret.

Samrådsspørgsmålet samt øvrige udvalgsspørgsmål kan læses her.

Se uddrag med de centrale pointer i klippet ovenfor. 

 

Forrige artikel Løkke lægger op til samlet reform af ungdomsuddannelserne Løkke lægger op til samlet reform af ungdomsuddannelserne Næste artikel DF og S var alligevel ikke helt enige om flygtningelandsbyer DF og S var alligevel ikke helt enige om flygtningelandsbyer