DF og S var alligevel ikke helt enige om flygtningelandsbyer

Dansk Folkepartis formand stillede spørgsmål til S under hasteforespørgsel om asyludgifter 

FLYGTNINGE: DF og Socialdemokraterne er enige om at oprette flygtningelandsbyer, og det vil de i fællesskab med Konservative presse regeringen til. De har dog vidt forskellige syn på hensigten med landsbyerne.

Der blev sagt pænt tak for samarbejdet omkring ønsket om at etablere flygtningelandsbyer, men der stoppede enigheden så også mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

For imens Kristian Thulesen Dahls parti DF vil sende flygtninge retur hurtigst muligt og dermed bruge flygtningelandsbyer med det formål ikke at integrere flygtninge, så mener Socialdemokraterne blandt andet, at flygtninge skal have lov til at arbejde uden for landsbyerne og dermed på sigt bane vejen for integration – noget, som DF er lodret imod. 

På den baggrund ville Kristian Thulesen Dahl under dagens hasteforespørgsel vide, hvilket "columbus-æg Socialdemokraterne har fundet", og som kan bane vejen for vellykket integration. 

Se debatten mellem udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) og DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Forrige artikel Løhde: Vi er ikke gode nok til at aflaste pårørende Løhde: Vi er ikke gode nok til at aflaste pårørende Næste artikel Grøn boligjobordning splitter rød blok Grøn boligjobordning splitter rød blok