Landbruget kan ånde lettet op. Regeringsgrundlaget indeholder ikke store nybrud, men skubber slagsmålene til senere
SVM-regeringen præsenterer stort set ingen nye, konkrete fødevarepolitiske tiltag i sit regeringsgrundlag, der nøjes med at videreføre linjen fra seneste valgperiode. Fokus vil i stedet være på implementering. Den nye fødevareminister vil blive afkrævet svar på hvordan.
Landbruget kan ånde lettet op.
Efter et langt forhandlingsforløb får Danmark en bred SVM-regering, og regeringsgrundlaget byder ikke på nye, store løfter om markante ændringer i fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik.
Ingen steder i det 60 sider lange papir sættes der konkrete mål om størrelsen på den animalske produktion eller det rekordstore landbrugsareal i al almindelighed. Begge dele var ellers et tema hos flere partier i valgkampen.
Ordet ”dyrevelfærd” optræder én enkelt gang på de mange sider, men under afsnittet om naturnationalparkerne.
Regeringsgrundlagets afsnit ”Vision for fremtidens danske fødevareproduktion” er i store træk en videreførelse af principperne, ambitionerne og hensigterne i den brede landbrugsaftale fra efteråret 2021 og S-regeringens landbrugspolitik fra den seneste valgperiode.
”Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion,” hedder det endnu engang.
Mest hårdtslående er den endegyldige beslutning fra de tre partier om, at der også skal indføres en CO2-skat på landbruget.
Med valgkampens massive flertal – blandt andet bestående af S, V og M - for at indføre afgiften i frisk erindring kan det dog næppe komme bag på nogen. Heller ikke landbruget selv, der på opfordring fra Jakob Ellemann-Jensen (V) allerede i november valgte at droppe den principielle modstand mod afgiften.
{{toplink}}
En symbolsk sejr
Regeringsgrundlaget giver på samme måde lige så få konkrete, politiske svar om den kommende afgift, som valgkampen gjorde det.
Spørgsmålene om, hvor højt afgiftsniveauet skal være, hvordan den skal indfases og hvornår, er fortsat uafklarede.
Den nye regering vil – helt som ventet og varslet i valgkampen – først fremlægge sit forslag til CO2-afgiften, når økonomiprofessor Michael Svarer og de øvrige medlemmer af ekspertgruppen for grøn skattereform fremlægger sine anbefalinger i det nye år.
Både landbruget og Venstre vil formentlig fremhæve det som en sejr, at det skrives ind i regeringsgrundlaget, at afgiften skal sikre, at ”erhvervets konkurrence ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set”.
Sejren er dog alene symbolsk.
Som de nye regeringspartier også selv skriver, er hensynet til konkurrenceevnen og de danske arbejdspladser nemlig primært en bekræftelse af principperne i klimaloven fra 2020, hvor rammerne for fremtidens klimapolitik blev fastlagt.
Nyt – og relativt interessant – er det dog, at den nye SVM-regering ser ud til at udvide ekspertgruppens kommissorium, så den nu også pålægges at undersøge ”muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel.”
Regeringen følger dermed en konkret opfordring fra Klimarådet og åbner i højere grad end den tidligere S-regering for, at der parallelt med produktionsafgiften på landbruget kan indføres forbrugsafgifter på fødevarer.
Nyt er det også, at SVM-regeringen vil lave ”yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling” med midler fra den nye grønne fond fra juni 2022.
{{toplink}}
Fokus på implementering – men hvordan?
Investeringerne og provenuet fra CO2-afgiften skal ifølge regeringsgrundlaget bidrage til det, der synes at være den nye regerings landbrugspolitiske hovedfokus: implementering af de allerede aftalte initiativer i landbrugsaftalen fra 2021.
Landbruget skal leve op til reduktionsmålet fra sidste års brede aftale på en reduktion af drivhusgasser på mellem 55 og 65 procent i 2030.
CO2-afgiften skal bidrage, men ellers skal klimahandlingen ifølge SVM-regeringen primært ”realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering af de udviklingsspor”, der hovedsageligt består af umodne teknologier, og som allerede med landbrugsaftalen står til at skulle levere langt størstedelen af reduktionerne.
”Regeringen vil have fokus på at få disse virkemidler implementeret hurtigst muligt,” skriver SVM-partierne, der også vil have ”stort fokus” på ”udtag af lavbundsjorde, som går for langsomt”.
Hvordan den nye regering så helt konkret vil sørge for det, er endnu uklart.
På samme måde er det ikke videre konkret, hvordan den nye regering vil sørge for, at minkavlerne får ”deres erstatninger og acontobetalinger hurtigere”.
Det er aftalt, at minkavlerne skal have deres penge senest i 2024, men tidligere på året advarede myndighederne om, at man på baggrund af erfaringerne med de første sager så ind i en proces, der først vil kunne afsluttes i 2027.
Venstre lovede i den forbindelse, at pengene vil blive udbetalt ”senest i 2024”. ”Alt andet kan vi ikke være bekendt,” mente Troels Lund Poulsen.
Samme deadline har SVM-regeringen dog ikke givet sig selv i regeringsgrundlaget.
{{toplink}}
Svære slagsmål er skubbet til senere
Ukonkret er også den nye ”visionsplan for dansk landbrug”, som et nyt ”partnerskab” skal komme med et oplæg til.
Partnerskabet lyder som resultatet af den idé om en ”landbrugs-trepart”, som Lars Løkke Rasmussen (M) fremturede med i valgkampen. Moderaternes ønske om, at visionen for landbruget skulle indeholde ”langsigtede målsætninger” om alt fra dyrevelfærd til biodiversitet, er dog ikke blevet en del af regeringsgrundlaget.
På nuværende tidspunkt er det mest håndgribelige ved passagen derfor også, at partnerskabet skal aflevere sin anbefalinger i slutningen af 2023, inden en visionsplan skal laves i første halvdel af 2024 – formentlig i sammenhæng med genbesøget af landbrugsaftalen.
Alt i alt giver regeringsgrundlaget den kommende fødevareminister flere spørgsmål at besvare end svar at give.
Det kan på den ene side ses som en mulighed til ministeren for selv at udvikle de tilstrækkelige løsninger i samarbejde med embedsværket.
Mere sandsynligt er det dog, at S, V og M foreløbigt blot har gjort som med landbrugsaftalen; skubbet de svære slagsmål om landbrugets grønne omstilling til senere.
Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser
Mette Frederiksen overspiller sin krisefortælling
