Regeringen afviser kritik af mangel på åbenhed om corona-milliarder

BRUXELLES: Inden udgangen af denne uge skulle regeringerne i alle EU’s medlemslande helst have afleveret planer for, hvordan de vil anvende deres dele af de flere tusinde milliarder kroner i Europas historiske corona-genopretningspakke.

Foreløbig er der kun ét land – Portugal – der har indsendt en officiel plan. Mens tidsfristen nærmer sig, lyder der kritik af angiveligt topstyrede og uigennemsigtige processer i mange lande, herunder også Danmark.

”Medlemslandene har kørt det her på en meget lukket måde, der slet ikke involverer civilsamfundene og dermed befolkningerne nok,” siger Linea Søgaard-Lidell (V), der som eneste dansker sidder i Europa-Parlamentets arbejdsgruppe for parlamentarisk kontrol med brugen af genopretningspengene.

Hun mener i lighed med flere organisationer i Danmark, at den danske regering heller ikke har været god nok til at lytte.

"Man er i færd med at haste en massiv pakke igennem, som vil forgælde landene mange år frem. Så er det forkert, at man i Danmark og andre lande ikke har gjort meget mere for at inddrage samfundets aktører i en debat om, hvad de her penge skal bruges til," siger Søgaard-Lidell.

Den vurdering er regeringen uenig i. Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) har Finansministeriet nemlig "været i dialog med en lang række interessenter" - og deres bidrag er "indgået i regeringens overvejelser" om den danske genopretningsplan.

Regionale myndigheder føler sig overset
Europa-Parlamentets liberale gruppe, Renew Europe, har skrevet et brev til EU-Kommissionen for at advare om, at vigtige aktører som arbejdsmarkedsparter, NGO’er og regionale eller lokale myndigheder ikke bliver involveret nok i fordelingen af den gigantiske investering af op mod 5.600 milliarder kroner på tværs af kontinentet.

De liberale henviser blandt andet til en undersøgelse fra Det Europæiske Regionsudvalg, hvor borgmestre og regionale myndigheder i 10 medlemslande har svaret, at de ikke er blevet involveret i genopretningsplanerne (Danmark er ikke omfattet af undersøgelsen).

”Stemmerne nedefra bliver ikke hørt,” lyder det i brevet, hvor Renew-gruppen advarer om, at de mange milliarder ikke kun må tilgodese ”insidere og dem, der kan påvirke de politiske prioriteter”.

Linea Søgaard-Lidell, som er en af brevets medunderskrivere sammen med gruppeformand Dacian Ciolos, ser lignende problemer i Danmark, hvor over 11 milliarder kroner skal fordeles.

”Regeringen har meget hurtigt lagt sig fast på, hvad pengene skal bruges til, uden at gennemføre nogen bred involvering af civilsamfundet. Det er synd,” siger hun.

Hun henviser til, hvordan finansministeren i et svar til Folketingets finansudvalg i slutningen af marts bekræftede, at alle initiativerne i den danske genopretningsplan lægger op til at bruge EU-pengene som del af ”allerede indgåede aftaler”.

Det gælder for eksempel en grøn skattereform og grøn omstilling af vejtransporten i Danmark.

Greenpeace kritiserer dansk proces
Selv en stor grøn NGO som Greenpeace Danmark er utilfreds med, at regeringens prioriteringer ikke har været genstand for nogen bredt favnende debat i samfundet.

”Der skal nok være noget af det, regeringen foreslår, som er fornuftigt. Men andet er måske mindre fornuftigt. Pointen er, at vi ikke har talt om det,” siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark:

”Det er helt vildt ærgerligt, fordi fordelingen af den her enorme pose penge kunne have givet anledning til en stor og positiv debat om EU her i landet. I stedet er det fedtet ind i den her helt lukkede proces. Det er ærgerligt og pinligt for Danmark,” siger hun.

Blandt de danske arbejdsmarkedsparter er det heller ikke alle, der føler sig tilstrækkeligt taget med på råd.

Utilfredshed i akademikernes organisation
”Vi har da skrevet til Finansministeriet om, hvad vi finder vigtigt. Men man kan ikke sige, at der har været nogen egentlig inddragelse. Det er et problem, hvis vi som land og befolkning skal kunne føle et ejerskab over det her,” siger Lars Qvistgaard, formand for hovedorganisationen Akademikerne.

Organisationen omfatter omkring 450.000 medlemmer af fagforeninger i både det offentlige og den private sektor, bl.a. Djøf, Ingeniørforeningen, Lægeforeningen og DM (tidl. Dansk Magisterforening).

”Vi finder det for eksempel helt afgørende, at ikke kun de største selskaber i Danmark, men også de små og mellemstore virksomheder, får nogle af de her EU-penge til at hjælpe dem med grøn omstilling. Det ville vi gerne have haft en dialog om,” siger Lars Qvistgaard.

Danmarks største hovedorganisation, FH, som indirekte repræsenterer over 1,3 millioner danskere i 64 forskellige fagforeninger, er knapt så kritisk over for regeringens håndtering af processen.

”Det er klart, at man altid kan ønske sig mere inddragelse. Men vi er blevet okay hørt, synes jeg. Nu bliver det vigtigt, at vi følger den videre proces tæt,” siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Ekspert: EU har bare ikke tid til mere
Blandt kritikerne bliver det fremhævet, at det ellers er en del af reglerne for EU’s genopretningspakke, at de nationale planer redegør for konsultation af regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, ungdomsorganisationer og andre dele af civilsamfundet.

Ifølge Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, så er EU-Kommissionen sikkert udmærket godt klar over, at der kommer til at mangle en ordentlig høringsproces.

”Det er tydeligt, at der i en masse lande – herunder Danmark – ikke har været nogen grundig og åben konsultation. Derfor taber planerne politisk forankring i befolkningerne, og det er ikke så godt for noget, der skal gennemføres helt indtil 2026,” siger han:

”Det er et problem. Men på den anden side ved kommissionen også godt, at der ikke er tid til mere. Lige nu er det vigtigste bare at komme i gang med den her genopbygning i en fart.”

Jan Høst Schmidt minder om, at en række lande er langt hårdere ramt af coronakrisens økonomiske efterdønninger end Danmark.

Det gælder ikke mindst Italien, som netop har løftet sløret for den største af alle de nationale genopretningsplaner. Den italienske genopretning alene vil lægge beslag på over 1.400 milliarder kroner fra EU’s gigantiske genopretningspakke.

Wammen forsikrer, at regeringen har lyttet til input
Italiens genopretningsplan er dog ikke formelt afleveret til EU-Kommissionen endnu. Det samme gælder planerne fra Danmark og næsten alle de andre medlemslande med undtagelse af Portugal, der i øjeblikket bestrider EU-formandskabet.

Finansminister Nicolai Wammen påpeger, at den danske genopretningsplan kommer til at indgå i en grøn genstart af dansk økonomi, som er vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. 

"Planen bygger blandt andet på input fra erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter i form af regeringens genstartsteams og klimapartnerskaber," lyder det i en skriftlig kommentar, som finansministeren har sendt til Altinget som reaktion på kritikken:

"Finansministeriet har desuden været i dialog med en lang række interessenter og modtaget forslag til initiativer, som har indgået i regeringens overvejelser. Endelig vil en stor del af midlerne blive udbetalt gennem puljer, som borgere og virksomheder vil kunne søge," skriver han. 

Danmarks genopretningsplan ventes at blive offentliggjort og tilsendt EU-Kommissionen i løbet af denne uge.

I princippet skal alle de nationale planer være afleveret senest fredag 30. april, om end den tidsfrist nok er lidt mere fleksibel i praksis.

Derefter er der afsat omkring tre måneder til vurdering og godkendelse af planerne i kommissionen og blandt de europæiske finansministre i EU's ministerråd.

 

thomas.lauritzen@altinget.dk