11,6 milliarder EU-kroner på vej til Danmark: Von der Leyen giver grønt lys til dansk genopretningsplan
Dansk plan for, hvordan 11,6 milliarder kroner fra EU’s genopretning skal bruges på dansk jord, kaldes et eksempel til efterfølgelse af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.
BRUXELLES: Der er ros til den danske plan for, hvordan i alt 11,6 milliarder EU-kroner skal bruges til blandt andet grøn og digital omstilling i Danmark.
”Danmark er allerede en frontløber i den grønne og digitale omstilling. Ved at fokusere på reformer og investeringer, som vil accelerere den grønne omstilling, sætter Danmark et stærkt eksempel. Jeres plan viser, at Danmark ser mod fremtiden med ambition og selvtillid,” lød det fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun på et pressemøde gav sit grønne lys til den danske plan.
"Det er ambitiøst, og det er langsigtet," lød beskrivelsen.
Von der Leyen var i Danmark for at overbringe de glædelige nyheder til statsminister Mette Frederiksen ved et møde på Avedøreværket.
De to var draget til Hvidovre, fordi værket kommer til at huse ét af de forskningsprojekter, som Danmark får penge til fra EU-fonden, der vil forsøge at forvandle blandt andet vind til brint inden for den såkaldte Power-to-X-teknologi.
Penge kan komme til sommer
EU-Kommissionen kalder den danske plan for et "omfattende og tilstrækkelig afbalanceret svar på Danmarks økonomiske situation” i sin vurdering.
Dermed er den største hurdle klaret for, at Danmarks meget lille andel af den 5600 milliarder kroner store EU-pengekasse med genopretningsmidler kan udbetales.
Efter et grønt lys fra de øvrige EU-lande, der forventes at komme 13. juli, vil vejen være banet for, at Danmark får udbetalt 13 procent af den samlede sum allerede kort efter, bekræftede Ursula von der Leyen.
"Det markerer en vigtig milepæl," sagde statsminister Mette Frederiksen efter mødet.
Her lunede statsministeren sig også ved, at planen beskrives som blandt de allergrønneste af alle de 27 landes genopretningsplaner.
I den danske plan vil 59 procent af pengene gå til grøn omstilling. 25 procent vil gå til digitalisering, mens resten vil gå til blandt andet investeringer i opbygning af medicinske lagre og skattefordele for virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.
Lavbundsjorde og højhastighedsinternet
Det er blandt andet grønne skattereformer, støtte til bæredygtig transport med skrotning af dieselbiler og udvikling af cykelstier og ladeinfrastruktur til elcykler, udtag af lavbundsjorde og penge til udskiftning af olie- og gasfyr, der fylder mest i regnskabet på det grønne områder.
På det digitale er det blandt andet udrulning af højhastighedsinternet til landområder og udviklingen af en offentlig digital strategi, der har til formål at få den offentlige administration yderligere med på noderne.
Pengene vil blive udbetalt i rater frem til 2026, alt efter om Danmark når de delmålsætninger, der er bygget ind i planen. De største udskrivninger vil falde de første to år.
Ifølge EU-Kommissionens beregninger vil Danmarks bruttonationalprodukt vokse med et halvt procentpoint i år som følge af planen. Det vil øges til 0,7 procentpoint i 2022 og 2023, hvorefter gevinsten ved investeringerne vil dale frem mod 2040.
Det regnestykke handler dog ikke direkte om den økonomiske saltvandsindsprøjtning, som Danmark henter fra EU-hold, men om en større udregning, der hviler på, hvad man forventer, at danske virksomheder kan score af ordrer i de øvrige EU-lande, når de skal bruge deres andel af de mange tusinde milliarder kroner på områder, hvor dansk industri står stærkt.
Kommissionen understreger også, at det ikke indregner eventuelle positive bivirkninger, som de reformer, som gennemføres som følge af pakken, kan føre med sig.
Intens dialog
Planen er blevet til i en slags pingpong mellem regeringen og EU-Kommissionen, der har fundet sted løbende siden sidste sommer, hvor EU's stats- og regeringschefer blev enige om fonden. Undervejs er betydelige knaster blevet filet til.
EU-Kommissionen har blandt andet kviet sig ved at støtte den digitale strategi, som regeringen har i støbeskeen, netop fordi den endnu kun er på tegnebrættet.
”Det var ret intenst på nogle tidspunkter, men en meget samarbejdsvillig og konstruktiv dialog,” siger en EU-embedsmand om samtalerne med den danske regering.
Pengene fra EU optages som lån i fællesskab af de 27 EU-landene og vil skulle betales tilbage frem mod 2058.
Artiklen er opdateret med kommentarer fra Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen.
Set og hørt på Folkemødets første dag: Hedebølge, fodboldfest og et digt til Mette
