Kontroversielt israelsk firma favorit til at levere artillerisystem til Forsvaret

Mere end 400 millioner kroner af de danske skatteborgeres penge kan meget vel snart ende hos den israelske våbenproducent Elbit Systems, som pensionsselskaber og banker over hele verden ikke vil investere i. Det skyldes, at virksomheden blandt andet leverer overvågningsudstyr og anden teknologi, som det israelske forsvar bruger på Vestbredden.

Danmarks to største pensionsselskaber PFA Pension og Danica Pension er blandt dem, der ikke investerer ikke i Elbit Systems.

Ifølge Altingets oplysninger, så er Elbit imidlertid favorit til at levere et nyt artillerisystem til Hæren i det lynindkøb, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) med stor hast er ved at gennemføre. 

Vigtig brik

Indkøbsprocessen er søsat, efter at SVM-regeringen i torsdags besluttede, at sende Hærens spritnye artillerisystem CAESAR direkte fra fabrikken i Frankrig til Ukraine. 

Det betyder, at Hæren står uden artilleri, som udgør en vigtig brik i den brigade, som Forsvaret gennem flere år har arbejdet på at opbygge.

Derfor er FMI i fuld gang med at sondere markedet for artillerisystemer, der er i produktion og kan leveres hurtigt. 

FMI oplyser til Altinget, at man blandt de forskellige muligheder for en hurtig leverance ser på Elbits ATMOS-artillerisystem. 

Tur til Israel

Chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, rejser i den kommende uge til Israel for blandt andre at besøge Elbit.

Det bekræfter FMI’s kommunikationsafdeling over for Altinget.

Besøget er en del af et rundtur til de største israelske våbenproducenter, og turen har været planlagt længe før det kom på tale at sende CAESAR-systemerne til Ukraine, understreger FMI.

Vandt evaluering

En håndfuld kilder peger på ATMOS som favorit til at erstattet CAESAR. 

For det første fordi den sandsynligvis kan leveres hurtigt. Produktionsbåndet kører. Det er bare et spørgsmål om hvornår der vil være plads på båndet til at producere systemer til Danmark.

For det andet fordi Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse allerede én gang før er kommet frem til, at systemet er det, der bedst lever op til de danske behov og ønsker. 

Radikale ikke vilde med ideen

I 2015 kom ATMOS nemlig ud som vinder af FMI’s evaluering af ATMOS, CAESAR og det koreanske artillerisystem K9 Thunder. Derfor anbefalede Forsvaret politikerne at anskaffe ATMOS til Hæren.

De radikale var dog ikke vilde med ideen om at give ordren på omkring 600 millioner danske kroner til Elbit. 

Derfor opfandt daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) angiveligt en forklaring om, at det var nødvendigt at sætte penge af til renovering af en forulykket helikopter. Og derfor var der ikke på det tidspunkt råd til at købe artilleri.

Derefter evaluerede FMI påny ATMOS og CAESAR fra den franske producent Nexter. Denne gang kom man frem til, at en særlig version af CAESAR med danske tilpasninger var det bedste system. Og i 2017 underskrev man en kontrakt med Nexter på levering af i alt 19 CAESAR-systemer. 

Særlig dansk udgave

Systemerne skulle have været leveret i 2019. Men en række tekniske problemer har betydet, at ikke et eneste system endnu formelt er blevet leveret og overdraget til Hærens brug. Soldaterne har kun haft mulighed for at træne med en håndfuld systemer, som Nexter har stillet til rådighed, mens man arbejdede på at udbedre fejlene.

En del af udfordringerne har blandt andet handlet om, at Danmark bestilte en særlig dansk udgave af CAESAR med blandt andet en anden undervogn end standardmodellen af CAESAR og et semiautomatisk ladesystem.

Starte på en frisk 

SVM-regeringen valgte at donere alle 19 CAESAR-systemer til ukrainerne på trods af, at Hæren og FMI havde anbefalet, at man kun sendte et begrænset antal systemer afsted, så de danske soldater stadig havde noget udstyr at træne på.

{{toplink}}

Desuden var problemerne så godt som udbedret, og systemet var tæt på at være færdigcertificeret og klar til formelt at blive overdraget til Hæren.

Ved at sende alle 19 systemer afsted kan man starte på en frisk og anskaffe et system, der er meget mere standardiseret og magen til noget, som andre lande bruger, påpeger en kilde overfor Altinget.

Går efter standardsystem

FMI er meget opsat på, at der i dette kommende indkøb bliver tale om at vælge en hyldevare i standardversion uden særlige danske tilpasninger, såfremt det skal være en anden løsning end en ny bestilling af CAESAR. Ingen “komma-DK-model”, som det kaldes i indkøbslingo.

“Vi går i så fald efter et standardsystem, der er “combat proven” og kan leveres hurtigt,” siger Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses kommunikationschef Thorbjørn Nørgaard Hein.

To andre muligheder 

FMI vil ikke oplyse hvilke andre mulige systemer man kigger på. Men foruden ATMOS, så har FMI ifølge Altingets oplysninger også kig på to andre systemer.* (Tekst rettet mandag kl. 12:20. Se nederst).

Det ene er det svenske ARCHER, som den svenske hær anvender. Danmark har tidligere været med i udviklingen af ARCHER, men trak sig ud efter at have investeret 120 millioner kroner i projektet.

Den anden mulighed er at vende tilbage til CAESAR og denne gang købe standardudgaven uden de særlige danske modifikationer. De danske soldater har allerede trænet på en lille håndfuld CAESAR-systemer, som Nexter har stillet til rådighed, mens man arbejdede på at udbedre fejlene.

Svært at få leveret

Det koreanske artillerisystem K9 Thunder var med i den danske evaluering i 2013-2015 og er bestilt af lande som Polen, Norge og Finland. Hvis Danmark valgte K9, ville vi dermed få det samme system, som flere Nato-allierede i vores nærområde. 

Udfordringen er imidlertid, at K9 er så populært et system at anskaffe, at det bliver svært for Danmark at få leveret dem hurtigt nok, påpeger flere kilder. Desuden viste evalueringen i 2013-2015, at K9 er markant dyrere end ATMOS og CAESAR. 

Af de to årsager indgår K9 Thunder ikke umiddelbart i FMI’s overvejelser, erfarer Altinget.

 

* Rettelse mandag kl. 12:20: Det kunne i den oprindelige artikel blive opfattet således, at oplysningen om hvilke systemer FMI kigger på, kom fra FMI selv. Det er ikke tilfældet. Derfor står der nu:

"FMI vil ikke oplyse hvilke andre mulige systemer man kigger på. Men foruden ATMOS, så har FMI ifølge Altingets oplysninger også kig på to andre systemer."

Altinget beklager upræcisheden.

ak@altinget.dk