Kendt DR-journalist modtager Sinds Samfundspris 2024

Sinds Samfundspris 2024 går til DR-journalist, vært og tilrettelægger Anders Agger.

Anders Agger er vinderen af Samfundsprisen 2024 fra Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed for hans bidrag til mindre tabu og mere opmærksomhed i Danmark om psykiske udfordringer.

Det skriver Sind i en pressemeddelelse. 

Anders Agger og hans kolleger hos DR står bag en bred vifte af programmer, herunder 'Indefra med Anders Agger'. {{toplink}}

"Med Samfundsprisen 2024 siger Sind stor tak til Anders Agger for hans bidrag til at udfordre os alle, til at sætte fokus på tabuer og til skabe mere opmærksomhed om psykiske udfordringer i dagens Danmark,” lyder det i begrundelsen fra Sind-formand Mia Kristina Hansen.

Sind fremhæver Aggers seriøse tv-dokumentarer om mennesker på psykiatriske afdelinger, med anoreksi, akutte psykiatriske hold og senest børne- og ungdomspsykiatrien i 2024.

"Noget af det, som vi med ”Indefra”-programmerne på DR virkelig har bestræbt os på, er at turde at vise ind i nogle sårbare områder og situationer [...] for at prøve at vise noget om livet der, så der måske bliver en større forståelse for, at der er nogen, som har nogle udfordringer," lyder det fra Anders Agger. 

Sinds Samfundspris uddeles hvert tredje år til en person uden for Sinds egne rækker, der gennem sit arbejde har gjort en særlig indsats for mennesker med en sindslidelse, deres pårørende eller i forhold til psykiatrien i øvrigt.{{toplink}}

 

 

Forrige artikel Dronningen udskrevet men sygemeldes i længere periode Næste artikel To måneder efter valg: Frankrig får ny regering To måneder efter valg: Frankrig får ny regering