Dronningen udskrevet men sygemeldes i længere periode

Dronning Margrethe vil være sygemeldt i en længere periode efter et fald på Fredensborg. Hun er nu udskrevet fra Rigshospitalet men må længe bære en stivhalskrave.

Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald, der i følge Kongehuset afstedkom en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd.

"Som en følge af det uheldige fald er venstre hånd nu i gips, og Dronningen skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave. Dronning Margrethe er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt, men vil dog være sygemeldt i en længere periode. Det betyder også, at Dronningens tilstedeværelse ved en række arrangementer er aflyst i den kommende tid," oplyser Kongehuset.

Forrige artikel Faxe Kommune snupper Jammerbugts kommunaldirektør Faxe Kommune snupper Jammerbugts kommunaldirektør