Julekalender med Pia Kjærsgaard: "Vi så virkelig klimatosser i valgkampen, og jeg tror faktisk, det bliver årets ord"
Jeppe Sahlholdt | |
Print
9. DECEMBER: Pia Kjærsgaard står for risalamanden til jul, skal i hvert fald ikke have Jonas Eikas romaner i julegave, og så elsker hun Queens We Are The Champions og Dalai Lamas "osen af venlighed". Mød den tidligere DF-formand i Altingets niende julelåge.
Hvordan holder I jul i jeres familie?
"Vi er meget traditionsbundne, når det drejer sig om jul. Alting skal helst være, som det plejer. Vi har alle traditionerne, vi danser om træet, spiser den mad, man skal, og giver også gaver til hinanden. Vi er fire børnebørn, tre voksne, og så har vi en lille en på fem år. Hun ville nødigt undvære at danse om juletræet, men vi voksne ville nu nok alligevel gøre det, selvom det bare var os.”
Står du for at lave risalamande?
"Ja, det gør jeg. Også rødkålen. Det hele er fra bunden, og jeg hygger mig meget med det. Risalamanden skal være fuldstændig traditionel. Risengrød med en masse flødeskum og hakkede mandler, så lidt vanilje, bland det godt sammen, og endelig find den rette konsistens."
Hvad ønsker du dig til jul?
"Åh, det er så svært. Man har jo ikke de store ønsker, når man har nået min alder. Men mine børn og børnebørn er rigtig gode til at bage og lave mad, så det ønsker jeg mig faktisk. Så kan jeg putte det i fryseren og slippe et stykke tid for at lave det selv, når jeg har travlt herinde på Christiansborg."
Du ønsker dig ikke Jonas Eikas ’Efter solen’?
"Nej, det tror jeg ikke lige, jeg gider."
Hvem er dit politiske forbillede?
"Uha, der har været så mange store rundt omkring i verden. Jeg kunne godt lide Kennedy, selvom han jo også havde sine svage sider. Winston Churchill kan man jo ikke undgå at nævne. Jeg synes egentlig også godt om Thatcher. Selvom jeg langtfra er så konservativ, som hun var, så havde hun power. Jeg kan godt lide politikere, som siger det, de mener. Derudover har jeg gentagne gange mødt Dalai Lama, og ham er jeg vildt fascineret af. Han er simpelthen sådan en dejlig person."
Hvorfor er du fascineret af ham?
"Han oser af venlighed. Han argumenterer for Tibets uafhængighed, men gør det på en fredelig måde. Den mand er svær ikke at holde af."
Hvilken musik lytter du til?
"Jeg elsker Queen. Freddy Mercury er min absolutte topfavorit. Jeg holder utroligt meget af dem allesammen og synes, de har leveret fremragende musik. Især 'We Are The Champions'."
Kan du anbefale en god podcast til juleferien?
"Jeg er rigtig glad for Radio24syvs samtaleprogrammer. Jeg har også flere gange deltaget i dem. Hassan Preisler, Master Fatman og Finn Nørbygaard. Dem kan jeg godt lide."
Hvilken politisk modstander respekterer du mest?
"Jeg nævner altid Jacob Mark. Han er en ung, fremadstormende politiker. Han er godt nok SF'er, og det er jo ikke ligefrem mit politiske ståsted, men han arbejder, og han er et venligt menneske. Venlighed betyder rigtig meget herinde på Christiansborg, synes jeg. At man kan tale pænt til og om hinanden, selvom man er hinandens politiske modsætninger."
Havde du som folketingsformand tilladt en så løssluppen stemning i de sene timer ved åbningsdebatten?
"Ja, jeg synes bestemt, at man skal være glad, så længe man overholder forretningsordenen. Der lagde jeg mærke til, at statsministeren konstant stod og sagde I til folk nede i salen. Det gør man ikke. Vi tiltaler ikke hinanden i direkte form fra talerstolen. Der havde jeg ønsket, at vores nye formand, Henrik Dam, ville gribe ind. Men det turde han nok ikke. Han er jo socialdemokrat, og det er jo hans formand. Men det bør ikke komme i vejen. Der skal man være fuldstændig neutral."
Hvordan har du det med, at dit begreb ’klimatosser’ er blevet så udbredt?
"Jeg kan ikke lade være med at grine ad det. Jeg tror faktisk, at det bliver årets ord. I den valgkamp var der virkelig klimatosser. Man følte jo verdens undergang. Vi må ikke leve i frygt, og det synes jeg, de forsøgte at få os til at gøre."
Du siger, at vi ikke må leve i frygt. Mener du, at Dansk Folkeparti gennem årene har bidraget med at skabe mere eller mindre frygt?
"Hvis du tænker på udlændingepolitikken, står jeg fuldstændig ved den. Jeg synes selvfølgelig ikke, at man skal gå ud og udbrede frygt, men vi er jo også nødt til at sige tingene, som de er.”
For Herbert Pundik var det ikke nok at overleve
På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?
