Ingen af de to juraeksperter havde opdaget det. Men én detalje i straffeloven kan gøre koranloven endnu mere vidtgående
Hvis regeringens lovforslag om at forbyde koranafbrændinger bliver vedtaget, vil det samtidig betyde, at man kan blive dømt for at lovprise konkrete tilfælde, hvor en koran eller andre religiøse genstande bliver behandlet "utilbørligt". Det er ude af proportioner, vurderer professor.
En indtil nu overset detalje i straffeloven kan gøre regeringens forbud mod at brænde koraner mere vidtgående end hidtil kendt.
Hvis forslaget bliver vedtaget, bliver det nemlig også strafbart at lovprise konkrete handlinger, hvor koraner er blevet brændt eller andre religiøse genstande er blevet behandlet "utilbørligt".
Det bekræfter to juridiske eksperter, Altinget har talt med. Dermed vil ytringsfriheden blive begrænset yderligere, hvis forbuddet bliver til lov, vurderer de.
"Det bliver mere end en nålestiksoperation, for det bliver netop det, man siger, det ikke skulle være," lyder vurderingen fra professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.
Forklaringen er, at forbuddet mod koranafbrændinger vil høre under straffelovens kapitel 12. Og i straffelovens paragraf 136 lyder det, at "den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlende forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år".
Med andre ord: Hvis man bifalder en konkret handling, der ifølge kapitlet er ulovligt, kan man selv blive straffet.
Altinget har bedt Justitsministeriet om at kommentere betydningen af, at lovforslaget vil være omfattet af paragraf 136 i straffeloven. Det har ikke været muligt for ministeriet at vende tilbage med et svar inden for deadline.
{{toplink}}
"Helt ude af proportioner"
Det er "helt ude af proportioner", at man ved at placere forbuddet i straffelovens kapitel 12 får gjort det strafbart at udtrykke støtte til utilbørlig behandling af religiøse genstande, konstaterer Sten Schaumburg-Müller.
"Man siger, at man ikke vil kriminalisere de rene verbale ytringer. Men nu kommer man indirekte til at kriminalisere ytringer, og det er problematisk," siger han.
Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, beskriver det som en "ekstra krølle" på den indskrænkning af ytringsfriheden, som forbuddet vil medføre.
"Principielt set er det her en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden, der har en klar relevans i den videre lovgivningsproces. Spørgsmålet er så, om man rent faktisk vil håndhæve det i praksis," siger han.
Lille betydning i praksis
Begge juraeksperter understreger, at det ifølge straffelovens paragraf 136 kun vil være i tilfælde, hvor man anerkender og tilslutter sig konkrete, begåede handlinger, at der vil være tale om en mulig forbrydelse.
"Hvis man i al almindelighed giver udtryk for, at man synes, koranafbrændinger er en god idé, vil man ikke kunne blive dømt for det. Det er kun i tilfælde, hvor man anerkender og tilslutter sig en konkret handling," siger Jørn Vestergaard.
Sondringen mellem de to kan dog blive svær at lave i praksis, vurderer Jørn Vestergaard.
"Det kan blive svært at finde snittet mellem, hvad der er en anerkendelse og tilslutning til en konkret handling, og hvad der er en mere generel holdning," siger han.
Derfor forventer Jørn Vestergaard en tilbageholdenhed med at håndhæve denne indskrænkning af ytringsfriheden i praksis.
"Jeg har svært ved at forestille mig, at man vil håndhæve det her i praksis. Forbuddet har i høj grad til formål at beskytte forholdet til fremmede magter. I den forbindelse er det svært at se, hvordan det, at en person eksempelvis offentligt lovpriste Rasmus Paludan for at afbrænde koraner, ville have nogen betydning."
{{toplink}}
Terrorpakke førte til domme for lovprisning
Det er ikke første gang, at man indfører lovgivning i straffelovens kapitel 12 og dermed indskrænker ytringsfriheden.
I 2001 indførte den daværende regering nemlig den første terrorpakke i samme kapitel, og dermed blev det ulovligt at ytre støtte til begåede terrorangreb.
Da lovforslaget om den såkaldte terrorpakke blev fremsat i 2001, skrev Justitsministeriet i bemærkningerne til loven, at "efter regeringens opfattelse indeholder lovforslaget ingen begrænsninger i ytringsfriheden".
Men historikken efterfølgende viser noget andet.
Adskillige mennesker er nemlig siden hen blevet dømt efter straffelovens paragraf 136, stk. 2 for at have lovprist terrorangreb. Blandt andet blev en kvinde idømt fire måneders fængsel for at hylde terrorangrebene på Krudttønden og Synagogen i 2015.
Forskel på at lovprise terror og en koranafbrænding
Der er dog en væsentlig gradsforskel mellem at hylde en terrorhandling og en koranafbrænding, påpeger Sten-Schaumburg-Müller
"Det er fornuftigt nok, at det skal være strafbart, hvis der er tale om at hylde meget grove handlinger som terror, hvor flere mennesker dør. Men at det skal være strafbart at billige en koranafbrænding er jo helt håbløst," siger han.
Også Jørn Vestergaard mener, at det er forståeligt, at paragraf 136, stk. 2 bliver "håndhævet forholdsvist resolut", når det kommer til billigelse af terrorhandlinger.
"Der er ikke ret mange, der er uenige i, at man ikke skal lovprise terror. Men det kan godt blive et spørgsmål, hvordan man vil håndhæve den i forbindelse med koranafbrændinger, som vi har set væsentligt større uenighed om," siger han.
Derfor forventer han en større tilbageholdenhed omkring at retsforfølge folk for at rose en koranafbrænding.
Vigtigt at få afklaret spørgsmål i lovprocessen
Selv hvis myndighederne ikke håndhæver paragraf 136 i praksis i forbindelse med koranafbrændinger, er det alligevel vigtigt at få drøftet betydningen af den principielle indskrænkning af ytringsfriheden, slår både Sten Schaumburg-Müller og Jørn Vestergaard fast.
Jørn Vestergaard fremhæver som eksempel, at man i forbindelse med terrorlovgivningen i 2001 søgte at få så meget afklaring som muligt ind i lovprocessen. Samme afklaring vil også være vigtig i denne omgang, understreger han.
"Hvor vil man lægge snittet, og hvordan vil man sikre, at det ikke bliver en uforholdsmæssig indskrænkning af ytringsfriheden? Det er vigtige spørgsmål at få svar på, så man får afdækket konsekvenserne så godt som muligt," siger han.
{{toplink}}
Spørger man Sten Schaumburg-Müller, er der heller ingen tvivl om, at koranforbuddets forbindelse til paragraf 136 er et problem, "man bør drøfte fremadrettet".
Det understreger den i forvejen problematiske placering af forbuddet i kapitel 12 i straffeloven, forklarer juraprofessoren. For når forbuddet står i det kapitel, vil det nemlig være Justitsministeriet i stedet for domstolene, der beslutter om der skal rejses tiltale i en sag.
"I sager om utilbørlig behandling af hellige genstande bør Justitsministeren efter min vurdering ikke kunne blande sig. Normalt er det at rejse tiltale ikke en politisk beslutning, men en juridisk, og det bør det også være, hvad utilbørlig behandling af hellige genstande angår," siger han.
Når forbuddet også vil føre til, at man kan blive dømt for at billige en koranafbrænding, mener Sten Schaumburg-Müller, at det er grund nok til at kigge lovforslaget efter i sømmene igen.
"Det her er et problem, man bør adressere, og som man kunne løse ved at placere bestemmelsen i et andet kapitel."
{{toplink}}
Dagbog fra ungdomsdelegat: Jeg håber, vi har fået rusket op i FN-systemet
Flertal åbner for at sælge Kødbyen: "Det bliver ikke til den første og bedste kapitalfond"
