Forsker er ikke i tvivl: Korankrisen er en langt vanskeligere sag end Muhammed-tegningerne
Det er sværere at forsvare retten til at afbrænde bøger end til at publicere tegninger. Det mener en religionsforsker, som peger på, at de muslimske lande denne gang har en stærkere sag.
Muhammed-tegningerne var nemme at forholde sig til. Men det er helt anderledes med de aktuelle koranafbrændinger.
Sådan lyder det fra den færøske lektor Heini í Skorini, der forsker i religion og ytringsfrihed ved Færøernes Universitet.
For mens Jyllands-Postens tegninger var en mere klassisk form for religionssatire, er bogafbrændinger en helt anden form for ytring, forklarer han.
"Det er vanskeligere at forsvare retten til at afbrænde bøger end at publicere satiretegninger. Det bliver ganske enkelt opfattet som et andet fænomen," siger han og fortsætter:
"Derfor er det simpelthen en dårligere sag den her gang, end det var for 15-20 år siden."
Stærk sag for muslimske lande
Den aktuelle debat er udtryk for en ældgammel diskussion i international politik: I hvilken grad skal religion kunne udsættes for hån, spot og latterliggørelse?
På den ene side forsøger toneangivende muslimske stater at overbevise verdenssamfundet om, at blasfemi skal kriminaliseres. På den anden side står flere vestlige stater, der vil værne om ytringsfriheden for en høj pris.
Debatten kører nu for fuld udrykning i Danmark og Sverige, fordi muslimske lande har opdaget de koranafbrændinger, der har fundet sted i begge lande de seneste år.
Men de står ikke alene med deres kritik, vurderer Heini í Skorini.
"Der er flere lande uden for den muslimske verden – også vestlige lande – som tager afstand, og som vil sætte en stopper for afbrændingerne. Der er noget nyt på spil, og Vesten er mere splittet denne gang, end de var med Muhammed-tegningerne," siger han.
Splittelsen består ifølge Heini í Skorini i, at nogle lande betragter afbrændingerne som religionskritik, mens andre associerer bogafbrændinger med Nazityskland og ødelæggelse af kulturarv.
"Denne gang har de muslimske stater en stærkere sag," fastslår han.
{{toplink}}
Det handler om mere en brændende koraner
I spidsen for de muslimske staters utilfredshed står organisationen OIC, der er en paraplyorganisation for 57 muslimske lande.
Organisationen har den seneste tid fordømt koranafbrændingerne i både Danmark og Sverige og lagt et pres på begge landes regeringer for at få dem til at skride ind.
Ifølge Heini í Skorini, der for nylig har udgivet en bog om OIC og organisationens kamp for en international blasfemiparagraf, handler fordømmelsen og protesterne imidlertid om meget mere end blot at kriminalisere de enkelte koranafbrændinger.
"De vil gerne kriminalisere al religionskritik og religionskrænkelse," siger forskeren og forklarer, at det i høj grad også er indenrigspolitiske forhold i de enkelte muslimske lande, der afgør udfaldet, uanset hvad Danmark og Sverige gør.
"Nogle regimer kan have en interesse i at eskalere konflikten. I et land som Iran har der været demonstrationer i over et år, hvor kvinderne har brændt deres tørklæder. Iran kan derfor have stor interesse i at få FN til at vedtage en eller anden form for kriminalisering af at afbrænde hellige symboler," siger han.
Heini í Skorini påpeger, at OIC ikke normalt har meget at skulle sige i den geopolitiske debat, fordi der internt i organisationen er store splittelser.
"Men når det kommer til værdipolitik, er organisationen en magtfuld spiller, og det, at de har et møde, hvor 57 udenrigsministre er indkaldt, er kæmpestort. Den aktuelle sag illustrerer, at vi burde have en større viden om organisationen," siger han.
Venstre afviser at bukke under for pres
Altinget har spurgt Venstres Søren Gade, om det denne gang er lykkedes OIC at få ændret lovgivning i et vestligt land.
Det afviser han.
"Regeringen er bare i gang med at af-isolere Danmark, forstået på den måde at det er svært i den internationale verdensorden at være det eneste land, hvor man brænder koraner af. Det kommer med en pris," siger han.
Imødekommer regeringen ikke et pres fra de muslimske lande?
"Du kan i hvert fald sige, at vi reagerer, fordi Sverige lige om lidt laver et afbrændingsforbud, og så er der seks millioner mennesker tilbage på jordkloden, der kan brænde koraner af. Og der er en afvejning, når man er i regering, at det altid er Danmark først," siger Søren Gade og fortsætter:
"Det nemmeste for mig som liberal er at sige, at vi ikke skal ændre en tøddel, men nu har jeg selv haft magtens åg og ved, at man nogle gange må gå på kompromis med de holdninger, man har, i en større sags tjeneste."
{{toplink}}
Ellemann: Jeg har videreformidlet de oplysninger, jeg fik fra mit ministerium
Det skal du vide, inden længe ventet rapport udløser ny ballade om Lizette Risgaard
