Hummelgaard til kriminolog: Hvad forestiller du dig egentlig, vi skal gøre med hårdkogte kriminelle?

Straf handler om retfærdighed og er en måde, hvorpå vi som samfund kan sende et signal om, at vi ikke tolererer bestemte handlinger. Ny strafreform skal sikre, at straffen i langt højere grad afspejler forbrydelsens grovhed, skriver Peter Hummelgaard i en replik til Davids Sausdal.

I et nyligt debatindlæg i Altinget hævder kriminolog David Sausdal, at hårdere straffe er ineffektive og øger kriminaliteten. Jeg er uenig og mener, at hans kritik savner nuancer.

Regeringens tilgang går på to ben. Vi skal både have en effektiv og omfattende forebyggelsesindsats, og vi skal slå hårdt og kontant ned på dem, der ikke respekterer samfundets spilleregler. Det er ikke enten eller, men både og.  

For sandheden er, at de forskellige redskaber hænger sammen. Når vi eksempelvis fjerner nogle af de hårde bandetyper fra gaden ved at give dem en fængselsstraf, bliver det nemmere at arbejde forebyggende med lillebrorgenerationen.

Eller sagt med andre ord: Du kan ikke redde et ungt menneske ud af kriminalitetens sump, hvis der står en hårdkogt kriminel og peger en pistol i deres retning. Derfor er det nyttesløst at stå i hver sin ende og råbe på enten straf eller forebyggelse. {{toplink}}

Men der er også en anden grund til, at vi straffer. Det handler om retfærdighed. Straf er en måde, hvorpå vi som samfund kan sende et signal om, at vi ikke tolererer bestemte handlinger.

Når en ung mand bliver overfaldet på Gothersgade – slået bevidstløs og trampet i hovedet – så er det i mine øjne helt utilstrækkeligt, hvis gerningsmanden får lov at slippe med seks måneders fængsel. Så mild en straf er stødende – både over for ofret og danskernes retsfølelse.

Straffen skal afspejle kriminalitetens grovhed

Sausdal bruger Shuaib Khan, tidligere leder af Loyal to Familia, som eksempel på, at fængsling ikke virker, fordi Khan skulle have fortsat sine kriminelle aktiviteter i fængslet. Men hvad forestiller Sausdal sig egentlig, at vi skal gøre med de mest hårdkogte kriminelle? 

Skulle en person som Khan være sluppet med en bøde eller en betinget dom? Vi taler her om en person med et kriminelt cv, der inkluderer både vold, trusler, våbenbesiddelse og vold med døden til følge.

Jeg er godt tilfreds med, at Shuaib Khan fik en hård straf i fængsel og senere også blev udvist af landet. Alt andet ville i mine øjne have været grundlæggende forkert i et demokratisk retssamfund.

Inden længe vil regeringen nedsætte en kommission, der skal arbejde målrettet med forebyggelse af kriminalitet blandt vores børn og unge.

Samtidig vil vi gennemføre en strafreform, der sikrer, at straffen i langt højere grad afspejler forbrydelsens grovhed. For vi er nødt til at se igennem de fastlåste forestillinger om enten hårde eller bløde midler.

Det er kun ved at kombinere forebyggelse og straf, at vi effektivt kan bryde fødekæden til kriminalitet og skabe et tryggere samfund. Det er den balance, der er kernen i regeringens retspolitik – og det er den tilgang, vi vil fortsætte med at forfølge. {{toplink}}

Forrige artikel Seniorforsker: Mette Frederiksen springer ud som Kina-høg og udfordrer Lars Løkkes pragmatiske linje Seniorforsker: Mette Frederiksen springer ud som Kina-høg og udfordrer Lars Løkkes pragmatiske linje