Finanslov skyder afgørende knaster om normering til hjørne

NYHEDSANALYSE: De rød-grønne partiers finanslov indeholdt som forventet et milliardbeløb til et løft af normeringer i daginstitutionerne. Men den afgørende definition af bundniveauet kræver nye forhandlinger.

Ser man bort fra de sidste 20 timers tilsyneladende gnistrende spændinger på tværs af regeringen og dens støttepartier, så forløb forhandlingerne om næste års finanslov omtrent så udramatisk som forudsagt.

Det samme gælder forhandlingsresultatet, hvis indhold på de store punkter var lige så forventet. I hvert fald hvis man ser bort fra, hvad der ikke kom med.

Fra landets kommuners side har særligt armlægningen om de bebudede minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver påkaldt sig opmærksomhed. Det er jo dem, der ud fra relativt forskellige udgangspunkter vil skulle sikre, at de politiske intentioner omsættes i praksis og kan mærkes ude blandt de mindste poder.

Med finanslovsaftalen blev der afsat en pose penge og givet et forpligtende håndslag på at indføre lovbundne minimumsnormeringer, der stiller krav til, at der højst må være seks børn per voksen i børnehaver og tre børn per voksen i vuggestuer.

Lovkrav vil binde fremtidens politikere
De nye normeringskrav skal være fuldt indfaset i 2025, og til det formål er der afsat 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner årligt fra 2025 og frem.

Så vidt ingen overraskelser for dem, der har fulgt debatten.

Det er ikke forkert at præsentere den del af aftalen som potentielt skelsættende i forhold til den centrale politiske styring af bemandingen i daginstitutionerne. Når først sådan et krav er lovfæstet, vil det forventeligt medføre store politiske følgevirkninger, hvis et nyt flertal på et senere tidspunkt vil forsøge at sænke minimumskravene.

Det ved man i BUPL, og det kan være med til at forklare BUPL-formandens omfavnelse og jublende ros af ikke mindst SF, der gjorde minimumsnormering til et "ultimativt krav" ved de nu overståede finanslovsforhandlinger.

Men.

Selvom SF sent mandag aften havde travlt med at gentage fortællingen om, at man nu har sikret de bebudede minimumsnormeringer, så var udmeldingen noget mere afdæmpet fra ikke mindst Enhedslisten.

Definition af minimum skudt til hjørne
Jo, der er afsat penge til et ”mærkbart løft” af normeringerne, men ikke tilstrækkeligt til noget, som Enhedslisten mener, man kan kalde minimumsnormering ud fra det såkaldte tre-seks-bundniveau.

Læser man finanslovens aftaletekst er der da heller ingen svar på, hvad der mere konkret ligger i overskriften om minimumsnormering. Den konkrete model er man ikke blevet enig om, den skal forhandles på plads på et senere tidspunkt i Børne- og Undervisningsministeriet.

Dermed er alle de svære spørgsmål om, hvordan man reelt skal definere og opgøre minimumskravene til daginstitutionernes bemanding skudt til hjørne.

Skal kravet gælde for den enkelte institution, eller er det nok med et gennemsnit på tværs af kommunen? Hvordan skal ledere indgå i opgørelsen, og hvad med vikarerne? Og hvordan skal kravene se ud i forhold til ydertimerne?

Hertil kommer det ømtålelige spørgsmål om, hvordan pengene skal fordeles mellem kommuner, der i kraft af forskelle i de aktuelle normeringer har forskellige forudsætninger for at leve op til nye krav. Og hvor meget ekstra forældrebetalingen kan få lov til at stige.

Stigende antal børn koster mere
Ifølge beregninger, som Tænketanken Kraka lavede i april, vil det koste over tre milliarder kroner at sikre SF’s krav til minimumsnormering i 2025.

Godt tre fjerdedele af pengene skal gå til blot at bevare status quo og dække de ekstra udgifter forbundet med, at der forventes et stigende antal børn. De resterende midler er det, der skal til for at løfte yderligere op til SF’s minimumskrav.

I mellemtiden har Danmarks Statistik i en befolkningsprognose fra maj nedjusteret forventningerne til stigningen i børnetallet de kommende år. Dette har i sig selv bidraget til, at minimumsnormering i hvert fald på papiret aktuelt ser billigere ud.

Men antallet af nyfødte børn er i sagens natur svær at forudsige over en femårig periode, og prognoserne viser traditionelt også noget udsving mellem årene. Og når Danmarks Statistik igen opdaterer til foråret kan prisen på minimumsnormering igen pludselig gå op.

Nye prognoser kan gøre krav dyrere
Sker det, bliver det endnu svære for regeringens støttepartier at indfri deres ambition om at lægge et fast gulv under normeringen ud fra en tre-seks-model med den afsatte pose penge.

Afstanden mellem regeringen og støttepartier er dog ikke nødvendigvis så stor. For regeringens egen ambition har hele tiden været, at kommuner og regioner som udgangspunkt skal kompenseres for den demografiske udvikling og dermed også de ekstra omkostninger forbundet med det stigende antal børn.

Indrømmelsen til støttepartier er det, der skal lægges oven i for så at nå det sidste stykke op til normeringens bundniveau.

Oven i de Christiansborg-politiske knuder kommer spørgsmålet om, hvad finanslovsaftalen betyder for de kommende økonomiforhandlinger.

Regeringen har gode argumenter for at sige, at man allerede har leveret en del af den finansiering, der skal til for at kompensere kommunerne for det stigende antal børn i 2021.

Dermed vil KL’s eget absolutte minimumskrav om at få dækket det demografiske træk blive det stykke billigere at indfri.

Hvor mange 'voksne' kan man få
KL vil kunne forsøge at parere med, at der allerede i 2020 er brug for at lægge oven i det demografiske træk på daginstitutionerne, hvis man skal nå i mål i 2025.

Men igen vil alt det afhænge af, hvordan de reelle normeringskrav til kommunerne vil blive skruet sammen. Eneste ledetråd i finanslovsteksten er, at der tales om henholdsvis tre og seks børn per ”voksen” i vuggestue og børnehave.

Altså ikke noget håndfast om pædagogisk uddannet personale.

Mange borgmestre vægrer sig ved udsigten til minimumsnormeringer, og når bølgerne efter finansloven har lagt sig, begynder næste slag i kampen om minimumsnormeringer. Hvor langt kan man komme for 1,6 milliarder kroner?

Formentlig ikke ret langt, hvis man spørger KL og landets borgmestre.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

16/1
2020
19/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Dagens overblik: Frederiksen rejser til Nato-topmøde i London Dagens overblik: Frederiksen rejser til Nato-topmøde i London Næste artikel Hver dansker betalte i gennemsnit 84.624 kroner i skat i 2018 Hver dansker betalte i gennemsnit 84.624 kroner i skat i 2018