EU godkender plan om ny fredsstyrke - regeringen vil have Danmark med
Vi skal af med forsvarsforbeholdet, så danske soldater kan deltage i en fremtidig europæisk udrykningsstyrke på i alt op til 5.000 mand, siger forsvarsministeren og udenrigsministeren. Men nogen EU-hær bliver det ikke, forsikrer de.
BRUXELLES: Regeringen ønsker at se dansk deltagelse i en ny europæisk fredsstyrke, der er et af hovedelementerne i Den Europæiske Unions netop vedtagne forsvars- og sikkerhedspolitiske strategi.
”Vi skal ikke være det eneste af de 27 medlemslande, der står udenfor. Vi skal være med, når vi former fremtidens sikkerhed,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da de europæiske udenrigs- og forsvarsministre mandag vedtog EU’s nye militære handlingsplan kaldet Det Strategiske Kompas.
Det vil imidlertid kræve afskaffelse af forsvarsforbeholdet, hvis Danmark skal kunne deltage i store dele af planerne.
Handlingsplanen blev godkendt efter to års forhandlinger mellem EU-landene i et parallelt forløb med forsvarsalliancen Nato, som også er ved at lægge sidste hånd på et nyt strategisk koncept for de kommende år. I den forbindelse er EU og Nato på vej med en ny samarbejdsaftale, der ventes vedtaget til sommer.
De europæiske ministre og diplomater har været gennem en hektisk slutspurt med en række stramninger af EU’s forsvarsplan, fordi Ruslands krig mod Ukraine har skabt en langt mere faretruende situation i Europa end for bare få uger siden.
Krigen skærper Europas behov for en ny strategi
”Det, som ingen kunne forestille sig, er nu sket: der foregår en angrebskrig i Europa. Derfor gælder det nu om at omdefinere vores sikkerheds-strategi for de kommende år,” sagde Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock.
Det Strategiske Kompas definerer en række nye skridt og målsætninger, som har til formål at give Den Europæiske Union en mere ambitiøs og selvstændig forsvars- og sikkerhedspolitisk dimension. Den nye europæiske strategi vil indgå i drøftelserne, når USA's præsident Joe Biden i de kommende dage besøger Bruxelles for at deltage i topmøder i både Nato og EU.
Nogle af planerne lægger op til nye EU-investeringer i forskning, udvikling og indkøb af våben og andet militært materiel, mens andre handler om bedre beskyttelse mod cyberangreb og hybrid krigsførelse.
Den mest iøjnefaldende nyskabelse er dog nok en målsætning om at opbygge en større EU-kapacitet til at sende militære kampstyrker ud til verdens brændpunkter meget hurtigere og i større omfang, end det er muligt i dag.
En større fredsstyrke til hurtig udsendelse
Mere præcist formulerer Det Strategiske Kompas en målsætning om, at EU senest i 2025 skal have strukturer på plads, der kan sikre hurtig udsendelse af en fredsstyrke på op til 5.000 soldater.
Ifølge planerne skal de mere præcise kapaciteter, kommandostrukturer og mulige opgaver defineres inden udgangen af i år, således at de første fælles militære øvelser for den nye udrykningsstyrke kan finde sted allerede næste år.
De danske ministre, der var til stede ved vedtagelsen af EU’s handlingsplan mandag, forsikrede, at der ikke bliver tale om nogen stående EU-hær, som skal bruges til europæisk territorialforsvar.
”Der findes ikke nogen Nato-hær eller nogen EU-hær, det er jo en myte. Det, der findes, er samarbejde mellem selvstændige lande, som både i Nato og i EU kan være med til at lave for eksempel militære træningsmissioner,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod.
Militære missioner nær Europa og i Afrika
Hans svenske kollega, Ann Linde, betragter EU’s militære udvikling som ambitiøs og vigtig for det ellers neutrale Sverige, hvor Ruslands krig mod Ukraine har udløst ny debat om medlemskab af Nato.
”Jeg vil ikke gå så vidt som at kalde det her en EU-hær, men det er en beslutning, der går langt videre, end hvad vi tidligere har set i EU’s forsvarssamarbejde. Og det tror jeg er godt for både Europa og Sverige,” sagde Ann Linde mandag.
Den hurtige udrykningsstyrke vil kunne anvendes til samme type støttemissioner, som Den Europæiske Union allerede gennemfører i dag. EU har i øjeblikket syv militære operationer og missioner kørende i og omkring Europa og Afrika:
Flådestyrker bekæmper menneskesmugling i Middelhavet og jagter pirater ved Afrikas Horn, mens fredsbevarende missioner forsøger at forebygge eller neddæmpe kriser i Bosnien og i afrikanske lande som Somalia, Mozambique, Mali og Den Centralafrikanske Republik.
Dansk forsvar har stor erfaring i krisestyring
Disse missioner sker i dag uden dansk deltagelse, fordi de bliver gennemført under EU-flag. Men det bør der laves om på, når danskerne stemmer om forsvarsforbeholdet 1. juni, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).
”Det her er ikke nogen EU-hær. Det er en enhed, der har bestemte opgaver, og vi bestemmer selv hvilke opgaver, vi vil deltage i,” siger han.
”Grundlæggende handler det om, at vi skal forebygge den type konflikter, som vi har set på den værst tænkelige måde i Ukraine. Hvis vi i fremtiden kan være med til at stabilisere vores nærområder, med til at skabe mere fred og sameksistens, så mener Danmark, at vi har noget at bidrage med,” siger Bødskov:
”Vi har årtiers erfaring i at stabilisere konfliktfyldte områder. Vi har masser af års erfaring i at forsøge at afhjælpe flygtningestrømme. Det er derfor, forsvarsforbeholdet skal væk. For der vil være behov for, at vi tager ansvar for vores nærområder, således at utrygheden og ustabiliteten ikke spreder sig.”
Landbrugsstyrelsen undlod i strid med loven at informere Rigsrevisionen og politianmeldte ikke landmænd mistænkt for svig
Måling: Massivt flertal af danskerne vil have stop for import af russisk gas
