Forandringen der tager tid
USA-SERIE VI: Efter et omtumlet forløb fik Obama gennemført sin sundhedsreform. Nu skal økonomien genoprettes og amerikanerne skal tilbage i arbejde, hvis der skal opnås et godt resultat ved efterårets midtvejsvalg.
Af Anders Agner Pedersen
"I aften er forandringen kommet til Amerika." Den nyvalgte præsident for Amerikas forenede stater, Barack Obama, havde dårlig nok gjort sætningen færdig, for jubelen brød ud blandt tilhørende. I en næsten to år lang valgkamp mod først Hillary Clinton og dernæst John McCain havde Obama talt om behovet for forandringer. Forandringer i den politik, der blev ført. Forandring af måden, der blev ført politik på. Og forandring af måden, der blev talt politik på.
Godt 500 dage er nu gået siden amerikanerne valgte senatoren med den begrænsede erfaring som manden, der skulle bringe supermagten på ret kurs igen efter otte år med George W. Bush ved roret. 100 dollar-spørgsmålet er så, om Obama rent faktisk har levet op til sit eget valgslogan 'Forandring, vi kan tro på.' Det korte svar er ifølge USA-analytiker Mads Fuglede et ja.
"Det faktum, at han efter en lang og uskøn proces nu har fået sundhedsreformen vedtaget, gør, at han kan sige til amerikanerne, at de har fået en forandring. Han har erobret den politiske dagsorden nu, og samtidig skabt ro internt i partiet," siger Mads Fuglede, der bakkes op af leder for amerikanske studier på CBS Niels Bjerre-Poulsen.
"Sundhedsreformen er naturligvis en forandring. Men der er fortsat mange af ændringerne i sundhedsreformen, som amerikanerne endnu ikke har mærket. Faren, når man får skruet forventningerne for højt op, er jo altid, at man så risikerer, at der er nogen, der bliver meget skuffede. Lige nu hader folk Washington, også fordi de synes, at der ikke sker noget, som forbedrer deres situation. Så budskabet om, at den føderale regering var nødvendig og faktisk kunne gøre noget positivt, er ikke slået igennem. Tværtimod viser meningsmålinger, at mistilliden til Kongressen nu er større end nogensinde før," forklarer Niels Bjerre Poulsen.
Kommunikationsproblemer
At det første år i Det Hvide Hus var et hårdt et af slagsen, kan de færreste være uenige i. Med en økonomisk krise, hvis lige ikke er set siden depressionen i 30'erne, en massiv stigning i ledigheden samt krigene i Irak og Afghanistan, var der nok af problemer for Obama at tage fat på, da han blev taget i ed som Amerikas 44. præsident. Og med et republikansk parti, hvis primære agenda var at spænde ben for alt, hvad Obama ville have igennem, herunder den stort anlagte sundhedsreform, ville det ikke blive nogen dans på roser at være Barack Obama.
Det har det bestemt heller ikke været. Men præsidenten har heller ikke gjort det nemmere for sig selv, vurderer Niels Bjerre-Poulsen:
"Han er enormt god til at holde politiske taler, men Det Hvide Hus var under den ni måneder lange debat om sygesikring ikke så gode til at fastsætte den ramme, man diskuterede beslutningerne ud fra. Republikanerne havde stor succes med at formulere hele debatten om sundhedsreformen på en sådan måde, at der var en hel masse amerikanere, som havde en perfekt sygeforsikring, og nu skulle de så afgive en helt masse til folk, som ikke har forsikret sig i tide. Så rent kommunikationsmæssigt har der været et problem. Der er dog noget, der tyder på, at Obama og hans folk efter sejren i kampen om sygesikring har lært at modgå forsøg på afsporinger af debatten i tide."
Samme fejl som Kennedy
Det var ellers ikke fordi, han ikke havde amerikanerne med sig, da han sammen med hustruen Michelle og døtrene Malia og Sasha overtog nøglerne til ejendommen 1600 Pennsylvania Avenue efter George W. Bush.
Sammenligningerne med især partifællen John F. Kennedy var mange, ikke mindst fordi Obama var, og fortsat er, en sjælden oratorisk begavelse. Og den sammenligning kan fortsat laves, mener Mads Fuglede. Om end ikke med et positivt udgangspunkt.
"Obama risikerer at begå samme fejl som Kennedy. Han (Kennedy, red.) blev valgt som en reformator, men reformerede ingenting. Han har en meget smuk måde at beskrive sit eget politiske program, men leverer ikke ret meget, og han ender med at blive en ret traditionel koldkriger, der ikke ændrer USA. Han skaber ikke et USA, hvor ungdommen føler, at de har en større berettigelse i samfundet, bare for at nævne et eksempel. Så han taber meget, på kort tid, fordi han ikke forstår sit eget mandat. Og det er den samme fælde, som Obama kan risikere at gå i," siger Mads Fuglede, der i den forbindelse tilføjer, at netop de unge vælgere var en meget vigtig faktor i forhold til valget i 2008, og vil blive det igen i 2012:
"Obama-lejrens styrke i 2008 var, at de ikke bare kunne få de unge til at sige, at de ville stemme, men at de rent faktisk fik den til at rejse sig fra sofaen og gå hen og stemte på valgdagen. Men den gruppe har sat sig igen, og er ikke aktive længere. Og dem skal man på en eller anden facon have genaktiveret i 2012."
Racespørgsmålet
Et af de mest opsigtsvækkende og mindeværdige øjeblikke var præsident Obamas valgkamp, og hvad fortsat står klart i mange amerikaneres erindring var talen 'A More Perfect Union'. Den første, og for så vidt eneste, tale Barack Obama holdt omkring den raceproblematik, som fortsat findes i Amerika. Anledningen til talen var, at Obamas pastor, Jeremiah Wright, var kommet med en række uheldige udtalelser på netop dette område. Talen nød stor anerkendelse, og gav mange håbet om, at Obama som præsident kunne tage teten op fra Bill Clinton i forhold til raceskellene. Indtil videre har præsidenten dog været yderst tilbageholdende med at tale lige så direkte om emnet, som det altså skete den ene gang under valgkampen. Og det er der en meget klar årsag til, mener Mads Fuglede.
"Hvis du tager en debat om race, så har den potentiale til at stjæle energi for alle andre spørgsmål. At smide racekortet i USA har samme effekt som at smide enten abortkortet eller dødsstrafkortet. Hvis først det er på bordet, så er alt andet ligegyldigt. Så derfor er min vurdering, at Obama lige nu tænker, at han har for lidt at vinde, til at han vil gøre det," siger Mads Fuglede.
Terror kan svække Obama
Til efteråret venter Obamas første møde med vælgerne efter hans sejr i 2008. Ganske vidst er han ikke selv på valg, men midtvejsvalget til Kongressen bliver vigtigt for ham, ikke mindst i forhold til hans manøvremuligheder frem mod valget i 2012. Lige nu ser målingerne ikke for gode ud, set med demokratiske briller, men det ændrer ikke på, at hans genvalgsmuligheder, som verden ser ud lige nu, ser gode ud, mener både Niels Bjerre-Poulsen og Mads Fuglede. Men to år er lang tid i politik, og meget kan ændre sig. Især vil meget se anderledes ud hvis eksempelvis et nyt terrorangreb finder sted i USA.
"Nu skete der heldigvis ikke noget i Detroit (hvor et terrorattentat mod et fly blev afværget, red.), og det var meget godt for Obama, for det ville han virkelig have lidt under. Republikanerne gjorde også hvad de kunne for at fremstille ham som svag i det sikkerhedspolitiske, og som en, der ikke rigtig er interesseret i at beskytte amerikanerne. Han er ret udsat på den front, og et angreb på USA, vil det hurtigt kunne spinnes til at være noget, der er et produkt af Obamas personlighed. Netop fordi han er så pragmatisk," vurderer Mads Fuglede.
Fortsat historisk potentiale
Selv om det første halvandet år har budt på mange tæsk, store udfordringer og trængsler for Barack Obama, så ser både Niels Bjerre-Poulsen og Mads Fuglede fortsat gode muligheder for, at præsidenten fortsat kan blive den historiske præsident, som mange både troede og håbede at han ville blive. Han er i hvert fald kommet et pænt stykke af vejen i løbet af det første halvandet år, mener Niels Bjerre-Poulsen:
"Sundhedsreformen sikrer ham helt sikkert en plads i historiebøgerne. Men der er stadig mange andre ting, der kan gå galt for ham. Der venter fortsat kampe om klima og immigrationsreform forude, og potentielle internationale konflikter, eksempelvis med og om Iran. Men nu, hvor han har fået gennemført en sundhedsreform, underskrevet en nedrustningsaftale med Rusland, og desuden har ledet nationen fornuftigt gennem den økonomiske krise, ja så står han godt, hvad angår det historiske potentiale."
Dette var den sidste artikel i Altinget | USA's artikel-serie "Obamas Amerika - forandret eller fortvivlet?".
"I aften er forandringen kommet til Amerika." Den nyvalgte præsident for Amerikas forenede stater, Barack Obama, havde dårlig nok gjort sætningen færdig, for jubelen brød ud blandt tilhørende. I en næsten to år lang valgkamp mod først Hillary Clinton og dernæst John McCain havde Obama talt om behovet for forandringer. Forandringer i den politik, der blev ført. Forandring af måden, der blev ført politik på. Og forandring af måden, der blev talt politik på.
Godt 500 dage er nu gået siden amerikanerne valgte senatoren med den begrænsede erfaring som manden, der skulle bringe supermagten på ret kurs igen efter otte år med George W. Bush ved roret. 100 dollar-spørgsmålet er så, om Obama rent faktisk har levet op til sit eget valgslogan 'Forandring, vi kan tro på.' Det korte svar er ifølge USA-analytiker Mads Fuglede et ja.
"Det faktum, at han efter en lang og uskøn proces nu har fået sundhedsreformen vedtaget, gør, at han kan sige til amerikanerne, at de har fået en forandring. Han har erobret den politiske dagsorden nu, og samtidig skabt ro internt i partiet," siger Mads Fuglede, der bakkes op af leder for amerikanske studier på CBS Niels Bjerre-Poulsen.
"Sundhedsreformen er naturligvis en forandring. Men der er fortsat mange af ændringerne i sundhedsreformen, som amerikanerne endnu ikke har mærket. Faren, når man får skruet forventningerne for højt op, er jo altid, at man så risikerer, at der er nogen, der bliver meget skuffede. Lige nu hader folk Washington, også fordi de synes, at der ikke sker noget, som forbedrer deres situation. Så budskabet om, at den føderale regering var nødvendig og faktisk kunne gøre noget positivt, er ikke slået igennem. Tværtimod viser meningsmålinger, at mistilliden til Kongressen nu er større end nogensinde før," forklarer Niels Bjerre Poulsen.
Kommunikationsproblemer
At det første år i Det Hvide Hus var et hårdt et af slagsen, kan de færreste være uenige i. Med en økonomisk krise, hvis lige ikke er set siden depressionen i 30'erne, en massiv stigning i ledigheden samt krigene i Irak og Afghanistan, var der nok af problemer for Obama at tage fat på, da han blev taget i ed som Amerikas 44. præsident. Og med et republikansk parti, hvis primære agenda var at spænde ben for alt, hvad Obama ville have igennem, herunder den stort anlagte sundhedsreform, ville det ikke blive nogen dans på roser at være Barack Obama.
Det har det bestemt heller ikke været. Men præsidenten har heller ikke gjort det nemmere for sig selv, vurderer Niels Bjerre-Poulsen:
"Han er enormt god til at holde politiske taler, men Det Hvide Hus var under den ni måneder lange debat om sygesikring ikke så gode til at fastsætte den ramme, man diskuterede beslutningerne ud fra. Republikanerne havde stor succes med at formulere hele debatten om sundhedsreformen på en sådan måde, at der var en hel masse amerikanere, som havde en perfekt sygeforsikring, og nu skulle de så afgive en helt masse til folk, som ikke har forsikret sig i tide. Så rent kommunikationsmæssigt har der været et problem. Der er dog noget, der tyder på, at Obama og hans folk efter sejren i kampen om sygesikring har lært at modgå forsøg på afsporinger af debatten i tide."
Samme fejl som Kennedy
Det var ellers ikke fordi, han ikke havde amerikanerne med sig, da han sammen med hustruen Michelle og døtrene Malia og Sasha overtog nøglerne til ejendommen 1600 Pennsylvania Avenue efter George W. Bush.
Sammenligningerne med især partifællen John F. Kennedy var mange, ikke mindst fordi Obama var, og fortsat er, en sjælden oratorisk begavelse. Og den sammenligning kan fortsat laves, mener Mads Fuglede. Om end ikke med et positivt udgangspunkt.
"Obama risikerer at begå samme fejl som Kennedy. Han (Kennedy, red.) blev valgt som en reformator, men reformerede ingenting. Han har en meget smuk måde at beskrive sit eget politiske program, men leverer ikke ret meget, og han ender med at blive en ret traditionel koldkriger, der ikke ændrer USA. Han skaber ikke et USA, hvor ungdommen føler, at de har en større berettigelse i samfundet, bare for at nævne et eksempel. Så han taber meget, på kort tid, fordi han ikke forstår sit eget mandat. Og det er den samme fælde, som Obama kan risikere at gå i," siger Mads Fuglede, der i den forbindelse tilføjer, at netop de unge vælgere var en meget vigtig faktor i forhold til valget i 2008, og vil blive det igen i 2012:
"Obama-lejrens styrke i 2008 var, at de ikke bare kunne få de unge til at sige, at de ville stemme, men at de rent faktisk fik den til at rejse sig fra sofaen og gå hen og stemte på valgdagen. Men den gruppe har sat sig igen, og er ikke aktive længere. Og dem skal man på en eller anden facon have genaktiveret i 2012."
Racespørgsmålet
Et af de mest opsigtsvækkende og mindeværdige øjeblikke var præsident Obamas valgkamp, og hvad fortsat står klart i mange amerikaneres erindring var talen 'A More Perfect Union'. Den første, og for så vidt eneste, tale Barack Obama holdt omkring den raceproblematik, som fortsat findes i Amerika. Anledningen til talen var, at Obamas pastor, Jeremiah Wright, var kommet med en række uheldige udtalelser på netop dette område. Talen nød stor anerkendelse, og gav mange håbet om, at Obama som præsident kunne tage teten op fra Bill Clinton i forhold til raceskellene. Indtil videre har præsidenten dog været yderst tilbageholdende med at tale lige så direkte om emnet, som det altså skete den ene gang under valgkampen. Og det er der en meget klar årsag til, mener Mads Fuglede.
"Hvis du tager en debat om race, så har den potentiale til at stjæle energi for alle andre spørgsmål. At smide racekortet i USA har samme effekt som at smide enten abortkortet eller dødsstrafkortet. Hvis først det er på bordet, så er alt andet ligegyldigt. Så derfor er min vurdering, at Obama lige nu tænker, at han har for lidt at vinde, til at han vil gøre det," siger Mads Fuglede.
Terror kan svække Obama
Til efteråret venter Obamas første møde med vælgerne efter hans sejr i 2008. Ganske vidst er han ikke selv på valg, men midtvejsvalget til Kongressen bliver vigtigt for ham, ikke mindst i forhold til hans manøvremuligheder frem mod valget i 2012. Lige nu ser målingerne ikke for gode ud, set med demokratiske briller, men det ændrer ikke på, at hans genvalgsmuligheder, som verden ser ud lige nu, ser gode ud, mener både Niels Bjerre-Poulsen og Mads Fuglede. Men to år er lang tid i politik, og meget kan ændre sig. Især vil meget se anderledes ud hvis eksempelvis et nyt terrorangreb finder sted i USA.
"Nu skete der heldigvis ikke noget i Detroit (hvor et terrorattentat mod et fly blev afværget, red.), og det var meget godt for Obama, for det ville han virkelig have lidt under. Republikanerne gjorde også hvad de kunne for at fremstille ham som svag i det sikkerhedspolitiske, og som en, der ikke rigtig er interesseret i at beskytte amerikanerne. Han er ret udsat på den front, og et angreb på USA, vil det hurtigt kunne spinnes til at være noget, der er et produkt af Obamas personlighed. Netop fordi han er så pragmatisk," vurderer Mads Fuglede.
Fortsat historisk potentiale
Selv om det første halvandet år har budt på mange tæsk, store udfordringer og trængsler for Barack Obama, så ser både Niels Bjerre-Poulsen og Mads Fuglede fortsat gode muligheder for, at præsidenten fortsat kan blive den historiske præsident, som mange både troede og håbede at han ville blive. Han er i hvert fald kommet et pænt stykke af vejen i løbet af det første halvandet år, mener Niels Bjerre-Poulsen:
"Sundhedsreformen sikrer ham helt sikkert en plads i historiebøgerne. Men der er stadig mange andre ting, der kan gå galt for ham. Der venter fortsat kampe om klima og immigrationsreform forude, og potentielle internationale konflikter, eksempelvis med og om Iran. Men nu, hvor han har fået gennemført en sundhedsreform, underskrevet en nedrustningsaftale med Rusland, og desuden har ledet nationen fornuftigt gennem den økonomiske krise, ja så står han godt, hvad angår det historiske potentiale."
Dette var den sidste artikel i Altinget | USA's artikel-serie "Obamas Amerika - forandret eller fortvivlet?".
