Kampen for sundhed har givet Obama hovedpine
USA-SERIE II: Sundhedsreformen var på tegnebrættet i mere end et år, før den blev gennemført. Vedtagelsen er vital for præsident Obama, der havde været i alvorlige problemer, hvis reformen var faldet til jorden.
Af Anders Agner Pedersen
Man skal vælge sine kampe, lyder et gammelt ord. Det gælder også for præsident Obama.
At dømme ud fra hans valgkamp var der ikke noget at tage fejl af. Hvis der var noget, den unge senator fra Illinois ville kæmpe for, når han kom til magten, så var det en sundhedsreform. Og ikke bare en halvhjertet regulering, men en omfattende reform, der skulle hjælpe de mange millioner amerikanere, der ikke har nogen sundhedsforsikring. Efter mere end et år ved magten lykkedes det for nylig Obama at vinde kampen. Ikke i det omfang, som han i sin tid talte om under valgkampen, men dog stadig en reform, der vil have stor betydning for de 46 millioner amerikanere, der i øjeblikket er uden forsikring. Og vigtigst af alt, så betyder det, at Obama nu kan sætte et flueben ud for et af sine valgløfter forud for efterårets midtvejsvalg.
Uklog proces
Det har dog langt fra været "a walk in the park" for Obama at få vedtaget reformen, der har givet anledninger til politiske højspændinger og demonstrationer. For selv om præsident Obama i de seneste uger satte alle sejl for at få afsluttet arbejdet omkring sundhedsreformen, så ville han nok ønske, at han havde gjort det langt tidligere. Måden Obama kæmpede for sundhedsreformen ændrede sig nemlig mærkbart, fra da han kæmpede om at få magten, og da han så rent faktisk fik den. For hvor Obama under sin valgkamp ofte talte meget konkret om, hvad det var, han ønskede at gøre på sundhedsområdet, har hans stil som præsident været markant anderledes. I stedet for at tage teten fra start og gøre det klart for Kongressen, hvad det var han ville, valgte præsidenten i stedet at træde i baggrunden, for at give plads til Kongressen. Og det var næppe klogt, mener USA-analytiker Mads Fuglede.
"Det, Obama sagde, var, at han bare gerne ville have en reform, og han var nærmest klar til at give køb på alle sine krav til en reform. Derfor har man oplevet en præsident, der var skræmt af arrene fra sidste forsøg på en sundhedsreform, med Clinton-ægteparret i spidsen, og derfor lod Kongressen finde ud af, hvad den kunne levere. Men det viste sig at være en uklog proces," siger Mads Fuglede, der er fast USA-analytiker på TV 2.
Mangel på fokus
En af de ting, som præsident Obama især har fået kritik for, har været, at hans engagement i sundhedsreformen aldrig er blevet rigtig helhjertet og dermed har virket overfladisk. Og det har givet bagslag, mener Mads Fuglede.
"Han talte meget bredt om en sundhedsreform, men også så bredt, at der er ikke rigtig var nogen, der helt har forstået, hvad reformen skulle gå ud på. Det er i virkeligheden ret kendetegnende for hans første år som præsident. At der har været en mangel på fokus. Og selv om sundhedsreformen endte med at blive gennemført, så har han fortsat en kæmpe udfordring på det her område. Han skal blive bedre til at være en konkret leder," forklarer Mads Fuglede.
Til Obamas forsvar skal det siges, at de forhold, der i øjeblikket hersker i Kongressen, er meget atypiske i forhold til, hvad der normalt er traditionen, især i Senatet. Stemningen har været langt under frysepunktet, og Republikanerne har været usædvanlig destruktive i deres indstilling til Obama. Ikke mindst, hvad angår sundhedsreformen. Men dybest set kunne Obama lige så godt have talt om muligheden for at få et vindue åbnet. Republikanerne ville være imod uanset hvad. Ikke nødvendigvis fordi de var uenige i det hele, men af taktiske årsager. Så længe de kunne forhindre, at Obama kunne sætte flueben ud for valgløftet sundhedsreform, eller noget som helst andet, han havde lovet, så ville det styrke dem selv, og samtidig svække præsidenten. Det ændrer dog ikke på, at Obama og hans stab burde have styret processen bedre, end tilfældet har været, påpeger Mads Fuglede.
"Obama kan langt hen ad vejen påberåbe sig, at der er meget, der ikke går, som han havde regnet med, og han kan også give andre skylden, men i al væsentlighed er det ham selv og de folk, han rådgiver sig med, som skal sørge for at styre processen meget strammere, og det har man ikke gjort," understreger Mads Fuglede, der dog medgiver, at situationen i Washington ikke har været optimal for Obama. Af samme grund har flere politikere og analytikere i USA talt om behovet for en reform af Senatet, så det ikke ville være helt så kompliceret at få lovgivning igennem, som det i dag er tilfældet. Og som samtidig kunne være med til at rette op på den stadig svindende tillid som amerikanerne har til de folk, der har deres daglige gang på Capitol Hill i Washington D.C.
Reformen vital for Obamas politiske fremtid
Selvom sundhedsreformen er kontroversiel og har delt den amerikanske befolkning i to, så skal man ifølge Mads Fuglede ikke tage fejl. Reformen her er vital for Obama. Især set i det lys, at alternativet havde været, at der ikke var kommet nogen reform, og at han dermed havde brugt mere end et år af sin tid i Det Hvide Hus på en reform, der ikke blev til noget.
"Det er altafgørende for Obama, at han har fået denne her reform igennem. Det er kronen på værket, hans politiske arv. Når historiebøgerne skal skrives, så vil man forbinde Obamas tid som præsident med sundhedsreformen. Det er hans politiske svendestykke, og det er samtidig utrolig vigtigt i forhold til hans politiske fremtid," siger Mads Fuglede og uddyber:
"Det havde haft dybe og omfattende konsekvenser, hvis ikke han havde fået gennemført sundhedsreformen. Dels ville det havde skabt en masse intern uro i partiet. Men også i forhold til efterårets midtvejsvalg havde det været fatalt for Demokraterne og Obama. Var reformen ikke kommet, ville det være meget nemt og nærliggende at kritisere dem for at have brugt størstedelen af deres tid ved magten på noget, som ikke blev til noget. Det havde ikke været hensigtsmæssigt, og det vidste Obama også godt. Det er også derfor, at det her er så vigtigt for ham. På mange måder gør det her også hans politiske fremtid en hel del lysere."
Man skal vælge sine kampe, lyder et gammelt ord. Det gælder også for præsident Obama.
At dømme ud fra hans valgkamp var der ikke noget at tage fejl af. Hvis der var noget, den unge senator fra Illinois ville kæmpe for, når han kom til magten, så var det en sundhedsreform. Og ikke bare en halvhjertet regulering, men en omfattende reform, der skulle hjælpe de mange millioner amerikanere, der ikke har nogen sundhedsforsikring. Efter mere end et år ved magten lykkedes det for nylig Obama at vinde kampen. Ikke i det omfang, som han i sin tid talte om under valgkampen, men dog stadig en reform, der vil have stor betydning for de 46 millioner amerikanere, der i øjeblikket er uden forsikring. Og vigtigst af alt, så betyder det, at Obama nu kan sætte et flueben ud for et af sine valgløfter forud for efterårets midtvejsvalg.
Uklog proces
Det har dog langt fra været "a walk in the park" for Obama at få vedtaget reformen, der har givet anledninger til politiske højspændinger og demonstrationer. For selv om præsident Obama i de seneste uger satte alle sejl for at få afsluttet arbejdet omkring sundhedsreformen, så ville han nok ønske, at han havde gjort det langt tidligere. Måden Obama kæmpede for sundhedsreformen ændrede sig nemlig mærkbart, fra da han kæmpede om at få magten, og da han så rent faktisk fik den. For hvor Obama under sin valgkamp ofte talte meget konkret om, hvad det var, han ønskede at gøre på sundhedsområdet, har hans stil som præsident været markant anderledes. I stedet for at tage teten fra start og gøre det klart for Kongressen, hvad det var han ville, valgte præsidenten i stedet at træde i baggrunden, for at give plads til Kongressen. Og det var næppe klogt, mener USA-analytiker Mads Fuglede.
"Det, Obama sagde, var, at han bare gerne ville have en reform, og han var nærmest klar til at give køb på alle sine krav til en reform. Derfor har man oplevet en præsident, der var skræmt af arrene fra sidste forsøg på en sundhedsreform, med Clinton-ægteparret i spidsen, og derfor lod Kongressen finde ud af, hvad den kunne levere. Men det viste sig at være en uklog proces," siger Mads Fuglede, der er fast USA-analytiker på TV 2.
Mangel på fokus
En af de ting, som præsident Obama især har fået kritik for, har været, at hans engagement i sundhedsreformen aldrig er blevet rigtig helhjertet og dermed har virket overfladisk. Og det har givet bagslag, mener Mads Fuglede.
"Han talte meget bredt om en sundhedsreform, men også så bredt, at der er ikke rigtig var nogen, der helt har forstået, hvad reformen skulle gå ud på. Det er i virkeligheden ret kendetegnende for hans første år som præsident. At der har været en mangel på fokus. Og selv om sundhedsreformen endte med at blive gennemført, så har han fortsat en kæmpe udfordring på det her område. Han skal blive bedre til at være en konkret leder," forklarer Mads Fuglede.
Til Obamas forsvar skal det siges, at de forhold, der i øjeblikket hersker i Kongressen, er meget atypiske i forhold til, hvad der normalt er traditionen, især i Senatet. Stemningen har været langt under frysepunktet, og Republikanerne har været usædvanlig destruktive i deres indstilling til Obama. Ikke mindst, hvad angår sundhedsreformen. Men dybest set kunne Obama lige så godt have talt om muligheden for at få et vindue åbnet. Republikanerne ville være imod uanset hvad. Ikke nødvendigvis fordi de var uenige i det hele, men af taktiske årsager. Så længe de kunne forhindre, at Obama kunne sætte flueben ud for valgløftet sundhedsreform, eller noget som helst andet, han havde lovet, så ville det styrke dem selv, og samtidig svække præsidenten. Det ændrer dog ikke på, at Obama og hans stab burde have styret processen bedre, end tilfældet har været, påpeger Mads Fuglede.
"Obama kan langt hen ad vejen påberåbe sig, at der er meget, der ikke går, som han havde regnet med, og han kan også give andre skylden, men i al væsentlighed er det ham selv og de folk, han rådgiver sig med, som skal sørge for at styre processen meget strammere, og det har man ikke gjort," understreger Mads Fuglede, der dog medgiver, at situationen i Washington ikke har været optimal for Obama. Af samme grund har flere politikere og analytikere i USA talt om behovet for en reform af Senatet, så det ikke ville være helt så kompliceret at få lovgivning igennem, som det i dag er tilfældet. Og som samtidig kunne være med til at rette op på den stadig svindende tillid som amerikanerne har til de folk, der har deres daglige gang på Capitol Hill i Washington D.C.
Reformen vital for Obamas politiske fremtid
Selvom sundhedsreformen er kontroversiel og har delt den amerikanske befolkning i to, så skal man ifølge Mads Fuglede ikke tage fejl. Reformen her er vital for Obama. Især set i det lys, at alternativet havde været, at der ikke var kommet nogen reform, og at han dermed havde brugt mere end et år af sin tid i Det Hvide Hus på en reform, der ikke blev til noget.
"Det er altafgørende for Obama, at han har fået denne her reform igennem. Det er kronen på værket, hans politiske arv. Når historiebøgerne skal skrives, så vil man forbinde Obamas tid som præsident med sundhedsreformen. Det er hans politiske svendestykke, og det er samtidig utrolig vigtigt i forhold til hans politiske fremtid," siger Mads Fuglede og uddyber:
"Det havde haft dybe og omfattende konsekvenser, hvis ikke han havde fået gennemført sundhedsreformen. Dels ville det havde skabt en masse intern uro i partiet. Men også i forhold til efterårets midtvejsvalg havde det været fatalt for Demokraterne og Obama. Var reformen ikke kommet, ville det være meget nemt og nærliggende at kritisere dem for at have brugt størstedelen af deres tid ved magten på noget, som ikke blev til noget. Det havde ikke været hensigtsmæssigt, og det vidste Obama også godt. Det er også derfor, at det her er så vigtigt for ham. På mange måder gør det her også hans politiske fremtid en hel del lysere."
Energivision mangler politisk tyngde
