DF vil stramme straffelov mod bander

FÆNGSEL: Bandekrig bør bekæmpes med fængsel på livstid efter tre voldsdomme. Det mener Dansk Folkepartis Martin Henriksen.

Tre grove voldsdomme, og du er havner i fængsel på livstid. Sådan lyder Martin Henriksens (DF) opskrift på at bekæmpe bandekrigen.

"Man skal også sætte ind med fore­byggelse og SSP-samarbejde. Men sam­fundet skal vise, at det ikke er acceptabelt, at man tjener til dagen og vejen ved kriminalitet. Vi skal også slå ned på kriminelle foreninger," siger Martin Henriksen, som er bekymret for, at to ud af tre danskere frygter en regulær racekrig efter konflikten mellem Hells Angels og indvandrerbander.

Det viser Megafons meningsmåling for Politiken og TV 2.

Her er 65 procent af 1474 adspurgte helt eller delvis enige i, at de frygter, at bandekrigen udvikler sig til deciderede raceuroligheder med gadekampe og optøjer.

Forrige artikel Forsvundne Løkke-papirer er dukket op Næste artikel Tidligere S-ministre langer ud efter Sass Tidligere S-ministre langer ud efter Sass