Rokade: Sådan rykker LA rundt på vigtige poster
ROKADE: Liberal Alliance har konstitueret sig og fordelt de vigtige poster i folketingsgruppen, efter LA er kommet i regering.
En række poster blev efterladt ubesatte, da fem af Liberal Alliances folketingsmedlemmer mandag blev udnævnt til ministre. Derfor har gruppen tirsdag konstitueret sig efter regeringsdannelsen.
Ordfører-rokaden betyder følgende:
Politisk ordfører: Christina Egelund overtager posten som politisk ordfører efter Simon Emil Ammitzbøll.
Gruppeformand: Leif Mikkelsen overtager posten som gruppeformand efter Simon Emil Ammitzbøll.
Præsidiemedlem: Ny mand i Folketingets Præsidium for LA er Leif Mikkelsen. Han overtager for Mette Bock.
Gruppesekretær: Laura Lindahl overtager posten efter Mette Bock.
Finansordfører: Joachim B. Olsen overtager efter Ole Birk Olesen.
Udenrigsordfører: Henrik Dahl overtager efter Mette Bock.
Formand for Finansudvalget: Joachim B. Olsen overtager efter Ole Birk Olesen.
Medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn: Henrik Dahl efter Mette Bock.
Andesr Samuelsen, der mandag blev udnævnt til ny udenrigsminister, fortsætter som partileder. De resterende ordførerskaber forventes at blive fordelt i næste uge.
Liberal Alliance fik seks ministerposter i VLAK-regeringen, der blev præsenteret mandag. Fem af dem er fundet i folketingsgruppen, mens den sjette – Thyra Frank – er hevet ind udfra.
Liberal Alliances ministre er:
- Anders Samuelsen, udenrigsminister
- Simon Emil Ammitzbøll, økonomi- og indenrigsminister
- Mette Bock, kultur- og kirkeminister
- Merete Riisager, undervisningsminister
- Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister
- Thyra Frank, ældreminister