Lynbehandling af nye asylregler møder skarp kritik

To uger har eksperter, interesseorganisationer og andre fået til at afgive høringssvar i forhold til regeringens højt profilerede og omdiskuterede lovforslag, der skal sænke antallet af asylansøgere i Danmark.

Det er kun halvdelen af de fire uger, som Folketingets Udvalg for Forretningsorden ellers anbefaler, ”så de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar”. Også i regeringsgrundlaget lægges der op til at ”sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister”.

Den relativt korte høringsfrist møder kritik fra Dansk Flygtningehjælp og Advokatsamfundet, der er i fuld gang med at udarbejde høringssvar.

Dorte Smed er specialkonsulent og arbejder med høringssvaret for Dansk Flygtningehjælp. Hun kalder situationen for ”langtfra ideel” og frygter, at det kan gå ud over kvaliteten af høringssvarene.

”Vi ville gerne have haft mere tid. Asylområdet er meget kompliceret, og selve lovforslaget henviser mange steder til internationale afgørelser og regler, som vi også skal undersøge, før vi kan give et fyldestgørende svar,” siger hun.

Lovforslaget vil blandt andet betyde, at krigsflygtninge fra f.eks. Syrien først kan få familiesammenføring, et år efter de har fået opholdstilladelse, i stedet for med det samme som i dag. Det kan være et brud med menneskerettigheder, har kritikken lydt fra både eksperter og ngo’er.

Ingen grund til hastværk
Generalsekretær i Advokatsamfundet Torben Jensen påpeger, at der ikke er nogen firkantede regler om, hvor længe et lovforslag skal være i høring. Men han mener, at de fire uger, som Folketinget selv anbefaler, bør være en absolut minimumsgrænse for høringsfrister.

Derfor er han meget bekymret for regeringens hastværk i denne sag, fordi der ifølge ham er større risiko for lovsjusk og fejl, når det skal gå så hurtigt.

”Vi kan ikke være uenige i, at der af og til kan være behov for undtagelser fra 4-ugers reglen, som f.eks. hastelovgivning i tilknytningen til finansloven. Men jeg kan altså ikke se, hvilke afgørende hensyn der skulle ligge bag, at det skal gå så hurtigt i denne sag. Det er jo f.eks. ikke sådan, at vi nærmer os afslutningen af et folketingsår, hvor der er mange love, der skal stemmes igennem. Folketingsåret er lige begyndt, så man burde stramme sig an her,” siger han.

”De senere år er høringsfristerne blevet kortere og kortere. Generelt er det sådan, at lovgivningen bliver bedre, når man sætter en rimelig høringsfrist, fordi man erfaringsmæssigt får langt mere kvalificerede indspark fra de mange organisationer, der bidrager.”

Regeringen præsenterede første gang sine tanker om at stramme asylreglerne i midten af september. Med daværende justitsminister og Karen Hækkerup (S) og integrationsminister Manu Sareen i spidsen (R) var det første udspil, at krigsflygtninge hurtigere skulle kunne sendes hjem.

Først afviste de to ministre dog stramninger af familiesammenføringsreglerne, der først senere blev præsenteret som en del af det samlede lovforslag.  

Minister: Det haster

Men ifølge den nuværende justitsminister, Mette Frederiksen (S), er der behov for at hastebehandle de nye regler, selvom det bryder med Folketingets egne anbefalinger.

"Det danske asylsystem er under et stort pres. I Danmark skal vi tage ansvar og udvise medmenneskelighed, men samtidig skal vi være realistiske og kunne håndtere integrationen. Derfor haster det også med at få vedtaget regeringens lovforslag om midlertidig beskyttelse," siger hun og fortsætter:

"Jeg har fundet det nødvendigt at afkorte høringsperioden til to uger, så lovforslaget kan blive fremsat for Folketinget hurtigst muligt. Det mener jeg er forsvarligt og i den givne situation det rigtige at gøre."

Kan blive ligegyldigt
Ud over høringsfristen er Dorte Smed også kritisk over for, at regeringen har fremrykket lovbehandlingen og allerede i næste uge vil første behandle lovforslaget i Folketinget, fordi det maksimalt giver en uge dage til at gennemgå høringssvarene.

”Det er vældig hurtigt. Der kommer formentlig mange rigtig lange og grundige høringssvar. Hvis de også skal nå at læse dem igennem og forholde sig til det. Hvis de fremsætter det dagen efter i uændret form, kan det forekomme som en ligegyldig procedure,” siger Dorte Smed og fortsætter:

”Det er både synd for den demokratiske proces og kvaliteten.”

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), påpeger, at et flertal i Folketinget kan nægte at behandle et lovforslag, hvis denne anbefaling ikke bliver flugt.

Men præsidiet kan ikke afvise behandlingen af et lovforslag på grund af en kortere høringsperiode, der kan være begrundet med ønske om, at de nye regler skal gælde fra tidspunktet for fremsættelse i Folketinget, som tirsdag den 4. november var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) argument for at fremrykke lovforslagets behandling i Folketinget.

”Men i en sådan situation vil jeg anbefale, at der til gengæld afsættes så megen tid til Folketingets behandling, at interessenter og sagkyndige har gode muligheder for at fremføre deres vurderinger i denne fase,” skriver Mogens Lykketoft i en skriftlig kommentar til Altinget.

Høringsfristen for regeringens lovforslag er fredag den 7. november 2014.

kafr@altinget.dk