Høj vækst har ikke udryddet stor fattigdom i Filippinerne

Af Jan Top Christensen
Danmarks ambassadør i Filippinerne

Gode politiske hensigter og økonomien buldrer derudad, men alligevel...

Aquino-regeringen kom til magten i 2010 med et meget sympatisk slogan om ”nej til korruption, og nej til fattigdom”. Siden har Filippinerne præsteret en imponerende vækst i BNP. Sidste år med 7,3 procent, året før 6,8 procent, og i år forventer IMF en vækst på 6,2 procent og hele 6,5 procent næste år.

Samtidig er der styr på de makroøkonomiske størrelser; gæld, inflation, rente mv. Alligevel har landet svært ved at opnå en markant reduktion af fattigdommen. 24,9 procent af befolkningen befinder sig ifølge officielle statistikker under fattigdomsgrænsen på 1,25 USD per dag. I 2009 var tallet på 26,3 procent.

Ganske vist et fald, men langt fra det fald, der optimistisk var håbet på. Og sammenligner man med andre lande i Sydøstasien, døjer Filippinerne med en langt større befolkningsgruppe under fattigdomsgrænsen. Målsætningen for 2015 er at nå ned på 16,5 procent. Men det er slet ikke realistisk.

Stadig fattigdom
Aquino-regeringen er fuldt bevidst om problemet, og der er udarbejdet mange analyser af, hvorfor væksten ikke har været mere inklusiv. Samtidig har regeringen taget en række initiativer rettet mod de fattigste for umiddelbart at afhjælpe de værste følger af fattigdommen.

Gennem en række velmente sociale programmer har regeringen sikret mad til de fattigste, skolegang til børnene og husly til mange af dem, der er blevet ramt af de mange naturkatastrofer i et land, som må leve med tilbagevendende tyfoner (15-20 om året), kraftige jordskælv og vulkaner, der tvinger de omkringboende til at forlade deres hjem for længere perioder.

Programmerne har akut afhjulpet konkrete problemer for mange familier, men de strukturelle fordelingsmæssige problemer i økonomien er desværre i betydeligt omfang uløste. Trods den høje vækst ligger arbejdsløsheden stadig omkring 7 procent, og underbeskæftigelsen er betydelig. Selv om der er gjort solide fremskridt med hensyn til adgang til undervisning og sundhedsydelser for de fattige, er den ikke-inkluderende vækst en voldsom politisk udfordring i et land, der notorisk har en meget stor ulighed.

Målt på Gini-koefficienten, som er et samlet mål for uligheden i de enkelte lande, ligger Filippinerne på 45. Til sammenligning havde Danmark i 2012 en Gini-koefficient på 25,5.

Der skabes ikke nok arbejdspladser 
Et af de største problemer med fattigdommen i Filippinerne er de mange mennesker, der fortsat er afhængige af landbrug og fiskeri. Over 30 procent af arbejdsstyrken er beskæftiget her, men sektoren leverer kun godt 10 procent af bruttonationalproduktet.

Problemet er, at Filippinerne – i modsætning til alle naboerne i regionen – ikke effektivt har fået gennemført en landbrugsreform, der virker, og som betyder, at den enkelte bonde kan investere i og udvikle en ejendom af tilstrækkelig størrelse til at give et ordentligt afkast, så familien kan løftes op over det blotte subsistensniveau.

Det vil kræve to væsentlige ting at nå dertil. For det første må der investeres meget mere i landbruget via fordelagtige lån og teknisk støtte til forøgelse af produktiviteten. For det andet må der skabes attraktive, alternative arbejdspladser for en betydelig del af dem, der i dag har deres udkomme i sektoren.

Problemet er, at det til en vis grad er gået den forkerte vej med industrialiseringen i Filippinerne. Industrier som tekstil-, bil- og plastic-, som tidligere beskæftigede rigtig mange mennesker, har mistet hundrede tusinder af arbejdspladser over de seneste årtier. Udkonkurreret af Kinas og nabolandenes lavere lønninger, lavere energipriser og mere stabil politik.

Flere investeringer på vej
Heldigvis ser det ud til, at Aquino-regeringens politiske og økonomiske reformer kan være med til at vende tendensen. De direkte udenlandske investeringer, hvor Filippinerne traditionelt halter langt efter regionens andre lande, er steget kraftigt i år, og signalerer en øget tiltro til landet.

I øjeblikket overvejer tyske Volkswagen at etablere en ny stor fabrik i landet, og den schweiziske fødevaregigant, Nestlé, har opbygget en meget omfattende produktion. Også danske virksomheder har set mulighederne i Filippinerne. Den avancerede høreaggregat-producent, Sonion, er ved at opbygge en fabrik i Batangas, en times kørsel syd for Manila. Første fase lyder på 2.000 mand. En imponerende strømlinet fabrik i en økonomisk fri-zone.

Så vil nogle sige: Danmark har mistet arbejdspladser igen. Nej, valget stod mellem, om man skulle opføre den tredje fabrik i Vietnam eller prøve et nyt land. Det blev Filippinerne, først og fremmest fordi filippinerne er bedre til at tale engelsk. Det gør det meget lettere at gennemføre den specialtræning, der skal til for at sikre de komplicerede processer i produktionen. Samme grund giver chefen, Martin Kirk, på Lindberg-fabrikken i fri-zonen Subic nordvest for Manila.

Til hele verden produceres her de elegante brillestel, som blandt andre Frankrigs præsident Hollande, den britiske dronning og den amerikanske skuespiller Brad Pitt er faldet for. I øjeblikket udgøres staben af to danskere og femhundrede fingerfærdige filippinere. I alt vurderes det, at danske virksomheder i Filippinerne pt. skaber cirka 20.000 arbejdspladser, og derved giver brød på bordet til 100.000 mennesker.

Servicesektoren boomer 
Et nyt område, hvor Filippinerne allerede har langt over en million arbejdspladser, er de såkaldte ”back-offices”. Her etablerer vestlige firmaer administrative støttefunktioner inden for blandt andet IT, regnskab/bogholderi og HR. Mærsk har set lyset for nogle år siden og driver et kontor med 3.000 ansatte.

Flere større danske virksomheder er ved at følge efter. Det britiske udenrigsministerium har opbygget et omfattende administrativt center i Manila. Interessant er det også, at den ”indiske bølge”, med etablering af call- centre mv., særligt i det sydlige Indien, nu er ved at blive overhalet af centre i MetroManila. Det er bare nemmere at forstå det engelske talt i Filippinerne. Og så er de ganske musikalske, filippinerne.

Verdensbanken og andre internationale institutioner ser positivt på de kommende års vækstudsigter og forbedringen af forretningsmiljøet i Filippinerne. For nylig blev det gjort muligt at anvende flere DANIDA-Business instrumenter i Filippinerne, bl.a.med henblik på at lette finansiering og etablering. Derfor er forventningen, at flere og flere danske virksomheder vil se nærmere på mulighederne - og ende med at bidrage til skabelse af flere job i landet.